Dueodde er et synonym på strand, varme, sommer og badeliv.
Og Bornholms sydligste punkt er besøgt af tusindvis af mennesker i løbet af en sommer, flest når solen står på en skyfri himmel og termometeret har passeret de 20 grader Celcius.
Navnet Dueodde skyldes slægten "Due", der ejede gården "Duegård" på hvis Strandmark, odden befinder sig. I 1658 var ejeren f.eks. Jöns Dufue!
Men, Dueodde er også vinter, storme, sandflugt og erosion. Og klitterne har flere steder karakter af at være vandreklitter.
For at imødegå den omsiggribende og ødelæggende sandflugt på øens sydligste arealer, besluttede man sig midt i 1800-tallet at plante klitterne til med skovfyr - ligesom det skete på sandflugtsarealerne ved Rønne.
Men,
"På grund af sin skønhed og ejendommelighed har klitterne ved Dueodde en så væsentlig betydning for almenheden, at de bør fredes og området bevaret i sin naturlige tilstand",
står der i en fredningskendelse fra 1936. Tryk her og læs mere.
Tilplantningen var på det tidspunkt blevet en "trussel" mod naturens egen uorden på stedet, og med fredningen fulgte en tilladelse til naturkræfterne i at råde uhindret med kystnedbrydning og vandrende klitter som resultat.
Men, skovfyrren har været vanskelig at holde i ave, og den er kommet snigende ind i det fredede område. Derfor har de offentlige myndigheder i de seneste par år iværksat en fjernelse af uønsket opvækst mellem P-pladsen og havet og længere mod SV til grænsen for fredningen i 1930'erne.
Dueoddesandet er så fint, at det "knitrer", når man vandrer i det. Det er den ultimative nedbrydning af den grønne skifer, finere end andre erosionsprodukter.
Så fint er det, at det i 1912 ved Verdensudstillingen i London fik en fremtrædende plads i udstillingen! I gamle dage blev det endvidere brugst som strøsand på dokumenter i det danske kanceli - en slags trækpapir!
På grund af fredningen sker der ting og sager på den yderste bornholmske forpost mod syd. Således i slutningen af 1970'erne, da flere års fremherskende østlige vinde resulterede i, at fyrvæsenets sirenehus med "Bakkatjyrijn" faldt i vandet. Tryk her og læs mere.
Huset blev opført på den sydligste og højeste klittop i 1938, på et tidspunkt, hvor man erkendte, at tågesirenen på det lille bifyr længere inde i land ikke havde effekt nok til advarsel for skibsfarten.
Men, en efterårsdag i 1979 var det slut. Havet var kommet så tæt på klitten, at huset stille og roligt gled ned på stranden med fundament og sirene intakt.
Det havde siden 1962 ikke været anvendt som sirene men stillet til rådighed for den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening, og der blev hvert efterår udført systematiske undersøgelser af fugletrækket over Dueodde samt ringmærket fugle i de små lunde af skovfyr og birk, der dominerede øens sydligste punkt dengang. Tryk her og læs mere.
Det er især store forekomster af Bysvale, Skovpiber, Hvid vipstjert og Fjeldvåger, der gør et ophold på Dueodde i de tidlige morgentimer i efterårsmånederne til en stor oplevelse. Nogle dage kan en Vandrefalk skabe uro i småfuglene og sidst i oktober er det Havørnen, der med sit mægtige vingefang kan få ænderne på havet udenfor til at lette!
Fuglefolkets iagttagelser samles i DOF-basen, som man kan konsultere ved at trykke her.
Nedbrydningen af kysten stoppede ved sirenehus-klitten, der endnu står tilbage, men i dag særdeles langt fra vandkanten!
For tiden er det nemlig overvejende vestlige vinde, der sørger for at materialevandringen omkring øens sydligste punkt flyttes mod øst til opbygning af nyt land, hvor der tidligere var dybt hav, vel at mærke uden menneskets indblanding!
I 1999 var der 300 meter fra sirenehusklitten ud til vandkanten, tryk her, i 2010 230 meter og i 2017 240 meter.
Sådan vil det ændre sig fra år til år i dette landskab, der må siges at være øens eneste natur!
Så ægte natur i ordets bogstaveligste forstand kan man her på øen kun opleve på Dueodde. Og dog. I de seneste år udlagde daværende Nexø Kommune en træbro for at lette kørestolsbrugere i at komme helt ud til vandkanten. Det var en fin gestus.
