Vis menu Søg

91 Bøgeskoven

Bøgeskoven

- Bobbebrøddan/Tyskebrøddan

"Bobbe" er den bornholmske betegnelse for et overnaturligt væsen, der fra tid til anden lod sig se på bestemte tidspunkter og forskellige steder, f.eks. under en bro som en "Åbobbe".

Bobbeåen har sit udspring i grusbakkerne syd for Splitsgård og løber gennem Rø Plantage som Borgedalsbæk for øst for skoven at fortsætte som Brommeå, inden den ved Sigte løber videre som "Bobbeå".

Åen har i køretøj kunnet forcere på tre steder.

Gamle Bobbebro

Den gamle Bobbebro blev for over 100 år siden anlagt umiddelbart øst for Bobbegård. Siden er landevejen Rø-Toft blevet bygget med en større udgravning og opfyldning i Bobbebrøddan.

 

Endelig kom først i 1950'erne den nye strandvejsbro: Bobbebroen ved Salene. Tryk her og læs mere.

 

Landskabet i dette lille hjørne af Bornholm er præget af to store sprækkedale, der er uddybet under og kort efter seneste istid for omkring 15.000 år siden.

 

Ved at følge denne gamle landevej fra Toft til Rø skulle man først forcere Bobbebrøddan og senere Tyskebrøddan inden man var nået op til datidens Store Hallegård oppe på Hallen.

Bøgeskoven i 1860erne

Gården var dengang 7. Vornedegaard i Rø Sogn, men den er blevet revet ned sidst i 1800-tallet og jorden lagt til nutidens Tyskegård. Det var på Store Hallegårds jord datidens Bavnehøj var placeret.

Køer højt i Bøgeskoven

Bøgeskoven er i dag et begreb for et højtliggende landskab ved nutidens Salenevej. Tidligere har her været en større bevoksning af Avnbøg, som i dag er helt væk, men som fortsat kan opleves i ådalene i bunden af Bobbebrøddan og Tyskebrøddan og videre mod vest ind mod Brommevejen.

 

I forbindelse med åbningen af jernbaneforbindelsen mellem Rønne og Sandvig med en nybygget station i Rø skrev daværende Sagfører Johan Bulmer et indlæg om Rø Sogn, hvis historie indtil da synes at have været sparsomt kendt.

 

Det følgende er at læse i Bornholmske Samlinger Bind IX fra 1915, tryk her, og om Bøgeskoven noterede han:

Sydøstlig i Rø Sogn er en nu i Hovedsagen skovløs og af forskellige Husejendomme bestaaende Strækning, som kaldes Bøgeskoven. Beboerne af denne Strækning siges at bo i Bøgeskoven.

Paa denne Strækning har rimeligvis for Aarhundreder tilbage været en Skov hovedsagelig af Avnbøg (Hvidbøg),

idet den almindelige Bøg (Rødbøgen) ikke har vokset vildt paa Bornholm.

Nu findes der ved den omtalte Strækning kun nogen Skov hist og her, saaledes navnlig i Bobbedalen (Grænsen mod Østerlarsker Sogn) og paa Strandbakkerne.

Panum beretter i sin Beskrivelse over Bornholm af 1830 S. 70 en Fortælling om, at der paa den omhandlede Strækning "før har været saa tæt en Bøgeskov, at man, naar man steg op i et Træ, kunde, uden at stige ned, gaa fra det ene Træs Top til det andet en Tønde Land i Omkreds".

Efterat Skoven paa den omtalte Strækning for nu Aarhundreder tilbage var blevet borthugget, blev Strækningen til en Lyngmark, der kom til at henligge til Fællesbrug (navnlig kreaturgræsning) ligesom Højlyngen og andre bornholmske Udmarker.

Bulmer mente, at skoven i sin tid blev hugget ned og arealet "sprunget i Lyng" på grund af, at der i middelalderen skulle leveres store mængder brænde til Slottet - Hammershus. 

Ved udmatrikuleringen af Kongens Lyng i 1840'erne fik området matrikelnummer 108 som de andre lynglodder i Rø Sogn. 

Og herefter kunne datidens "udbyggere" skaffe sig jord til opdyrkning af den tidligere Bøgeskov til steder med nutidens navne som Bøgely, Bøgelund, Højvang og Aahave

Bobbebrøddan
Tyskebrøddan
Bøgeskoven 1750erne
Bobbeskoven
Avnbøg-blomster
Avnbøg - opskåret træstamme
Avnbøg-frugter
Bobbebrøddan - set mod syd
Bokul mod Øst
Stengærde, en hilsen fra skovperioden
Rester af Bøgeskoven i 1930erne
Der levnes ikke meget plads til stengærdet som minde for datidens markstruktur