Vis menu Søg

86 Rø Plantage

Rø Plantage

- Tilplantning af Højlyngen

Efter en lov i 1842 blev det bestemt, at der af statens udmarksarealer på ialt 21.000 tønder land, skulle de. 4.300 indtages til skovplantning for kongens regning.
 
Læs mere om dette initiativ ved at trykke her.

Noget over 1000 tønder land blev udlagt til "skovopelskning" omkring Lundehuset i Klemensker sogn, og senere er dette skovareal administrativt lagt ind under Rø sogn og kaldet Rø Plantage.

Rø Plantages andel af Højlyngen som anført på Kort over Nørre Herred fra 1864

Tryk her og se hvorledes naboarealet i Østre Herred så ud på det tidspunkt med højlyngsmatrikler op til Østerlars Sogn.

Rø Plantage blev i 1863 indhegnet af et 10 km. langt stengærde. Området var domineret af hedelyng, lyngbakker, lyngmoser og klipper, og her havde de omkringboende bønder et fælles græsningsareal for heste, kreaturer og får i sommertiden.

I årene fra 1865 til 1874 blev lyngen brudt, og området tilsået med en blanding af Rødgran, Skovfyr, Lærk og Birk.

Endnu findes rester af de oprindelige bevoksninger, de gamle Skovfyrrer, men voldsomme storme i 1956, 1967 og 1981 har bevirket, at plantagen i høj grad består af unge bevoksninger af nåletræer, især Rødgran. 
 
I de senere år er store arealer med rødgran, plantet efter 1956-stormen blevet afdrevet, og der er plantet nyt, især løvtræer.
Stormfald i Rø Plantage

Selvom Rø Plantage som skov således er af nyere dato, har der i området udviklet sig en vegetation, der parret med stedets vilde natur med "bjerge" og dale indbyder til flere strøgture.

Disse ture kan man med fordel foretage ud fra P-pladserne ved ledvogterhusene Lundehus og det nu nedrevne Nordhus samt det tidligere skovfogedsted Borgedalshus.
 
I dag er der hverken skovfoged eller ledvogtere i plantagen, som administreres fra Rømersdal i Almindingen.
 
Men, det er muligt at overnatte en nat i eget telt, hvis man har lyst til det, og tryk her for at hente Naturstyrelsens kort over vandreture i Rø Plantage.

De gamle kæmper

- rester efter den første skov på "Lyngen"

Skovfyr fra 1875 ved Horsesletten

Spredt i skoven finder man store Skovfyr, der er rester efter den tidligste indplantning/såning af nåletræer i denne del af Højlyngen, der var indtaget til "skovplantning på Kongens regning".

Tre steder er der hele samlinger af disse gamle kæmper:

1) ved Høvej mellem Sigtevej og Søndre Borgedal, tryk her,

2) ved Myrstribevej, tryk her og

3) ved Horsesletten, tryk her.

 

Gamle Skovfyr i mindre samlinger tre steder i skoven syd for Borgedalshus
Skovfyr fra 1876 ved Høvej i 1983, 107 år gamle efter stormen i 1981

Sortspætten kom til Rø Plantage i 1966

Sortspætten blev registreret i de bornholmske skove i begyndelsen af 1960'erne. Sandsynligvis har det drejet sig om nogle få individer, der var kommet til øen efter at være trukket ud fra Sydsverige. I hvert fald havde man ved trækstederne i Skåne i slutningen af 1950'erne noteret sig et usædvanlig stor forekomst af netop sortspætter i efterårsmånederne.

De få individer lykkedes med at grundlægge en mindre bestand, der voksede sig større til i slutningen af 1970'erne at være omkring 30 par!

Bestanden tog imidlertid hurtigt af, hvilken kunne skyldes en såkaldt "indavlsdepression" samt en forøget bestand af Duehøg på Bornholm i slutningen af 1990'erne. 

Da de fleste af øens sortspætter var individuelt mærket, var det muligt at konstatere indavl, som f.eks. et par, hvor hannen i parret var fader til hunnen.

Sortspætterne blev ringmærket fra 1972. Her kunne Gunnar Tindborg, Jens Kofoed og Steffen Sommer Nielsen konstatere, at sortspætteparrets redetræ i Rø Plantage, en tør skovfyr, var blevet fældet, inden ungerne var blevet flyvefærdige!

