Skrokkegård ligger sammen med Gubbegård og til dels Duegård højere oppe i landskabet end gårdene nede ved issølagunerne, Stavnsgård, Brogård, Krogegård og Lille Pilegård.
Det skyldes det forhold, at gårdene i sin tid godt nok lå i gårderækken i forlængelse af de andre gårde, men en tiltagende sandflugt i middelalderen gjorde, at de blev dækket af sand og måtte flyttes til sikrere forhold højere oppe i landskabet.
Både Gubbegård og Skrokkegård ligger øverst oppe i landskabet med en flot udsigt både mod nord til det højere Nordbornholm og mod syd over havet ovenpå en grøn skifer-revle.
Skrokkegård har navn efter det at "skrukke/skrokke", der betyder at krybe i ly eller skjul og henviser til gårdens tidligere udsatte placering i læ af de høje sandklitter.
Hele øens sydkyst var i middelalderen hærget af en voldsom sandflugt, og der blev ikke taget initiativer til at dæmpe sandet. Tværtimod.
Ikke engang "sanddiget", der adskilte Kongens Mark - Strandmarken med de dyrkede marker kunne holde sandet tilbage.
Gårdenes ungkreaturer, får og heste fik desuden lov til at græsse på det sparsomt grønne, der voksede i klitterne og som om muligt kunne have bundet sandet.
Det var først midt i 1800-tallet, at man begyndte at dæmpe sandflugten ved plantning af skovfyr, men midt i skoven kunne skovfyrren ikke få fodfæste, og her var det fortsat sumpet efter de tidligere issølaguner.
Her har der i tidligere forår været udstrakte fugtige engarealer, bl.a. med flere af øens sjældnere planter.
Rank Viol er ikke fundet i nyere tid, heller ikke Sydbornholms eneste bevoksning af bregnen Kambregne, medens Pors fandtes tæppedannende til midt i 1960'erne.
Men herefter blev området særdeles kraftigt gennemdrænet, og det sidste dødsstød fik det ved etableringen af Hotel Bornholm - nærmest midt i en tilsandet strandlagune!
Tryk her, og læs mere om bestanden af Pors i området.
En fælles grusgrav, ejet af Poulsker sogneråd, har været i drift i flere hundrede år, men er nu opgivet som sådan og ligger som et åndehul i det fuldt udbyggede sommerhusområde, tryk her og læs nærmere..
Og en fælles tangplads er omdannet til campingplads. Læs mere ved at trykke her.
Lige indenfor i den nordlige del af skoven til højre og venstre for Skrokkegårdsvej finder man brutale minder fra anden verdenskrig.
To store betonfundamenter, der hver skulle bære et kanonløb med en kapacitet så stor, at de kunne sikre besættelsesmagten kontrol med gennemsejlingen af Østersøen syd for Bornholm af fjendtligt sindede skibe fra øst! Læs mere ved at trykke her.
Omkring disse rædsler fra seneste verdenskrig udvikler kulturen sig.
Der er stykket ud til fritidshuse og i fyrreskoven er indvandret både orkideen Knærod samt Skærmblomstret og Enblomstret Vintergrøn.
Kjørneby - Tjørneby
Samlingen af de fire gårde, 6. - 8- Selvejergård og 13. Vornedegård, lå i følge Landebogen fra 1569 i "Tiørneby". Efterfølgende har stedet også været benævnt "Kjørneby" som i 1864 på Herredskortet.
Navnet skulle hidrøre fra et stort og tæt Slåen-krat vest for gårdene.
Undergrunden er Grøn Skifer, som flere steder kommer helt op i jordoverfladen, hvorfor området tidligere har været vandlidende og dannet vidtstrakte engdrag - som anskueliggjort på Herredskortet fra 1864.
Det er på disse tidligere engarealer mellem Skrokkegård og Tjørneby-gårdene, man i dag kan se Sangsvaner og større flokke gæs samle sig i træktiden og i den tidlige vinter - hvis vinteren er mild nok.
Især har en stor flok Bramgæs været stationær efteråret 2018, og som en ekstraordinær sjælden gæst har der i denne flok opholdt sig en Rødhalset Gås.
Tryk her og læs om fuglefolkets observationer på stedet.
I det tidlige forår kan man på stille aftener høre både Grønbroget Tudse og Løvfrø fra områdets vandsamlinger - samt Strandtudse fra laguner på Dueodde.