Salthammer Odde rager ud fra kysten øst om Snogebæk og danner et undersøisk rev, der i stormvejr især manifesterer sig med en brænding af maleriske dimensioner. Se her.
Stedet er markeret på Hammers Kort fra 1750. Tryk for et større kort.
Snogebæk brygge - første havn i området
Navnet kendte man allerede til i middelalderen og kommer af det oldnordiske "hamarr", som betyder sten, og i denne forbindelse og andre steder på kysten som en "udposning" eller odde på kysten.
Forleddet "salt" synes nærliggende knyttet til dette stof, der i den katolske tid var så vigtig for konservering af fisk.
Således er der ligeledes på Hammers kort angivet en "brygge", landingsplads for både, som fortsat markerer sig ud fra fladklippen sydvest for den nuværende havn.
Årsagen til revdannelsen er en aflejring af sand i et kystnært område, måske en sandstrand som vi kender til på Dueodde i dag, for mere end 535 millioner år siden. Og sandstranden er blevet hård på grund af nogle fysisk-kemiske forhold, som vi ikke kender til i dag.
Salthammer Rev har i al tid skaffet læ for lokale fiskere og stranden var en såkaldt "Tangplads", der af det offentlige var stillet til rådighed for områdets beboere.
Tryk her og læs om Poulsker Strandmarks tangpladser.
Da man gik over til større både i fiskeriet var det nødvendigt at bygge en større havn, og det blev i 1888 til den ø-havn, vi kender i dag.
Snogebæk med Salthammer er i geologisk henseende et nationalt klenodie, idet man i sandstenen finder spor efter datidens dyreliv, ja populært sagt øens første bornholmere, og i sagens natur også Danmarks første!
Flere steder i området og især på de flade klipper indenfor "bryggen" finder man nogle "linjeformede beboelsesgange", der skyldes et dyr, der kaldes Skolithos, samt andre "U-formede gravegange" efter dyret Diplocraterion.
Dyr, der levede i et kystmiljø, der dengang for de mange hundrede millioner år siden herskede et sted på den sydlige halvkugle, måske der, hvor vi i dag finder den brasilianske Copacabanastrand.
- Virker dette udsagn lidt uforståeligt, så besøg NaturBornholm i Aakirkeby. Her er historien fortalt i sin fulde sammenhæng.
Sprækkedannelser.
Bornholm er kendt for sine mange sprækkedale i granitområdet på de nordlige to tredjedele af øen.
Den overordnede retning for disse dale er NØ-SV, som f.eks. øens længste dal, der går gennem Ekkodalen.
Kommer man til Paradisbakkerne vil man også møde dale, der har retningen VNV-ØSØ.
Dalene er grundlæggende formet ved spændinger i undergrunden i Kambrium for 500 millioner år siden.
På Salthammer kommer disse sprækkedannelser illustrativt til syne på luftfotos, som dem Eigil Holm optog over stedet den 2. maj 2012.
Diplocraterion - sammenhængende fordybninger, to og to
Den geologiske værdi ved stedet er i de seneste år forringet en del ved at først Poulsker Sogneråd og efter 1970 Nexø Kommune har tilladt deponering af bygningsaffald, jord og marksten for at skaffe parkeringspladser til den voksende mængde biler, der besøger stedet om sommeren.
En international vigtig geologisk lokalitet skæmmes af alskens affald!
Vidnesbyrd efter fortidens dyreliv og i denne situation noget af det første liv i Danmark kan man kun finde dette ene sted - biler kan man finde parkeringsplads til mange andre steder i nærområdet.
Is og vinterfugle på Salthammer
Salthammer Odde er ligesom Nexø Sydstrand en vigtig raste-lokalitet for højnordiske vade- og andefugle på deres træk fra ynglepladserne ved Ishavet til vinteropholdssteder syd for Bornholm.
Så også for fugleinteresserede er stedet særdeles søgt, og der er i tidens løb gjort mange spændende iagttagelser.
På et link til DOF-basen kan man følge med i de seneste dages observationer
Sortgrå Ryle. En vintergæst på Salthammer i februar 2021. Foreviget af Hans Fæster.
Lagdelte sandsten på Salthammer OddeSalt Hammer Riff 1750erneSnogebæk fra luften. Foto: Eigil Holm 2. maj 2012Sprækkedannelser i Balkesandstenen på Salthammer Odde"Pladen" syd for Snogebæk. Foto: Eigil Holm 2. maj 2012Snogebæk Havn - bygget i en vis afstand fra kystenDe geologisk interessante lag er dækket af markstenSandstrand helt hen til havnen - en gang i mellemBryggen ved lavvandeDiplocraterion - spor efter dyr i BryggenDiplocraterion 1) og Skolithos 2) repræsenterer øens tidligste beboere i form af nogle U-formede og I-formede "rør" efter nogle ormelignende dyr i Salthammersandstenen. Kilde: Wienberg Rasmussen, Danmarks Geologi.Diplocraterion nord for Salthammer OddeGeologien dækket af "skidt og lort", kørt på stranden for at beskytte nogle træhuseHøjvandet forsøger at rydde op i det påførte deponi
