Vis menu Søg

74 Rutsker Plantage

Rutsker Plantage

Rutsker Højlyng

Højlyngsstien

 

Bornholms Udmarker med Højlyngen havde fra umindelige tider ligget hen til fælles brug for øens indbyggere til lyngrivning, tørveskær og græsning for kreaturer.

Dette fællesskab blev ved lov hævet i 1832, og i 1842 blev der ved en ny lov truffet bestemmelser om, at der af de fælles udmarkers areal skulle 4.300 tønder land indtages til skovplantning for kongelig regning, og 16.300 tønder land skulle fordeles på øens landsogne.

Men, her gik det galt. Skulle jorden tillægges sognenes gårde, eller skulle den afhændes til øens nye befolkningsgruppe, husmændene. Det kunne man ikke blive enige om.

Man kæmpede mod hinanden i næsten 25 år, og der måtte en højesteretsdom til inden, husmændene kunne trække sig sejrrigt ud af striden.
Rutsker Plantage som en enklave melllem Olsker, Rø og Klemensker

Dommen blev efterfulgt af endnu en lov i 1866, og herefter blev der af de 16.300 tønder land udlagt 4.137 tønder land til skovplantning.

Der blev i hvert enkelt sogn, med undtagelse af Olsker, oprettet udmarksbestyrelser til varetagelse af skovtilplantningen, og efter 1868 skød de nye sogneplantager frem på den tidligere Højlyngen fra Rutsker Plantage i nordvest til Ibsker Plantage i sydøst.

Rutsker Plantage er på 134 ha. Undergrunden er domineret af det højtliggende grundfjeld, der stikker frem hist og her, måske smukkest ved cykelvejen gennem skoven, og planterne finder rodfæste i lerblandet morænesand.

Skoven er typisk plantageagtig med store partier af rødgran samt enkelte mindre afdelinger med bøg, skovfyr og blandet løvskov med birk og el. 
Sprængt vandreblok i Rutsker Plantage

I 1930 blev en del af Rutsker Højlyng fredet, idet det blev bestemt, "at de på arealerne beliggende store sten fra istiden ingensinde må fjernes, kløves, undergraves eller på anden måde gøres til genstand for noget angreb, der kan påvirke den naturtilstand, hvori de hidtil har henligget.

Desuden blev det besluttet, at man ved pleje af området skulle tilstræbe at bevare den vegetation med hedelyng og spredte enebærbuske, der var så dominerende i højlyngstiden.
 
Læs mere om denne fredning ved at trykke her.
Hedelyng og Enebær presses af Bævreasp

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende  vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her . 

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen". 

Tryk her og se stiens forløb gennem Rutsker Højlyng.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".

Hedelyng og Enebær vokser på grundfjeldet
Rutsker Højlyng som enklave i Lyngen
Sprækkedale gennem Lyngen
Større vandreblokke i Rutsker Højlyng
Stenbestrøning i Grønland
Rutsker Højlyng, vandreblokke, Hedelyng og Enebær som i midelalderen
Hedelyng i fredede område
Femradet Ulvefod - en gammel højlyngsplante
Ispolerede rundklipper ved Trommerehuset
Trommarakrogijn - oprindeligt et udbyggersted SV f Lykkegård
Ad Højlyngsstien ledes man gennem Rutsker Højlyng