Vis menu Søg

81 Klemensker

Klemensker

- i bakker og dale

Højt på en grusbakke, 118 meter over havets overflade, i et landskabsmæssigt dramatisk miljø og over en særdeles dyb smeltevandsdal har folk på denne del af øen tidligt i middelalderen bygget deres sognekirke og viet den til Sankt Clemens.
 
Grusbakkerne er den østligste manifestation af den senglaciale stilstandslinie, der går under betegnelsen Simblegårdslinien.
Clemens Kirke i 1860erne
Sankt Clemens sogn har i middelalderen været øens største sogn og var hjemsted for ialt 86 gårde med kraftcentret omkring Degnegården, Præstegården og kirken - samt landevejskroen, der ihvertfald eksisterede midt i 1800-tallet.
 
Som flere andre bornholmske sognekirker blev den oprindelige Sankt Clemens Kirke nedbrudt i slutningen af 1800-tallet og en ny imponerende bygning i kløvet granit efter tegninger af Arkitekt L.H. Knudsen taget i brug den 3. december 1882.
 
Tidligere havde kirken haft et fritstående klokketårn, men også det blev fjernet ved restaureringen, og klokkerne hængt op i kirkens nye vesttårn.
 
Dog er der fortsat opstillet seks runesten i kirkens umiddelbare nærhed. Den ene har indskriften:
"Gunild lod denne sten rejse efter Ødbjørn, hendes ægtefælle; Krist hjælpe Ødbjørns sjæl i lys og paradis. Krist og Sankt Mikkel hjælpe Ødbjørns og Gunilds sjæl i lys og paradis".
 
Ligesom andre steder på øen kom andelsbevægelsen også til Klemensker, og efter at Bjørnemøllen var bygget på privat initiativ på det andet højdepunkt i området, kunne man i 1890 bygge det nye andelsmejeri Bjørnedal lige ved siden af op til kongevejen, der fra middelalderen forbandt Hammershus med Aakirkeby.
 
I 1950 blev mejeriet flyttet til sin nuværende placering og efter adskillige udvidelser er det i dag øens eneste af slagsen med en verdensanerkendt osteproduktion.
 
Brugsen kom til i 1902, og missionsforeninger som Indre Mission, Pinsebevægelsen og Baptisterne var hurtige med at få bygget hver deres samlingshuse i h.h.v. 1909, 1943 og 1939.
 
Klemensker grovvare og foderstofforretning kom til i 1915, og et af øens vartegn, den høje silo blev bygget midt i 1960'erne.
 
Jernbanen mellem Rønne og Sandvig blev lagt gennem Klemensker og virkede som samfærdselsmiddel i 40 år fra 1913 til 1953, og i 1959 byggede man Centralskolen og samlede børnene fra sognets tidligere fire forskoler.
Klemensker i 1950erne
Det var i Præstemosen i bunden af smeltevandsdalen og for foden af grusbakkerne, også kaldet Bjørnebakkerne, i Søsende, Lektor Arne Larsen i 1949 gjorde sit livs opdagelse.
 
Han kunne nemlig konstatere, at Latterfrøen (Rana ridibunda) ynglede på Bornholm!
 
Indtil da var den ikke kendt fra Skandinavien, men bestanden af disse store grønne frøer her på øen er efterfølgende blevet studeret nøje af bl.a. polske biologer.
Latterfrøer - første gang registreret i Præstemosen
F.eks. er det konstateret, at de genetiske forhold mellem dyr på Rügen, Wolin og Bornholm er meget ensartede og derfor tyder på et tidligere fælles ophav.
 
Som bekendt var Bornholm i de første årtusinder efter seneste istid et forbjerg på en halvø med fast forbindelse til det europæiske kontinent og de omtalte øer.
 
I de senere år er Præstemosen inddraget i et projekt Mulighedernes Land, hvor man har etableret et stisystem i Klemensker og nærmeste omegn. Tryk her og læs mere.
 
