På den tidligere jernbanelinie mellem Klemensker og Rø er der i dag en fortrinlig cykel- og vandresti i bunden af en sprækkedal.
Nogle siger, at det er Danmarks smukkeste cykelsti!
I den vestlige del danner de stejle klippevægge en port, en kløft, som smeltevandet under isens afsmeltning har måttet presse sig igennem fra øst - det må have været et veritabelt bølgebrus.
I dalens sydside afløses klipperne af våde engdrag og marker samt nyplantet granskov, medens nordsiden fortsætter som stejle klipper, en klippebrant, der længst mod vest er delvis nedbrudt ved stenbrydning.
Men, hvad med navnet. Skal lokaliteten staves med et "e" eller et "ø"?
Det tidligste lokalitetsnavn findes på Hammers Kort fra 1746-50, og her hedder den "Klef Dalen".
I TrapDanmarks første topografiske beskrivelse af Danmark fra 1858-1860 er stedet fortsat stavet med et "e", og sådan fortsætter det i dette værks senere udgaver.
På Generalstabens nyere kortværk fra 1883 derimod er stedet blevet stavet med et "ö", og sådan fortsætter det på alle nyere statslige kortværk - altså med et moderne "ø".
Dog må navnet Kleven antages for at være det mest korrekte, selv om at det er en kløft i sprækkedalen, der henvises til!
I nyere tid har især Rødel og Eg vokset sig store i denne beskyttede dal, hvilket har sløret det indblik til klippesiderne, som man havde, medens toget endnu kørte gennem dalen mellem Klemensker og Rø på vej mod Sandvig og retur til Rønne.
I de fugtige lavninger i bunden af dalen og langs vandløbet ned mod Spælinge Mose overraskes man blandt andet af større bevoksninger af Hyldebladet Baldrian.
Giver man sig imidlertid lidt god tid og har man mod på at klatre på de sydeksponerede klippesider, skulle der være chancer for at se de "gode" bornholmske planter: Tarmvridrøn samt Rød- og Sort Dværgmispel.
Ligeledes kan man med en god kikkert nede fra stien få øje på Aks-Ærenpris og Svalerod, og hvis man virkelig tager sig god tid og passer rigtigt på ikke at komme til skade på skråningerne, vil de for Bornholm helt specielle bregnearter: Sort, Nordisk og Rundfinnet Radeløv også komme med hjem på notesblokken!
Sammen med klipperne under Hammershus er Kleven den lokalitet på Bornholm, der kan fremvise de fleste egnskarakteristiske plantearter.
De natur- og kulturhistoriske kvaliteter i området gjorde, at der i 1983 blev foretaget en landskabsfredning af området.
Læs om denne fredningssag ved at trykke her, og et kort over det fredede område ved at trykke.
Spælinge Mose
Spælinge Mose, der i 1700-tallet hed "Spælling Myr" er en tidligere Højlyngsmose ligesom moserne i Rø Plantage. En af de botaniske attraktioner i Spælinge Mose er netop Liden Aakande, som også findes i Rø Plantage-moserne!
I dagens landskab synes Højlyngen langt borte, men de to gårde Nygård og Lyngholt ved Rø-Klemensker landevejen er gamle lynglodder, og gårdene har ingen gårdnumre. Skærpingegård var den vestligste af gårdene i Rø sogn og Splitsgård den østligste i Klemensker, og begge havde de marker op til Højlyngen.
Under de to verdenskrige er der skåret tørv i mosen, hvorfor der i dag er store åbne vandflader ligesom i andre af øens større tørvemoser.
Det er i dag en fin fuglemose med ynglende vandrikse, rørhøns, blishøns samt gråænder og krikænder.
I de store tagrørbevoksninger hører man i yngletiden syngende rørsanger, kærsanger og rørspurv.
Tryk her, og se hvor mange fugle, der er noteret i mosen
Og så er der selve ordet "Spælinge". Det har faktisk ikke noget med mosen at gøre andet end, at den har fået navn efter gården Spælingegård.
Den hed i 1600-tallet "Spelling", og en granskning af oprindelsen til dette navn har givet som resultat, at det har noget at gøre med et oldnordisk ord "Spiling", der skulle betyde en "tynd flad stang".
Netop Spælingegårds beliggenhed i den dybe, smalle Spælingedal kunne om muligt have givet sådanne associationer.
På Original1-kortet fra 1818 har mosen fået tilegnet navnet Spælen.
Storeborg - Grønneborg
I Spælinge Moses vestlige afgrænsning tårner tilflugtsborgen Storeborg, tidligere kaldet Grønneborg, sig op. Fra toppen af den har man en vid udsigt over moseområdet. Den blev fredet i 1894 - tryk her og læs fredningsdeklarationen.
Storeborg hviler på et relativt højt klippemassiv, der er fremkommet ved nedbrydningen af en relativt bred diabasgang.
Sprækker i den underliggende granit, den stribede gnejs, opleves i en større mængde helt ude ved kysten i de såkaldte "Klipperne ved Rø" - Helligdomsklipperne, men sløres længere inde i landet.
Alle disse sprækker er/har været fyldt ud med diabas, men meget af denne diabas er først påvirket og nedbrudt under istidernes store gletschertungers fremmarch fra nordøst og senest smeltevandet efter seneste istid, da en israndslinie i et "befandt sig 2-3 km inde i landet langs den bornholmske nordøstkyst.
Foran denne israndslinie blev der afsat en del ler, der her i området har dannet de senglaciale søbækkener, hvor leret har kunnet bundfælde sig som stenfrit issøler. Læs mere her.
Mogens Jensen har på sit website "Bornholms oldtid" skrevet en del om Storeborgs strategiske funktion i jernalderen, tryk her og læs mere!
Og hvad angår lokaliteten "Lilleborg" syd for Storeborg mener han, at "Lilleborg kan have været en vagtbod, ingen nuværende synlige tegn på stedet kan bekræfte at det har været befæstet".
Indtil videre er fortolkningen at stedets funktion derfor baseret på spekulation.