Vis menu Søg

166 Hundsemyre

Hundsemyre

Tørvegravning

Den største af de tidligere Baltisk Issø-moser på i dag godt 50 ha.

Under 1. verdenskrig blev der "skåret" 800 tons tørv i mosen, under 2. verdenskrig 50.000 tons.

Tørvegravning i Hundsemyre under 2. Verdenskrig. Billedet tilhører Nexø Museum. http://www.nexoemuseum.com/hundsemyre1.html
I dag er mosen øens mest fuglerige mose, og på grund af "områdets rekreative, landskabsæstetiske og videnskabelige værdier" blev der rejst en fredningssag på arealet den 21. januar 1974. 
Fredningssagen blev afsluttet den 22. marts 1977 og med fredningen af ialt 92 hektar følger, at al offentlig adgang i fuglenes yngletid fra 16. marts til 15. juli ikke er tilladt.
 
Læs fredningsdeklarationen ved at trykke her.
Hundsemyre fra luften 1991
Det var i Hundsemyre, at man første gang traf på den spændende fugleart Pungmejsen, og i mange år kunne forbipasserende iagttage fuglens karakteristiske rede i et vindue hos ejeren Georg Kruse ved Snogebæk havn.
Pungmejsen ynglede i Hundsemyre i 1965 - omtale i Bornholms Tidende fra 7. juli 1965

I nyere tid har Storskarv slået sig ned og etableret øens eneste koloni. Første ynglepar blev konstateret i 2004 med 7 par og i 2011 blev der talt mere end 170 beboede reder.

Skarverne har besat alle træer på den midterste balk i mosen
Tryk her og læs om fuglefolkets oplevelser de seneste 10 dage i mosen, som det er indberettet til DOFbasen.
 
Også plantelivet er ganske interessant, bl.a. finder man i de mange små tørvegrave flotte bestande af den dødeligt giftige Gifttyde.
 
Ligeledes er der store bevoksninger af Vand-Skræppe ude i vandet og  Hyldebladet Baldrian på det mere tørre land.
Tilgroning i Hundsemyre
Hundsemyre gennemstrømmes af Melåen, se nærmere ved at trykke her, og da den fungerer som et bundfældningsbassin både for grus, sand og ler samt næringsstoffer fra åens opland er der sket en overraskende hurtig tilgroning af mosen med de mange tørvegravs-balke som voksepladser. Især Rødel har haft optimale vækstvilkår.
Døende træer og slam fra Melåen i de tidligere tørvegrave

Losseplads

Kæmpe-Bjørneklo på tidligere losseplads. August 2008

I 1960'erne og videre op i 1970'erne var der i det nordøstlige hjørne af Hundsemyre en mere eller mindre ukontrolleret losseplads. Man smed affaldet i en af de tidligere tørvegrave på kanten af mosen.

Både kommunen og de lokale deponerede affald her i en uskøn orden. Og midt i august 1966 gik der brand i lortet. Selvantændelse!

Med tiden blev affaldet dækket af, men det ligger der stadigvæk! 

Dog, noget af det deponerede var planterne Kæmpe Bjørneklo og Kæmpe Pileurt, som siden har etableret i den grad livskraftige bestande. Og det til trods for, at de som invasive arter bør bekæmpes og udryddes. 

Tryk her og læs mere om invasive plantearter.

 

Bomlærke - en sjælden gæst

Bomlærke på sin sangpost ved Sprøjtevejen vest for Hundsemyre

Det åbne bornholmske landbrugsland har de seneste 50-60 år ændret udseende og struktur, og det har Bomlærke i høj grad fået at føle.

 

I 1960'erne var Bomlærke almindelig på det sydlige Bornholm, tryk her og læs mere, men siden er det gået direkte ned ad bakke.

 

Bomlærke kan ikke finde sig til rette i det gennemindustrialiserede bornholmske landbrugsland. Landbrugsbedrifter er lagt sammen til større enheder og de tidligere så talrige levende hegn langs skelgrøfter og stengærder er for længst fjernet, og med dem eksistensbetingelserne for Bomlærke.

 

Glædeligt er det derfor, at der engang i mellem bliver spottet tilfældige trækgæster på egnede levesteder på det sydlige Bornholm - som i 2021, da man kunne høre bomlærker synge vest for Sprøjtevejen vest for Hundsemyre samt i 2019 på Raghammer.

Hundsemyre før den voldsomme tilgroning
Hundsemyre i 1930erne - før 2. Verdenskrig
Tørvegravning i Hundsemyre under 2. Verdenskrig. Billedet tilhører Nexø Museum.
Fredningen af Hundsemyre
Kort over Hundsemyre-fredningen 1974
Hundsemyre 1988 - før skarvernes indtog
Skarverne yngler tæt i Hundsemyre i 2008
Skarvenes reder - set fra fugletårnet 2018
Skarvernes antal tager til i Hundsemyre og skaber et spændende naturområde
Vandet i Hundsemyre er nærmest en algesuppe
Gifttyde i Hundsemyre
Vandskræppe
Hyldebladet Baldrian
Bornholms Tidende 17. august 1966
Effekter fra lossepladsen mange år senere - oktober 2022
Kæmpe-Bjørneklo i god vækst på den tidligere losseplads i det nordøstlige hjørne af Hundsemyre i august 2019
Ekskursionsdeltagere iagttager den voldsomme opblomstring af Kæmpe-Pileurt i august 2019
Bomlærker på Syd-Bornholm i 1960'erne
Bomlærke i Bodilsker 2021