Vis menu Søg

79 Ruts Kirkebakke

Ruts Kirkebakke

- Simblegårdslinien

Her på øen har vi en gåde, der går ud på at få at vide, i hvilken kirke kirkesangeren synger "højest" - og det må være i Ruts Kirke!
 
På sin egen lille grusbakke, 130 meter over havet troner denne smukke kirke med det fritstående klokketårn.
Ruts Kirkebakke - højdekurver

I parantes bemærket er der lige indenfor kirkegårdslågen to gravstene over to bornholmere, der har gjort sig mere end almindeligt bemærket, nemlig hjemstavsdigteren Otto J. Lund og maleren Claus Johansen.

Under isens afsmeltning har gletscherfronten flere gange ligget stille i længere tid, og lineære bakkestrøj med et forløb i retningen sydøst-nordvest har markeret sig over Nordbornholm.

Den ældste af disse stilstandslinier ser man allerede, når man sejler til øen fra Sverige - med Ruts Kirke, Torpe Bakker og Simblegårdsbakkerne som opragende pejlemærker for skibstrafikken.

Både ved Rutsker, i Torpe Bakker og Simblegårdsbakkerne har man udnyttet de rige grusforekomster.

For enhver naturhistorisk interesseret i almindelighed og en geolog i særdeleshed er det vigtigt, at man kan gøre sine studier i åbne råstofgrave. Også ornitologer kan gøre studier her, idet mange digesvaler finder frem til disse grusgrave for at grave deres redehuller her.

Det er ikke de store åbne grave, der dominerer landskabet i dag, men kører man en tur op i Torpe Bakker fra øst, ser man lige i skovkanten en lille åben grusgrav, som tilhører Torpegård. Ejeren her nok ikke noget imod at man kigger nærmere på forekomsterne.

Ruts Kirkeby

Ruts Kirke har som skytspatron haft Sankt Michael, de himmelske hærskarers fører, som i ældre tider fortrinsvis blev dyrket i huler og på højtliggende steder.
 
Den oprindelige helt igennem romanske kampestensbygning blev som andre bornholmske sognekirker bygget om i slutningen af 1800-tallet.
 
Dog klokketårnet har hele tiden ligget frit og bygget ind i kirkegårdsgærdet.
Ruts Kirke med omgivelser i 1860erne
En af Bornholms såkaldte befriere, præsten Poul Ancher, havde sit virke her i kirken fra 1654 til 1697.
 
I anden halvdel af 1800-tallet blev der på en udmatrikulering af præstegårdens jorder sydvest for kirken bygget huse eller små landbrug, og efter husenese tætte placering fik stedet det lidet flatterende navn "Sladderbyen".
 
Også en vindmølle blev bygget længst mod sydvest - Kirkemøllen, hvis fundament sadig kan ses ved Fuglesangsvej.
 
Rutsker sogn har i middelalderen haft ialt 56 gårde, og da andelsbevægelsen kom til denne del af øen byggede man i 1887 andelsmejeriet Hammersdal. Dette virkede indtil 1965.
 
I 1895 blev en del beboere enige om at bygge et forsamlingshus, og Rutsker Søndre skole blev opført lige ved siden af i 1902. Den virkede som sådan indtil 1961, da den nye centralskole ved boldklubben Stadards fodboldbane blev taget i brug.
 
Også den er nedlagt som skole. Det skete i 1990, og efter en del ombygninger og tilbygninger har den fungeret som Rutsker Feriecenter.
 
En brugsforening har også set dagens lys i dette lille bysamfund, men også den er bukket under for tidens ugunst.
 
I den sydlige ende af stilstandslinien ligger Simblegårdsbakkene højt og markant i landskabet.
 
Her har Geodætisk Institut oprettet en såkaldt Trigonometrisk Station. Tryk her og læs mere om øens trigonometriske stationer.
Med udsigt fra Ruts Kirkebakke en klar efterårsdag ved solnedgang

Maleren Michael Ancher

Michael Ancher var af god bornholmsk bondeæt, født i 1849 og død 1927. Hans Aage Bøggild har i sin "Kunst på Bornholm" noteret, at faren kom fra Store Almegård i Knudsker og moren fra Vellensgård i Nyker.

Som 21 årig overtog faren i 1846 Frigård i Rutsker. Sognets største gård med 137 tønder land, engang en Frimandsgård, 1. Vornedegård i Rutsker. Og her kom Michael til verden.

De mange tønder land blev i Michaels tidlige barndom delt op i mindre brug, og 1853 flyttede familien til en købmandsgård i Rønne.

 

Matrikel1-kort fra 1817 med Frigårds mange matrikler indtegnet

Michael Ancher kom på Rønne højere Realskole,men han sprang kort før eksamen fra sine studier og flyttede i en ung alder til Kalø og blev godsskriver med lysten til at tegne.

Han studerede på Kunstakademiet 1871-1875. Han kom første gang til Skagen i 1874, hvor han lærte Anna Brøndum at kende, og de to har efterfølgende gjort det godt med mange værker til eftertiden.

Skagens Museer har et website med en omtale af Ancher og et udsnit af billeder. Tryk her og læs nærmere.

På Frigårds "stæl", gårdens tidligere placering efter tysk "Stelle", blev der opført et parcelhus, Frily. 16. januar 1861 blev der i følge stedets blad i tingbogen pålignet matriklen en "Landgildeafløsningsydelse".

Ifølge lokalhistoriker Jørn Uffe Hansen, Rutsker, tilhørte huset den tidligere ejer af Båsegård, og han satte en marksten op i haven, hvorpå han malede Anchers navn. Ligeledes står der et kastanjetræ i haven, som ejeren antog for at være fra den gamle Frigårds tid.

Sten og kastanjetræ kan ses på et luftfoto fra 1968 af stedet. Billedet er taget af FYNLUFTFOTO og tilhører i dag Det kongelige Bibliotek.

 

Frily 1968- bygget på Frigårds stæl, med mindesten om Michael Ancher i haven. Billedet fotograferet af FYNLUFTFOTO og tilhører Det kongelige Bibliotek
Ruts Kirke med fritstående klokketårn
Gravstene over Otto J. Lund og Claus Johansen
Vid udsigt fra kirkebakken
Vandingsdam med ynglende løvfrøer i bunden af grusbakkerne
Vid udsigt mod Sverige og Stenshuved på en klar vinterdag
Grusgrav med digesvaler
"Solen går ned i en sæk" over Skåne
Rosendale og Torpe Bakker i baggrunden
Simble Gaard i 1750erne
Højdekurverne i Simblegårdsbakkerne
Udsigt mod sydvest fra Simblegårdsbakkerne
Sol over Simblegårdslinien en kold vinterdag
Frie Gård på Hammers kort 1746
Frigaard 1817 på Matrikel1-kortet med senere indtegnede matrikler
Frily 1968 med sten og kastanjetræ i haven. Billedet fotograferet af FYNLUFTFOTO og tilhører Det kongelige Bibliotek
Hestekastanje i haven til Frily i marts 2019. Skulle efter sigende være plantet ved det gamle Frigård, maleren Michael Anchers barndomshjem.