Sortspætten har andre steder i sit udbredelsesområde haft en tendens til at mejsle huller ud i trælader. Naturligvis kan en sådan adfærd undre folk, men det har vist sig, at det skyldes fuglenes behov for at komme i sikkerhed om natten i områder, hvor der ikke er tilgængelige redehuller.

Også i Rø Plantage oplevede man denne adfærd fra en fugl, der ikke kunne finde passende overnatningsmuligheder, og den mejslede sig et overnatningshul i en trælade.

Trælade bag skovfogedestedet i Rø Plantage. Her havde en sortspætte mejslet sig et overnatningshul til stor irritation for skovfogeden. Billedet er fra 1973.

Den daværende skovfoged var misfornøjet over denne skadevolder og ansøgte om en dispensation efter jagtloven til at ombringe denne øens senest indvandrede ynglefugl. Og han fik tilladelsen!

Nu var det imidlertid ikke kun denne ene fugl i Rø Plantage, der udviste denne lidt mærkelige adfærd, den blev også noteret andre steder på øen. Og der blev skrevet flere artikler om det såkaldte "sortspættehærværk" i øens aviser og naturskriftet Feltornitologen.

Højlyngsvegetationen "hjælpes tilbage".

Dengang, man tog Højlyngen ind til skovplantning, var det et must, at alle vådområder skulle drænes tørre, således også landskabet syd for skovfogedestedet Borgedalshus.

Hvordan Højlyngen så ud i dette område kan man naturligvis kun gisne om, men flere grøfter gennemskærer skoven og samles til den bæk, der fortsætter i Sigtebæk.

Grøfterne blev oprindeligt gravet og vedligeholdt manuelt, nogle steder sprængte man sig igennem klipper.

Kambregne ved grøft i Afd. 93 i Rø Plantage

I de seneste mange år er antallet af skovarbejdere taget af, og skovningsmaskiner har overtaget arbejdet. Både ved tynding af nye plantninger, skovning og udkørsel af træet.

Det efterlader et stort tryk på skovbunden, og dér, hvor maskinerne passerer grøfterne kan der opstå både en spærring af grøfterne med en opstuvning af grøftevandet som følge og et tryk i den bløde skovbund med permanente vandsamlinger som resultat.

Tidligere tiders højlyngsmoser er på denne måde "genopstået". For det har vist sig, at vandsamlingerne med tiden fyldes op med Sphanum, tørvemos, der er forudsætningen for dannelsen af sådan en mose. 

I lignende højlyngsarealer med rødgran andre steder på Bornholm, f.eks. i Aaker Plantage, tryk her, er processen kommet længere, og der er opstået såkaldte nøglebiotoper.

Det vil helt sikkert også ske her i Rø Plantages afdeling 93, hvor der allerede er konstateret tre bevoksninger med Kambregne i tykke tæpper af tørvemos.

Grøften langs Sigtedalsvej 50 meter nord for høvejsfyrrerne har i længere tid været det eneste sted, hvor man i Rø Plantage skulle finde netop Kambregne - i en mindre bevoksning af Tørvemos i bunden af grøften.

Nu kan man tage en tur op i afdeling 93 og følge indvandringen af tørvemos i de vandsamlinger, skovningsmaskinerne har "gravet" vinteren 2019/2020 - og måske med tiden se de første Kambregne etablere sig.

Lundehuset i Rø Plantage
Majblomst - en hilsen fra Højlyngstiden
Nordre Borgedal med udrettet vandløb
Skovfyr fra 1875 ved Myrstribevej
Skovfyr fra 1876 ved Høvej
Stormfældet kæmpe ved Høvej i februar 1983
Skovfyr fra 1875 ved Horsesletten
Sortspætte-redehul udmejslet i 1973 i Skovfyr på Grånakke
Samme skovfyr i 2013 - 40 år efter udmejslingen
Ringmærkning af et kuld sortspætteunger
Grøft på skellet mellem Rø og Østerlars Plantage
Rødgraner i Afd. 93, en gran stormfældet tæt på grøft
Grøfter gennem Afdeling 93, en plantning Rødgran fra 1963, plantet efter 1956-orkanen
Udtynding i Rødgran vinteren 2019/20 i Afdeling 93
Skovningsmaskine har med sine dybe spor blændet en grøft
Dybe spor gennem skoven har opsamlet vinterens væde
En ny højlyngsmose er etableret, og Sphagnum, tørvemos, vil med tiden vokse ind over sporet
Vokseplads for Kambregne i grøft ved Sigtedalsvej nord for Høvej
Kambregne i grøften ved Sigtedalsvej