Vis menu Søg

90 Sigtedalen

Sigtedalen

- Teglværk i 34 år - Østerlars Udmark

De bornholmske lokalitetsnavne kan som regel spores tilbage til deres oprindelse, men hvad angår "Sigte"gård og i "Sigte" (bornholmsk: "Sajta") synes man at lede forgæves i diverse opslagsværker.

Godt nok har der i 1700-tallet boet en slægt med efternavnet "Sejt" på Sigtegård, men om det er forklaring nok er ikke til at sige.

Sigtedalen er som andre steder i Rø-området en gammel issø, og leret, det såkaldte issøler, i bunden af dalen er udnyttet til teglstensproduktion. Tryk her og læs mere om dette ler.
Sigteværket i 1880erne
Rent faktisk lå her i anden halvdel af 1800-tallet et teglværk, og teglværksgraven ligger fortsat vandfyldt og godt gemt væk bag træerne ved Sigtebæk.
 
Det er det fede og stenfrie issøler, der også er aflejret her i Sigtedalen. Læs mere om leret og dets brug ved at trykke her.
 
I en artikel Teglproduktion på Bornholm har Bodil Tornehave i bogen Rønne - købstad i 650 år fra 1977 bl.a. beskæftiget sig med dette teglværk:
"Gudhjemområdet fik først sit eget teglværk i 1854 på et tidspunkt, da landmændenes interesser i teglprodukterne var ved at nærme sig byernes.
Det blev anlagt ved Sigtebækken på 16. Vdg. Sigtegårds grund i Østerlars.....
Af fabrikstællingen i 1872 fremgår, at værket da kaldtes "Haabet", men senere hed det altid Sigteværket.
Det blev udvidet i 1867, og i 1871 produceredes mursten, tagsten og drænrør. Der var 7 faste og 6 løse arbejdere ansat".
 
Efter flere ejerskifter blev teglværket i september 1888 solgt til en møller fra Rø, der nedlagde det.
 
Siden har man kunnet finde rester efter teglværksproduktionen på markerne, hvor datidens bygninger var placeret. - Og der er mange efterladenskaber!

Østerlars Nordre Plantage

19. september 1866 startede plantningen af Østerlars Plantage, og den 19. september 1966 kunne man afholde en fest for denne begivenhed.

I en fortrinlig bog, Østerlars Udmark 1866-1966, har Frede Kjøller skrevet historien om denne store omvæltning i det bornholmske landskab, da den tidligere Højlyngen skulle udstykkes, dyrkes op og tilplantes med skov.

I den del, der blev udlagt til "skovopelskning" i den nordre del af sognet op mod Statens Rø Plantage, var der to udmatrikulerede løkker, hvor "udbyggere" på egen hånd allerede havde taget højlyngsjord ind til opdyrkning.

 

Matrikel 112 i Østerlars Sogn havde navnet Pladslykken, Pladseløkken, og blev allerede nævnt i nogle aktstykker i 1729.

"Plads" er den lokale betegnelse for et "byggested" eller et ryddet sted i en skov eller udmark". I det øvrige land har man betegnelsen "-rød", "-ryd" og "-torp" for det samme.

Matrikel 113 havde ikke noget officielt navn, men er efterfølgende blevet benævnt "Kokkeløkken" efter en mand, der lokalt var blevet benævnt "Kåkijnj".

Kokkeløkken omfatter foruden Matrikel 113 en mindre del af Højlyngen, matr. 119h, og er i dag fredet.

Plettet Gøgeurt i Kokkeløkken 2017

Det blev den i 1981 ved at den tidligere ejer anså stedet som så vigtigt, at han vederlagsfrit ønskede at skænke det til kommende generationer således, at man også i fremtiden kunne opleve, hvorledes fortidens landskaber med geologi, flora og fauna har set ud.

I mod fredningens ånd er der bare sket det, at vegetationen i en stor del af løkken i den grad er ændret fra at have været et magert alsidigt plantesamfund med et stort antal arter til i dag at være et højproduktivt græstæppe med få arter ved gentagen brug af handelsgødning. Tryk her og læs fredningsdeklarationen.

Køer græsser Kokkeløkken af i 1993 - og kun ved afgræsning kan løkken fortsætte med at være den naturtype, der herskede i Højlyngstiden og kort derefter - men, UDEN ekstra gødning.
Sigtedalen fra Øst
Sigtebæk i bunden af Sigtedalen
Vandfyldt lergrav i Sigtedalen
Sigtedals mursten
Sigtedals drænrør
Pladslykke og Kokkeløkken i 1880erne som enklaver i den tidligere Højlyngen
1)Pladseløkken og 2)Kokkeløkken i 1860erne
Frede Kjøllers jubilæumsbog
Mose-Troldurt i Kokkeløkken 1987 - dengang eneste kendte lokalitet for arten på Bornholm
Ekskursion til Kokkeløkken 2017