181 Kjøllergårdskæret
Kjøllergårdskæret
Biodiversitet - biologisk mangfoldighed
På Hammers kort fra 1746-1750, som man kan opleve på den store bagvæg på Bornholms Museum, er der minutiøst indtegnede eng- og mosearealer samt hede, overdrev og søer.
Det er netop disse naturtyper, der blev fredet med Naturbeskyttelsesloven fra 1992, fordi de indeholder stor biologisk mangfoldighed, stor biodiversitet, men da var det næsten for sent, ja i hvertfald i sidste minut før klokken faldt i slag!
For der er ikke meget tilbage på Bornholm af denne fortidens naturpragt.
Lektor Arne Larsen udgav i 1956 en Bornholms Flora, og for arten Sort Skæne kunne han blot konstatere, at arten senest var registreret i Kjøllergårdskæret i 1933, og at den allerede dengang var var stærkt truet af opdyrkning og tagrør!
Videre hed det, at eng- og mosearealerne ved Kjøllergård og Gadegård næsten var forsvundet og så påvirket af kultur, at det måtte formodes, at arten rent faktisk var forsvundet.
Foruden dræning og opdyrkning har Kjøllergårdskæret lidt af at være blevet gjort til genstand for vandindvinding.
For at skaffe Nexø rent drikkevand blev der i begyndelsen af 1930'erne gravet og sprængt to drikkevandsbrønde i Nexø-sandstenen, ca. 10 meter dybe og 7 meter i diameter.
Der var vand i store mængder, og der blev straks etableret en vandledning de 4 km. ud til Nexø, og arbejdet var færdigt i 1934.
Vandforbruget steg i sådan en grad, at man allerede i 1938 yderligere måtte foretage tre dybdeboringer til 68, 70 og 80 meter under terræn. Der blev monteret borerørspumper de tre steder, og i årene herefter blev boringerne taget i brug.
Men, ak.
Midt i 1980'erne viste det sig, at drikkevandet indeholdt for meget nitrat, og man måtte for ikke at bringe nexøboernes helbred i fare lukke for boringerne igen.
Ca. 5 hektar blev sidst i 1990'erne taget ud af landbrugsdrift og lagt ud i 20 års brak, og efter nogle få år indvandrede de mere almindelige moseplanter som Lysesiv, Tagrør og Eng-kabbeleje igen.
Men, om der vil komme en mosevegetation på arealet igen, er nok ikke sandsynligt.
For nutidens naturhistorisk interesserede bornholmere vil der derfor kun være drømmene om et "tidligere blomstrende Bornholm" tilbage.
Heldigvis har der foruden Arne Larsen været to andre plantekyndige mennesker, der har studeret plantelivet i disse i sin tid frodige engarealer.
Lars Ipsen, der af sin eftertid fik tilnavnet "Blomstersmeden" eller "Den latinske Smed", levede i første halvdel af 1800-tallet i Fåreby i Bodilsker og gjorde mange gode iagttagelser af plantelivet i engene syd for Bodils Kirke.
Og det til trods for, at han kun havde Apostlenes heste at bevæge sig rundt på, og at han havde et fysisk hårdt arbejde som smed og på ingen måde havde haft adgang til akademiske studier.
N H Bergstedt kom som udlært skolelærer til Bornholm i 1857 og var fra 1862 Førstelærer ved Bodilsker søndre Skole, ja faktisk lige midt i de omtalte mose- og engdrag.
I 1883 udgav han den første Bornholms Flora og medtog heri alle Ipsens observationer fra Kjøllergårdskæret.
Arne Larsen var en skolet akademiker med arbejde som først Adjunkt og senere Lektor i naturhistorie på Rønne Statsskole og havde arbejdet det meste af sit liv med den bornholmske plantevækst.
I hans fornyede Bornholms Flora fra 1956 skrev han i forordet:
"... siden Bergstedt skrev sin Bornholms Flora i 1883 har kulturens fremtrængende påvirkning af naturforholdene medført, at mange tidligere almindelige plantearter er blevet sjældne eller måske helt forsvundne...".
Dette blev skrevet for snart 70 år siden, men hvordan er situationen så i dag?
Ja, for planterne har det været rent ud sagt en katastrofe!, og det kan illustreres ved at gøre en status over de bornholmske orkideers forekomst i tid og rum og med reference til Bergstedt og Ipsens tidlige registreringer.
Orkidéer i Kjøllergårdskæret
Mange mennesker er tiltrukket af orkideer på grund af deres skønhed og indikatorer for stor mangfoldighed.
Ialt er der i tidens løb blevet registreret 24 forskellige arter orkideer på Bornholm, men af disse er de 10 ikke konstateret på øen de seneste 50 år. De er stort set bukket under for vore forfædres manglende indsigt i forvaltningen af det åbne lands naturværdier.
Af disse ti havde Lars Ipsen registreret de fem i engarealerne ved Kjøllergaard og Gadegaard syd for Bodils Kirke.
Endelig er der bevoksningerne af Melet Kodriver, på bornholmsk "Rø Kjælinjatænner", som også var karakteristisk i fortidens bornholmske enge.
Bakke-Gøgeurt:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "temmelig almindelig på enge, især på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
Langakset Trådspore:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "almindelig på hele øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
Poselæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "ikke sjælden på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
Pukkellæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
Mygblomst:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
Melet kodriver:
Og så var engene i maj helt røde af Melet kodriver, endnu en af de planter, der i dag helt er presset ud af de bornholmske landbrugsarealer.
Biologisk mangfoldighed - biodiversitet
I 2011 skrev jeg en artikel om netop biologisk mangfoldighed, "Biodiversitet" i tidsskriftet Natur på Bornholm, som kan læses ved at trykke her.
Kjøllergårdskæret har i perioden 1999-2019 været underlagt en miljøvenlig drift med tilskud til ejeren.
Denne beskyttelse er herefter ophørt, og for den bornholmske naturs mangfoldighed, den såkaldte biodiversitet, kan man frygte, at de sidste rester af kæret bliver drænet ud og dyrket op. Myndighederne burde have været på vagt og på forhånd forhindret denne trussel.
En overfladisk, men ret så dyb udgrøftning er allerede foretaget i forbindelse med etableringen og det syd for liggende solcelleanlæg.
