Vis menu Søg

78 Krashave

Krashave

- Muredam - Bedegade

Navnet Krashave kan forfølges tilbage til 1500-tallet til en tid, hvor landskabet umiddelbart vest for den nuværende Rutsker Plantage var domineret af lyngbakker med større og mindre vandsamlinger.
Krashavemose tidligt forår

Landskabet skyldes den anden af de stilstandslinier, som præger det nordbornholmske landskab og som mod syd fortsætter i Splitsgårdslinien og endnu længere sydpå til Aarsballe og Aasen i den østlige del af Almindingen.

Går vi blot 100 år tilbage var landskabet fyldt med vandsamlinger og med bevoksninger af "Krassing", det svenske navn for Karse.
Krashave i 1860erne
Området er i dag gennemdrænet på kryds og tværs, og metertykke drænrør bringer i dag vandet bort fra denne "blomsterhave".
 
Ligeledes er Krashave mose, som under udmatrikuleringen af Klemensker sogn i midten af 1800-tallet havde fået sit eget nummer, Matr. 170, blevet udgravet og anvendt til brændsel.
Krashave mose, matr. nr. 170
Klemensker Sogns lynglodder har under denne matrikulering fået matrikelnummer 175 med diverse "suffix"'er i form af et dobbeltbogstav.
 
Og som forbindelsesvej til disse nye lynglodder blev "Nordre Lyngvej" etableret som forbindelsesvej mellem Krashavevej og Petersborgvej.
 
Vejens kuperede forløb følger landskabets grusaflejringer med mange toppe og tilsvarende dale.
 
Også lokalitetsnavnene som "Grusvejen" og "Onsbjerg" samt nyere bebyggelsesnavne som Lyngkær, Mosekær, Bakkehus og Granhøj, der fint angiver underggrundens geologi.
 
Især landskabet omkring Onsbjerg og Onsbjerggård er fortsat markant afsat i landskabet, selvom nogle af stedets grusbakker med tiden er næsten tømt for sit grus!
Onsbjergs grusbakker
Lokalitetsnavnet Onsbjerg daterer sig langt tilbage i tiden og skulle skyldes den nordiske mytologis navn for guden Odin!
 
Nordligst i Klemensker-lyngen ligger Muredam. Tidligere et større vådområde, der i dag er indtaget til kildeplads for Tejn Vandværk og i samme åndedræt nærmest tørlagt ved dræning og gravning af dybe grøfter ud til Tejn Å.
Muradam i 1750erne
I kanten af det tidligere lynggærde lå gårdene med jord i smalle strimler ind mod Højlyngen, 3. og 4. Slg. Muregårde og 5. Slg. Gothegård.
 
I kilderne vedrørende navnene "Muredam" og "Muregård" nævnes både "muren", som sprækkedalens klippepartier så flot fremstår mellem rødgranerne i Gothegårdsskoven og "myren", som en blomstrende eng har fyldt det flade landskab ud for foden af muren.
Muradam 1860erne
Muredammen fik i 1830'erne sit eget matrikelnummer, Matr. 173.
 
På 5. Slg. Gothegårds NØ'lige lod og den tilstødende nabo lynglod, 175 bn, der senere blev plantet til som "Gothegårdsskoven" træder grundfjeldet frem som en markant sprækkedal i landskabet.
Klipperne har i omkring 50 år været sløret af en plantet rødgran-skov, som i dag synes hugtsmoden.
 
I dette klippemassiv finder man Troldekilden, som fremstår som et trug i klipperne, hvor underjordsfolket i følge legenden skulle have badet deres børn.
 
Kilden synes i dag noget hengemt og måske glemt, ihvertfald er den fyldt op med flere års nedfald af blade og smågrene samt skygget af en opvækst af thuja.
 
Bedegadegårdene lå og ligger fortsat længere væk fra Højlyngen. Navnet har de fået ved, at der herfra gik en fægade, også kaldet Bedegaden, ind til det fælles bede eller græsgang i Højlyngen.
 
Resterne efter denne fægade hedder i dag Grusvejen.
Bedegaden - fædrift
De gamle Matrikel 1-kort gengiver et detaljeret billede af landskabet med bebyggelse og hegn før landbrugsreformerne i 1800-tallet.
 
På ovenstående kort ses drivgaden føre fra de tre Bedegade-gårde mod øst til Højlyngen. Det fremgår, at udmarksgrænsen er flyttet, og det indtagne stykke mellem ind- og udmark er betegnet gårdenes fortoug.
 
Kortet er gengivet i Arkæologen Finn Ole Nielsens skrivelse om "Middelalderens Bornholm" fra 1998
Vej til Krashave
Israndslinien markerer sig i landskabet
Eng-Karse - Krassing
Markvandsamling ved Krashavevej
Sølvhejre ved Krashave mose
Nordre Lyngvej - etableret gennem lynglodderne
Muradam-sprækkedalen
Muradamforkastningen i højdekurver
Rødgran i Gothegårdsskoven
Vandfald i Gothegårdsskov
Gothegårdsenge
Troldekilden i Gothegårdsskoven
Onsbjergene
Onsbjerggård og Bedegadegårde i 1860erne
Markdam har etableret sig mellem grusbakkerne på Onsbjerggård
Markdammen har udviklet sig med et tæt dække tagrør, og dunhammer og pilebuske
Markdammen er uønsket og drænes tør!
Grusbakkerne som en del af Splitsgårdslinien