Omkring Klemens Kirke er og har der været flere lokaliteter, som har fået benævnelser, der henviser til deres placering i dette bakkede landskab:
 
Æggebjerg er en oval afrundet bakketop øst for kirkebyen, og i Landebogen fra 1569 var lokaliteten omtalt som Egebiergh.
 
I samme Landebog optrådte lokaliteten Bolleriis, nutidens Bolderis, som en betegnelse for den skov- og engstrækning, der lå nord for Degnegård og som landskabeligt hang sammen med Kirkemarken, vest og syd for kirken i det Søsende, der i dag betegner bakkelandskabet Bjørnebakkerne for enden af Kirke Soe, nutidens Præstemose.
Grusbakker i Søsende
Denne Kirkemark, som dannede grænse til Nyker sogn og ligeledes var skellet mellem Vestre og Nørre Herred, er i dag mere eller mindre gravet ud og omdannet til fundablokke, fliser og rør på AB beton.

Bækkegård - Bakkegård

 
På flere kort fra begyndelsen af 1800-tallet hed gården også Bakkegård og lød gårdens beliggenhed ovenpå bakken, men da der i 1700-tallet også har boet en familie med slægtsnavnet Bech på gården er navneforbistringen opstået. Således i 1746-50 på Hammers kort: Bekke-gd.
Bakkegård 1946 med stor vandingsdam ud for nordre længe. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek.

Et særpræget navn på en lokalitet er 17. Selvejergård Bækkegård, der reelt ligger på toppen af en bakke, 122 meter over havets overflade, noget højere end kirken, snarere end ved en bæk.

Bekkegaard på Sognekortet fra 1879, en gård med stor diversitet i enge og vådområder
I dag er al kulturhistorisk fortid omkring Bakkegård fjernet.
 
I "Sladrebogen", "Bornholms Historie, Landbruget og dets biografier" fra 1950 kan man læse, at der dengang boede en familie med tre børn på gården.
Gårdejeren selv var født på gården og havde været elev på både Bornholms Højskole og Tune Landbrugsskole.
 
Den 47 ha. store gårds bygninger er revet ned, vandingsdammen med datidens flora og fauna på det nærmeste kastet til og have samt veje og skel omdannet til en stor ensartet monokultur af foderkorn for en af øens store svinebrug. 
 
Det bornholmske åbne land er blevet gjort endnu fattigere til skade for øens kulturhistoriske og biologiske mangfoldighed - biodiversiteten.
 
Og det er sket samtidigt med, at man lige i nabolaget har arbejdet med projektet "Mulighedernes Land", der netop søger at understøtte mangfoldigheden!
Luftfoto af "Bakkegård" i april 2019. Tilbage nogle konturer efter bygninger samt resterne efter den tidligere vandingsdam, som har været levested for et rigt plante- og dyreliv. Billedet tilhører BRK
Klemensker - bakker og dale
En af sognets mange runestene
Vindfløj fra 1882 på kirkens tårn
Runesten
Knækkebakkens serpentine - middelalderens vejforløb ud af Klemensker mod vest
Knækkebakkens vejforløb er rettet ud og gjort mindre stejl ved en udgravning og opfyldning til etablering af en vejdæmning over Præstemoseengen og afskærmet med rød-hvide granitsten. Vandet er ført ind under dæmningen i rør.
Martsviol på Knækkebakkens vejskråning i det tidlige forår
Den rørlagte Præstemosebæk kan ikke rumme de store mængder vand, der skal under landevejen ved snesmeltning
Der etableres et åbent vandløb gennem Præstemoseengen
Vandet kan igen løbe frit gennem Præstemoseengen - til gavn for vandløbets flora og fauna
Præstemosen -en tidlig efterårsdag
Badebro - etableret under projektet "Mulighedernes Land".
Dammemosen - øst for Klemensker i en sprækkedal gennem Splitsgårdslinien
Clemens Kirke Udmark i midten af 1700-tallet
Strukturer i gruset - fortæller om aflejringsforholdene
Kirkemarken udmatrikuleret og dannende grænse til Nyker Sogn og Vestre Herred.
Bakkegård 1949. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek