186 Østre Sømark
Østre Sømark
Bakkerne
Kalkboller
Bornholmske diamanter
Pedersker sogn havde i middelalderen en Sømark, der lå hen som et langstrakt klitlandskab formet af flyvesandet.
Enkelte såkaldte udbyggere havde slået sig ned i lyngen og dyrket mindre arealer op, og sidst i 1800-tallet blev der bygget et anløbssted for mindre fiskerbåde for foden af strandbakkerne i Boesgård strandmark.
Folk flyttede til, og der opstod et mindre fiskersamfund i Trommerebakkerne, som i dag bærer navnet Østre Sømark.
I øvrigt er Trommerebakkerne en forholdsvis ny betegnelse for stedet og skulle skyldes indberetninger fra de lokale beboere til Dansk Folkemindesamling i begyndelsen af 1900-talet om, at der engang havde boet en trommeslager!
Ølkar Bugt øst for havnen har sit lidt specielle navn efter de to meget store sten, der ligger godt 20 meter fra strandkanten og som grangiveligt skulle ligne de trækar, der blev benyttet under brygningen af øl ude på gårdene.
Holsteodde - Holsterodde
Holsteodde med Holsterev markerer det sted på kysten og i vandet udenfor, hvor der i undergrunden forekommer en forkastning mellem de palæozoiske Cyrtograptusskifre fra Silur mod øst og de kulførende mesozoiske dannelser mod vest.
Lokaliteten har sit navn efter beboelsen Holstehus, Holsterahuus, hvor daværende Amtmand Urne i 1764 i en indberetning til kongen kunne oplyse boede en udbygger ved navn Johann Holst.
Før den tid hed lokaliteterne Aalhammer Odde og det udenfor liggende Aalhammer Rev, der i middelalderen skulle være kendt for sine mange ål.
I midten af 1800-tallet havde driftige mennesker oprettet et teglværk her på Holsteodde under navnet Holsterværket, der i sin produktion af bl.a. drænrør udnyttede områdets fede ler.
Lokalhistorikeren Peter Thorsen har i sin bog: Vor Hjemstavn, Spredte Skildringer fra Bornholms Sydland skrevet om dette værk:
"Teglværket paa Pedersker Sømark. Det blev anlagt 1869 og begyndte Driften Aaret efter. Materialet findes i Bugten vest for Holsteodden, og er Ler, henhørende til de kulførende Dannelser og vistnok endda noget af de yngste Lag blandt de kulførende. Leret er overlejret af svære Moræneaflejringer og øverst lidt Flyvesand.Teglværket blev anlagt som Aktieselskab, og Købmand P. Berg i Neksø var vistnok Foretningsføreren. Forøvrigt var der adskillige Gaardejere paa Sydlandet og enkelte Rønnebo interesserede. De fik vistnok en tysk Teglmester til at lede Anlæget, ligeson en Del tyske Teglværksarbejdere blev beskæftigede der.Der blev brændt Mursten og Drainrør, som allesammen var gode nok, men Transportforholdene var jo vanskelige, saavel for Kullenes Vedkommende som for den færdige Sten; yderligere blev der nok kludret slemt i ledelsen - med det Resultat, at Værketmaate standse efter 3-4 aars Forløb.Lageret blev saa udsolgt i Aarene derefter, og Bygningerne blev bortsolgt til Nedbrydning ved Auktion; det hele var borte inden 1876.Det store Indhak i Havbakken, hvor Lergraven var, staar endnu som et Minde om et forfejlet Foretagende, og paa Bygningernes Plads ligger Jorden bestrøet med Murstensbrokker og Drainrørsstumper".
I øvrigt vil man ved at følge stranden længere mod vest for Holsteodde, i Holstebugten/Aalhammerbugten, bemærke mange stykker trækul ligge på stranden, og i fritskyllede brinker ses leret under flyvesandet med planteaftryk af fortidens bregner, cykadeer og nåletræer.
Det er bl.a. i cyrtograptusskifrene mellem Holsterodde og Øleåen, man finder kalkbollerne med de bornholmske diamanter.
Tidligere har der direkte været dykket efter disse boller, og der har været et eksklusivt bornholmsk håndværk, der udnyttede denne forekomst.
Med den tiltagende turiststrøm til stedet i 1960'erne og 1970'erne så lokale dykkere en mulighed i at skaffe sig lette indtægter ved at støvsuge havbunden for kalkboller i håbet om at de indeholdt diamanter.
Man bragte dem ind på stranden, hvor de blev flækket og solgt til lystne turister. Se billede af en "fangst" fra sommeren 1974 ved at trykke her.
Billedet er taget af en tysk familie, familien Brehm, i sommeren 1974. De havde købt sådan en kalkbolle og bragt den hjem til deres bopæl i Nürnberg som souvenir fra ferieøen.
Sommeren 2012 kom de imidlertid tilbage til Bornholm med bollen og afleverede den til NaturBornholm, hvor man nu kan betragte den samt et snit af en anden bolle med to bornholmske diamanter.
På grund af kalkbollernes tiltagende sjældenhed blev der i 1984 udstedt en fredningsdeklaration på dem således, at kommende generationer også kan få lov til at opleve disse boller på havbunden. En af Bornholms helt specielle seværdigheder.
Tryk her og læs deklarationen i sin fulde ordlyd.
På NaturBornholm er etableret en udstilling, der beskriver historien om brugen af den bornholmske diamant. Tryk her og læs mere.
Holsterodde-projektet
