Hundsemyre

Tørvegravning

Den største af de tidligere Baltisk Issø-moser på i dag godt 50 ha.

Under 1. verdenskrig blev der "skåret" 800 tons tørv i mosen, under 2. verdenskrig 50.000 tons.

I nyere tid har Storskarv slået sig ned og etableret øens eneste koloni. Første ynglepar blev konstateret i 2004 med 7 par og i 2011 blev der talt mere end 170 beboede reder.

Losseplads

I 1960'erne og videre op i 1970'erne var der i det nordøstlige hjørne af Hundsemyre en mere eller mindre ukontrolleret losseplads. Man smed affaldet i en af de tidligere tørvegrave på kanten af mosen.

Både kommunen og de lokale deponerede affald her i en uskøn orden. Og midt i august 1966 gik der brand i lortet. Selvantændelse!

Med tiden blev affaldet dækket af, men det ligger der stadigvæk! 

Dog, noget af det deponerede var planterne Kæmpe Bjørneklo og Kæmpe Pileurt, som siden har etableret i den grad livskraftige bestande. Og det til trods for, at de som invasive arter bør bekæmpes og udryddes. 

Tryk her og læs mere om invasive plantearter.

 

Bomlærke - en sjælden gæst

Det åbne bornholmske landbrugsland har de seneste 50-60 år ændret udseende og struktur, og det har Bomlærke i høj grad fået at føle.

 

I 1960'erne var Bomlærke almindelig på det sydlige Bornholm, tryk her og læs mere, men siden er det gået direkte ned ad bakke.

 

Bomlærke kan ikke finde sig til rette i det gennemindustrialiserede bornholmske landbrugsland. Landbrugsbedrifter er lagt sammen til større enheder og de tidligere så talrige levende hegn langs skelgrøfter og stengærder er for længst fjernet, og med dem eksistensbetingelserne for Bomlærke.

 

Glædeligt er det derfor, at der engang i mellem bliver spottet tilfældige trækgæster på egnede levesteder på det sydlige Bornholm - som i 2021, da man kunne høre bomlærker synge vest for Sprøjtevejen vest for Hundsemyre samt i 2019 på Raghammer.