Vis menu Søg

79 Ruts Kirkebakke

Ruts Kirkebakke

- Simblegårdslinien

Her på øen har vi en gåde, der går ud på at få at vide, i hvilken kirke kirkesangeren synger "højest" - og det må være i Ruts Kirke!
 
På sin egen lille grusbakke, 130 meter over havet troner denne smukke kirke med det fritstående klokketårn.
Ruts Kirkebakke - højdekurver

I parantes bemærket er der lige indenfor kirkegårdslågen to gravstene over to bornholmere, der har gjort sig mere end almindeligt bemærket, nemlig hjemstavsdigteren Otto J. Lund og maleren Claus Johansen.

Under isens afsmeltning har gletscherfronten flere gange ligget stille i længere tid, og lineære bakkestrøj med et forløb i retningen sydøst-nordvest har markeret sig over Nordbornholm.

Den ældste af disse stilstandslinier ser man allerede, når man sejler til øen fra Sverige - med Ruts Kirke, Torpe Bakker og Simblegårdsbakkerne som opragende pejlemærker for skibstrafikken.

Både ved Rutsker, i Torpe Bakker og Simblegårdsbakkerne har man udnyttet de rige grusforekomster.

For enhver naturhistorisk interesseret i almindelighed og en geolog i særdeleshed er det vigtigt, at man kan gøre sine studier i åbne råstofgrave. Også ornitologer kan gøre studier her, idet mange digesvaler finder frem til disse grusgrave for at grave deres redehuller her.

Det er ikke de store åbne grave, der dominerer landskabet i dag, men kører man en tur op i Torpe Bakker fra øst, ser man lige i skovkanten en lille åben grusgrav, som tilhører Torpegård. Ejeren her nok ikke noget imod at man kigger nærmere på forekomsterne.

Ruts Kirkeby

Ruts Kirke har som skytspatron haft Sankt Michael, de himmelske hærskarers fører, som i ældre tider fortrinsvis blev dyrket i huler og på højtliggende steder.
 
Den oprindelige helt igennem romanske kampestensbygning blev som andre bornholmske sognekirker bygget om i slutningen af 1800-tallet.
 
Dog klokketårnet har hele tiden ligget frit og bygget ind i kirkegårdsgærdet.
Ruts Kirke med omgivelser i 1860erne
En af Bornholms såkaldte befriere, præsten Poul Ancher, havde sit virke her i kirken fra 1654 til 1697.
 
I anden halvdel af 1800-tallet blev der på en udmatrikulering af præstegårdens jorder sydvest for kirken bygget huse eller små landbrug, og efter husenese tætte placering fik stedet det lidet flatterende navn "Sladderbyen".
 
Også en vindmølle blev bygget længst mod sydvest - Kirkemøllen, hvis fundament sadig kan ses ved Fuglesangsvej.
 
Rutsker sogn har i middelalderen haft ialt 56 gårde, og da andelsbevægelsen kom til denne del af øen byggede man i 1887 andelsmejeriet Hammersdal. Dette virkede indtil 1965.
 
I 1895 blev en del beboere enige om at bygge et forsamlingshus, og Rutsker Søndre skole blev opført lige ved siden af i 1902. Den virkede som sådan indtil 1961, da den nye centralskole ved boldklubben Stadards fodboldbane blev taget i brug.
 
Også den er nedlagt som skole. Det skete i 1990, og efter en del ombygninger og tilbygninger har den fungeret som Rutsker Feriecenter.
 
En brugsforening har også set dagens lys i dette lille bysamfund, men også den er bukket under for tidens ugunst.
 
I den sydlige ende af stilstandslinien ligger Simblegårdsbakkene højt og markant i landskabet.
 
Her har Geodætisk Institut oprettet en såkaldt Trigonometrisk Station. Tryk her og læs mere om øens trigonometriske stationer.
Med udsigt fra Ruts Kirkebakke en klar efterårsdag ved solnedgang
Ruts Kirke med fritstående klokketårn
Gravstene over Otto J. Lund og Claus Johansen
Vid udsigt fra kirkebakken
Vandingsdam med ynglende løvfrøer i bunden af grusbakkerne
Vid udsigt mod Sverige og Stenshuved på en klar vinterdag
Grusgrav med digesvaler
"Solen går ned i en sæk" over Skåne
Rosendale og Torpe Bakker i baggrunden
Simble Gaard i 1750erne
Højdekurverne i Simblegårdsbakkerne
Udsigt mod sydvest fra Simblegårdsbakkerne
Sol over Simblegårdslinien en kold vinterdag