Vis menu Søg

90 Sigtedalen - Kokkeløkken

Sigtedalen - Kokkeløkken

Teglværk - Østerlars Udmark

De bornholmske lokalitetsnavne kan som regel spores tilbage til deres oprindelse, men hvad angår "Sigte"gård og i "Sigte" (bornholmsk: "Sajta") synes man at lede forgæves i diverse opslagsværker.

Godt nok har der i 1700-tallet boet en slægt med efternavnet "Sejt" på Sigtegård, men om det er forklaring nok er ikke til at sige.

Sigtedalen er som andre steder i Rø-området en gammel issø, og leret, det såkaldte issøler, i bunden af dalen er udnyttet til teglstensproduktion. Tryk her og læs mere om dette ler.
Sigteværket i 1880erne
Rent faktisk lå her i anden halvdel af 1800-tallet et teglværk, og teglværksgraven ligger fortsat vandfyldt og godt gemt væk bag træerne ved Sigtebæk.
 
Det er det fede og stenfrie issøler, der også er aflejret her i Sigtedalen.
 
I en artikel Teglproduktion på Bornholm har Bodil Tornehave i bogen Rønne - købstad i 650 år fra 1977 bl.a. beskæftiget sig med dette teglværk:
"Gudhjemområdet fik først sit eget teglværk i 1854 på et tidspunkt, da landmændenes interesser i teglprodukterne var ved at nærme sig byernes.
Det blev anlagt ved Sigtebækken på 16. Vdg. Sigtegårds grund i Østerlars.....
Af fabrikstællingen i 1872 fremgår, at værket da kaldtes "Haabet", men senere hed det altid Sigteværket.
Det blev udvidet i 1867, og i 1871 produceredes mursten, tagsten og drænrør. Der var 7 faste og 6 løse arbejdere ansat".
 
Efter flere ejerskifter blev teglværket i september 1888 solgt til en møller fra Rø, der nedlagde det.
 
Siden har man kunnet finde rester efter teglværksproduktionen på markerne, hvor datidens bygninger var placeret. - Og der er mange efterladenskaber!

Østerlars Nordre Plantage

19. september 1866 startede plantningen af Østerlars Plantage, og den 19. september 1966 kunne man afholde en fest for denne begivenhed.

I en fortrinlig bog, Østerlars Udmark 1866-1966, har Frede Kjøller skrevet historien om denne store omvæltning i det bornholmske landskab, da den tidligere Højlyngen skulle udstykkes, dyrkes op og tilplantes med skov.

I den del, der blev udlagt til "skovopelskning" i den nordre del af sognet op mod Statens Rø Plantage, var der to udmatrikulerede løkker, hvor "udbyggere" på egen hånd allerede havde taget højlyngsjord ind til opdyrkning.

Matrikel 112 i Østerlars Sogn havde navnet Pladslykken, Pladseløkken, og blev allerede nævnt i nogle aktstykker i 1729.

"Plads" er den lokale betegnelse for et "byggested" eller et ryddet sted i en skov eller udmark". I det øvrige land har man betegnelsen "-rød", "-ryd" og "-torp" for det samme.

Kokkeløkken

Matrikel 113 havde ikke noget officielt navn, men er efterfølgende blevet benævnt "Kokkeløkken" efter en mand, der lokalt var blevet benævnt "Kåkijnj".

Kokkeløkken er en flot repræsentant for de landskabelige og kulturhistoriske mindesmærker for en tid, hvor der var mange landbrug på Bornholm - også små. 

Her har dyr græsset af langt tilbage i tiden, hegnet inde af møjsommeligt opsatte stengærder og med en vegetation, der har været oprindelig - uden påvirkning af handelsgødning og pesticider.

Kokkeløkken omfatter foruden Matrikel 113 en mindre del af Højlyngen, matr. 119h, og er i dag fredet.

