Vis menu Søg

86 Rø Plantage

Rø Plantage

- Tilplantning af Højlyngen

Efter en lov i 1842 blev det bestemt, at der af statens udmarksarealer på ialt 21.000 tønder land, skulle de. 4.300 indtages til skovplantning for kongens regning.
 
Læs mere om dette initiativ ved at trykke her.

Noget over 1000 tønder land blev udlagt til "skovopelskning" omkring Lundehuset i Klemensker sogn, og senere er dette skovareal administrativt lagt ind under Rø sogn og kaldet Rø Plantage.

Rø Plantage blev i 1863 indhegnet af et 10 km. langt stengærde. Området var domineret af hedelyng, lyngbakker, lyngmoser og klipper, og her havde de omkringboende bønder et fælles græsningsareal for heste, kreaturer og får i sommertiden.
Rø Plantages andel af Højlyngen

I årene fra 1865 til1874 blev lyngen brudt, og området tilsået med en blanding af Rødgran, Skovfyr, Lærk og Birk.

Endnu findes rester af de oprindelige bevoksninger, især gamle Skovfyr, men voldsomme storme i 1956, 1967 og 1981 har bevirket, at plantagen i høj grad består af unge bevoskninger af nåletræer. 
Stormfald i Rø Plantage

Selvom Rø Plantage som skov således er af nyere dato, har der i området udviklet sig en vegetation, der parret med stedets vilde natur med "bjerge" og dale indbyder til flere strøgture.

Disse ture kan man med fordel foretage ud fra P-pladserne ved ledvogterhusene Lundehus og det nu nedrevne Nordhus samt det tidligere skovfogedsted Borgedalshus.
 
I dag er der hverken skovfoged eller ledvogtere i plantagen, som administreres fra Rømersdal i Almindingen.
 
Men, det er muligt at overnatte en nat i eget telt, hvis man har lyst til det, og tryk her for at hente Naturstyrelsens kort over vandreture i Rø Plantage.
Lundehuset i Rø Plantage
Majblomst - en hilsen fra Højlyngstiden
Nordre Borgedal med udrettet vandløb
Vokseplads for Kambregne
Kambregne i grøften ved Sigtedalsvej