Men man lod broen ligge om vinteren, og så kom den til at virke som et fremmedelement på det, geologer kalder en udligningskyst med det resultat, at den for det første ikke kunne stå imod bølgepresset og for det andet virkede som en lokal, omend simpel høfde med de efterfølgende erosionsproblemer som resultat, sådanne menneskeskabte fremmedelementer skaber.
Bl.a. kunne folk, der blev lokket ud på broen til en behagelig tur ud til stranden, på et tidspunkt blive ført direkte ud i et stort dybt og bundløst hul med kviksand, og selvsamme myndighed måtte advare mod at begive sig ud på stranden!
Tingene har stabiliseret sig, og i dag er det bare insekterne, der er udsatte i dette fantastisk smukke naturlandskab.
Dueodde har i lang tid været en klassisk lokalitet for at iagttage det smukke insekt Myreløvens larver sidde i deres fangsttragte - ventende på, at en myre skal dratte ned til dem!
En barsk virkelighed, der kan opleves i al sin "grusomhed" i det ny-fældede areal SV for fyret.
Definitionsmæssigt er natur noget, man kan opleve, hvor mennesket ikke har haft en finger med i spillet med hensyn til dannelsen. Og som sådan kan arealet ud for den gamle havskrænt fra 1979 opleves.
I dag er det de gamle strandlaguner, der er ved at gro til, og i denne tilgroning har den usædvanlige Rundbladet Soldug virkelig fundet sig til rette.
Tidligere fandtes den blot i små bestande i nogle fugtige klitlavninger ved fyret i en Sphagnum-bevoksning, men i dag er den nærmest tæppedannende i håndboldbanestore bevoksninger!
Og - den helt store overraskelse var, da man i 2005 fandt en Kongebregne her ude i sandet - for første gang konstateret på Bornholm i mere end 100 år.
I 2018 blev endnu en bevoksning noteret og i 2021 endnu en, så nu er der tre planter - indtil det næste højvande igen modellerer om på den bornholmske sydspids.
Og midt i det hele nyder Liden Ulvefod at vokse. Ligeledes en art, der tidligere har været yderst sparsom her i området.
Og mennesket nyder i fulde drag stranden, klitterne og stedets natur.
I de seneste år har stranden været skueplads for afviklingen af en etape i det traditionsrige Etape Bornholm-løb med omkring 2000 mennesker som deltagere.
Et fantastisk naturområde på øens sydspids, som passer sig selv efter naturens egne iboende kræfter.
Der var stærke røster fremme i medierne i 1979 og 1980 at "kystsikre" arealet, da Bakkatjyrijn faldt i havet. Man mente, at havet havde taget for meget af kysten. - Eller rettere var kommet for tæt på yderligt liggende fritidshuse!
Men, "havet tager og havet giver", siger man, og her ses det i højeste potens!
Nyttesløs kystsikring
Klithuset er en ejendom, det første fritidshus i området, der i 1930-1931 blev bygget på en strandgrund, solgt af Gårdejeren til Krogegård.
For at sikre, at offentligheden kunne have en fri og uhindret adgang til stranden, skulle sælgeren underskrive en fredningsdeklaration på stranden. Tryk her og læs mere.
I 1963 blev strandgrunden overtaget af en ingeniør fra et af landets større entreprenørvirksomheder, og meget hurtigt herefter blev der etableret nogle høfder af master samt større marksten på stranden.
Fra tid til anden har den fri og uhindrede adgang herefter været blokeret, senest i februar 2018, som vist i TV2Bornholms udsendelse EKKO, tryk her, hvorfor anlæget ret beset snarest burde være fjernet!
Efter Bakkatjyrijns forlis i 1979 var der igen i medierne røster om såkaldt kystsikring ud for Dueodde.
Kun ud for nogle private sommerhuse tættere på Bro, blev der af kommunen nedgravet nogle stengabioner i 1980, tryk her . De er lagt ovenpå den faste undergrund, den grønne skifer, og er i dag dækket af det sand, der i mange år naturligt er transporteret langs kysten fra vest mod øst!
I længerevarende højvandssituationer med materiale transport ud fra kysten kommer de dog til syne i al deres "grimhed" ovenpå "grundfjeldet", den grønne skifer.
Så al snak om kystsikring er i højere grad en snak om sikring af privat ejendomsret i form af de fritidshuse, der siden midten af 1900-tallet er bygget for tæt på kysten.
Tankevækkende har det været, at en af Nexø kommunes højest rangerede embedsmænd netop havde bygget sig et fritidshus her på kysten og selv stod i spidsen for kommunens "kystsikringsarbejder"!