Vis menu Søg

87 Nørre Borgedal

Nørre Borgedal

- Rester af Højlyng

Langs stengærdet i den østligste ende af Rø Plantage kommer man ad en sti fra bunden af Søndre Borgedal og op ad en trappe til Borgehovedet.
 
Ligesom Gamleborg i Paradisbakkerne og Gamleborg i Almindingen har der her været en tilflugtsborg længe før middelalderen.
 
Borgen - opmålt i starten af 1800-tallet
Udgravninger for længe siden har afsløret en forsvarsvold på toppen af klippen, så her søgte vore forfædre til, når fjender dukkede op på denne side af øen.
 
På Matrikel1 kortet fra begyndelsen af 1800-tallet er Borgen tydeligt markeret mellem de to Borgedale i Højlyngen. Tryk her og se nærmere.

De to vandløb fra Søndre og Nørre Borgedal, der begge er startet i vandskellet i Splitsgårdsbakkerne, løber sammen umiddelbart øst for Borgehovedet og fortsætter herfra som Bromme Å, der siden bliver til Bobbeå og som i hele sit forløb danner sognegrænse mellem Rø og Østerlars inden den når sit udløb ved Salene.

I bunden af Nørre Borgedal er vandløbet reguleret og løber som en snorlige kanal. Men, det gamle forløb med snoede såkaldte mæandrer træder tydeligt frem i årstidens meget overskudsvand.

Nørre Borgedal markerer sig særdeles smukt som en sprækkedal med stejle klipper i begge dalsider. Kigger man nærmere efter er der både glatslebne klippeflader med skurestriber samt sprækker med mos, bregner og forskellige arter nøjsomt græs.
Højdekurver afslører et bakket landskab nord for Nordre Borgedal
På tværs af Nørre Borgedals længderetning går mod nord to mindre sprækkedale, og midt mellem disse ligger højdepunktet Stejlebjerg, der med sine 116 meter over havets overflade er et af skovens højdepunkter med vid udsigt - når skoven vel at mærke er lagt ned!
 
Således har det været før tilplantningen, og midt på "bjerget" er der anbragt en lille pilt - ikke navngivet og sikkert rejst i nyere tid.
 
Stenvarpen derimod, 300 meter længere i NV har fungeret som en varde og vejviserlokalitet i Højlyngstiden. Som en lille høj af sammenbragte sten markerer den sig tydeligt i det åbne landskab og kan som plantagens højeste punkt med sine 119 meter over havets overflade ses på lang afstand.
 
Læs mere om øens vejviservarder ved at trykke her.
 
I forbindelse med rydning af granskov i nyere tid har græsset Bølget Bunke fået optimale vækstvilkår, og midt på sommeren kan man dårligt sten Stenvarpen på grund af græs!
 
Midt mellem disse to højdepunkter bemærker man i den vestligste af de to tværdale et særdeles smukt iseroderet klippeparti, som i Højlyngstiden kan have været vanskeligt at passere og som lokalt har været benævnt Djævleporten.
 
Lokaliteten Grånakke lyder sit navn på grund af den kraftige vækst af gråt rensdyrlav isprængt forskellige arter grønne mosser. Og fra højlyngstiden er der spredt mellem træerne rester af tidligere tæppedannende Femradet Ulvefod med "heksemel".
 
Ræven menes at være uddød på Bornholm på grund af såkaldt "ræveskab", der er forårsaget af en mide, der angiber dyrets pels. Læs mere om sygdommen ved at trykke her.
 
Alligevel finder man her i den nordlige del af Rø Plantage fra tid til anden ekskrementer, der grangiveligt ligner rævelorte!
Borgen i Rø
Nordøstlige del af Rø Plantage med Borgen og Borgehoved
Borgen - sydkanten ned mod Søndre Borgedal
Stejlside i Nordre Borgedal
Rensdyrlav og Mos på Grånakke
Islandsk mos på Stenvarpen
Femradet Ulvefod ved Djævleporten
Stejlebjerg med vid udsigt mod syd
Stenvarpen - dækket af Bølget Bunke
Djævleporten - en tværsgående sprækkedal
Ekskrementer ved Stenvaroen - Rævelorte?!