"Havet tager og havet giver!" - sådan har man oplevet kystlandskabet omkring Dueodde-pynten i al tid.
Snart har man vestlige vinde, og så forsvinder stranden vest for pynten med masser af brede sandarealer øst for pynten som resultat, og til andre tider er det modsat. Kysten er en "udligningskyst".
I de seneste par vintre har klitterne i Jomfrugårdsskoven og stranden udenfor stået for tur med en del væltede fyrretræer som resultat - ja endog en sivebrønd forbundet til det kommunale toilet blev bølgernes bytte i det tidlige forår 2007.
Ved Dammebækkens udløb, den nuværende P-plads, har der tidligere ligget et mindre fiskerleje "Bækkjana".
Det var husmænd fra Poulsker sogn, der drev lidt lejlighedsfiskeri her, og Sognet havde en fælles tangplads, hvor bønder fra sognet kunne bjerge og opbevare deres tang til senere brug, derfor lokalt benævnt ”Æviaplâsinj”. Tryk her og læs mere.
Efter højvande og mere erosion kommer der "fortid" frem i strandkanten, således et gemt gammelt kabel. Tryk her og se nærmere.
Det er det kabel, der skulle skaffe forbindelse mellem de to kanonstillinger, h.h.v. i Skrokkegårdsskoven, tryk her og læs nærmere, og et anlæg på Hela-halvøen i det nordlige Polen.
Lokale i området kan endnu huske, at der ved krydset Strandmarksvej og Udegårdsvej var et kabelskab, der havde forbindelse med dette kabel.
Kigger man på det ældste kort, man har tilgængeligt på nettet, nemlig Hammers kort fra 1746-50, hed Dammebækken dengang "Peder Anders Bek".
Nutidens SommerOdde hed Lars Toms Odde med tilhørende Lars Toms Riff, og nutidens StenOdde hed dengang Sommer Odden!
Kødtønden var angivet som "Kiødtønden" på VidenSkabernes Selskabs kort fra 1805, og lokaliteten henviser til een store sten, en vandreblok, der ligger i havet på lavt vand tæt på kysten. Navnet kommer af det oldnordiske ord: kjǫttunna, der er en tønde, hvori saltet kød opbevares.
Lars Toms Odde, nutidens SommerOdde, hed 1805 Kødtønde Odde.
På stranden ved nutidens SommerOdde finder man særdeles mange grå sandsten med lange mørke streger.
Det er aflejringer med strømorienterede graptolitter, som har en spændende historie.
Tryk her og få en videnskabelig beretning af, hvad det er for geologi, man træffer på her yderst på odden.
Det er "Late Wenlock graptolite-bearing tuffaceous sandstone".
Late Wenlock (Silurian) graptoliferous dark grey mudstone and tuffaceous sandstone lithofacies occur, mainly as loose boulders, at the southeast coast of Bomholm. The mudstone may be estimated to represent a 25 m thick sequence, and contains a graptolite fauna indicating the Cyrtograptus lundgreni Zone. The fauna is correlated with sequences of similar age from other areas, specially from Scania. Monograptus flemingi and Pristiograptus dubius pseudodubius are virtually the only species in the tuffaceous sandstone, some of which were deposited by turbidity currents
The tuffaceous sandstone samples represent at least 3 airfall water deposited tuff beds and one bed deposited by turbidity current action. Mineral composition and grain-size of the tuffaceous sandstone indicate an origin from plinian eruptions at an estimated distance of about 300 km from Bomholm, and deposition at a depth of 1000 m ± 300 m, on the outer rim of the Fennoscandian platform. The volcanoes were probably situated on a continent south of Bomholm. The eruption centre later may either have disappeared within the Caledonian foldbelt or have been displaced by early Palaeozoic large-scale strike-slip faults towards the SE, along the SW border of the East-European craton.
Tag fat i artiklen og lad de varme sommerdage blive til intense geologiske studier i vandkanten på en af Danmarks smukkeste badestrande!
Tak til Arne Thorshøj Nielsen for at have skaffet mig artiklen.
Primitiv overnatning
På kommunens areal umiddelbart øst for P-plads er der indrettet en lejrplads, som kan benyttes af folk, der vandrer på kyststien eller dem, der kommer til stedet fra havet i kajak.
Således er der hele øen rundt indrettet faciliteter, der frit kan benyttes af øens gæster på turen øen rundt. Tryk her og læs mere.