Kokkeløkken med fremstående og is-afrundede klipper i 2017

Det blev den i 1981 ved, at den tidligere ejer, Albert Hansen, Sigtebæk, anså stedet som så vigtigt, at han vederlagsfrit ønskede at skænke det til kommende generationer således, at man også i fremtiden kunne opleve, hvorledes fortidens landskaber med geologi, flora og fauna har set ud.

Tryk her og læs hans tanker for stedet i en artikel i Bornholms Tidende 15. marts 1980.

I første omgang var Bornholms Amt imod fredningen, og det undrede man sig over i fredningskredse. Tryk her og læs argumentationen.

På trods af amtets negative holdning til en juridisk holdbar bevarelse af de kulturhistoriske og naturfredningsmæssige kvaliteter i Kokkeløkken blev den alligevel fredet. Tryk her og læs fredningsdeklarationen for Kokkeløkken.

Tryk her og læs Frede Kjøllers beskrivelse af Kokkeløkken, som det kunne læses i Fjælstaunijn 1980.

Køer græsser Kokkeløkken af i 1993 - og kun ved afgræsning kan løkken fortsætte med at være den naturtype, der herskede i Højlyngstiden og kort derefter - men, UDEN ekstra gødning.

Naturhistorisk Forening for Bornholm støttede ejeren i, at Kokkeløkken kunne fredes og at der ikke blev anvendt "giftstoffer" på arealet til skade for den oprindelige vegetation.

Man arrangerede en ekskursion til stedet i juni 1979, og der blev udfærdiget en planteliste.

Senere har Botanikeren Peder Lütken endnu engang kigget vegetationen igennem, og ved at trykke her kan man læse, hvilke planter han samlede i Kokkeløkken den 29. maj 1988.

I mod fredningens ånd er der bare sket det, at vegetationen i en stor del af løkken i den grad er ændret fra at have været et magert alsidigt plantesamfund med et stort antal arter til i dag at være et højproduktivt græstæppe med få arter ved gentagen brug af handelsgødning. 

 

For at få et fornyet indblik i Kokkeløkkens kvaliteter afholdt Naturhistorisk Forening i 2017 på De vilde blomsters Dag den 18. juni endnu engang en ekskursion til stedet. Tryk her og læs et referat fra turen.

Ekskursionsdeltagere i Kokkeløkken juni 2017

Man kunne på ekskursionen konstatere, at dele af løkken bar et tydeligt præg af, at der havde været gødet med handelsgødning i det flade sydlige areal.

Ligeledes kunne man notere en kraftig opvækst af Enebær, Slåen samt enkelte Rødgran, der i strid med fredningsdeklarationen var plantet ind i løkken. 

Der blev rettet en henvendelse til Bornholms Regionskommune om disse forhold, tryk her og læs mere.

Allerede foråret 2019 fik myndighederne rettet op på disse kritikpunkter.

Det kunne man forvisse sig om på et luftfoto, der blev taget 2. april 2019 og som viser et rygende bål der, hvor Rødgran og Slåen indtil da var vokset ud i løkken. Tryk her og se luftfotoet.

Sigtedalen fra Øst
Højlyngsgærdet gennem Sigtedalen samt udmatrikulerede Østerlars-lynglodder
Vandfyldt lergrav i Sigtedalen
Sigtedals mursten
Sigtedals drænrør
Pladslykke og Kokkeløkken i 1880erne som enklaver i den tidligere Højlyngen
Kokkeløkken, matrikel 113 med beboelse på matrikel 2-kortet fra 1856
1)Pladseløkken og 2)Kokkeløkken i 1860erne
Frede Kjøllers jubilæumsbog
Referat fra en botanisk ekskursion i Kokkeløkken den 20. juni 1979
Mose-Troldurt i Kokkeløkken 1987 - dengang eneste kendte lokalitet for arten på Bornholm
Kokkeløkken sent efterår efter at kreaturerne har gjort arbejdet færdigt
Løkken gjort klar til vinteren
Rødgran og Slåen vokser "vildt" ud over løkkens blomsterflor juni 2017
Naturpleje i Kokkeløkken. Luftfoto fra 2. april 2019