Vis menu Søg

188 Raghammer

Raghammer

- Sprængfarlig natur

Raghammer har navnemæssigt sin oprindelse i, at det er en "râger hammer", altså en lige, ret eller rank "hammer"!
 
Videre kan man i Stednavnebogen læse, at en "hammer" er et oldnordisk navn for sten, og at det her på øen bruges til at beskrive en høj stejl granitodde som på Hammeren.
 
Ligeledes bruges udtrykket om lave sandstensodder som Salthammer, naturlige eller kunstige bådebrygger af sten som Ladhammer og Hammer samt lave ler- eller sandodder med store rullesten som Aalhammer og her Raghammer.
Raghammer Odde ved højvande
Den geologiske undergrund består af mesozoiske ler og sandaflejringer, hvorfor odden og dens fortsættelse som "Raghammer Riff" må skyldes nogle hændelser i den senglaciale periode.
 
Man kan tænke sig, at der er tale om en temporær, men endnu ikke nærmere undersøgt stilstandslinie, som er yngre end "Rø-linien".
 
Aakirke Havn lå på østsiden af Raghammer Odde. Her havde Aakirkeby i gamle dage sin havn.
 
Mellem stenene i stranden har der langt op i 1900-tallet været spor af et par render, som man har renset for sten, så små fladbundede skibe har kunnet hales ind for at losse deres last.
 
Sogneskellet mellem Pedersker og Aaker er trukket i en lige linie fra en Baunehøj mellem Sandegård og Tyskegård og flugtende med spidsen af odden.
 
Om der nogensinde har været en skelsten med sigtelinie på toppen af højen som ved andre af øens sogneskel vides ikke. Tryk her og læs mere.
Raghammer - i retning mod Boderne
Kigger man nøjere på vedstående kort fra 1860'erne med de enkelte matrikler angivet ses, at "Esgesgård" som proprietærgård har matrikel nr. 1 i Pedersker sogn.
 
Til denne gård er der lagt endnu en gård, 9. vornedegård Lillegård, matrikel nr. 43, og som efter reglerne for sådanne sager ligger vest for vornedegård nr. 8, Vassegård, matrikel nr. 42 længere mod øst.
 
Allerede i 1687 var Lillegård et stæl og underlagt "Esgesgård". Men så sker der noget mærkeligt i nummereringen af de næste to gårde op til skellet mod Aaker sogn.
 
Den gård, som i dag hedder Vestergård, hed dengang Lille Esgesgård eller Lille Skræddergård som 11. Vornedegård og med matrikel 45. Den endnu vestligere gård, Tydskegård var 10. Vornedegård med matrikel 44!
 
Her er der altså fra øst mod vest en gårdrække bestående af i rækkefølge 9., 11. og 10. Vornedegård med tilhørende hovedmatrikler: 43, 45 og 44! Det rene vingevænge!
 
Pedersker sogns eneste proprietærgård har gennem tiderne haft forskellige navne: Eskesgård, Esche Gård, Eskiss Gård, Eschesgård, Eskild Gård og Eskildsgård, alle navne, der kan have noget med mandsnavnet Eske, Esger eller Eskild at gøre.
 
En anden mulig forklaring kunne være, at navnet skyldes trænavnet Eske, og at gården har været kendt for sin askelund!
 
Ihvertfald var der endnu midt i 1750'erne masser af vand i Eskessø, det som i dag ligger hen som den udtørrede Eskesmyre, hvor der både er el og ask!
 
Tryk her og se søens størrelse midt i 1700-tallet.
 
Langt op i 1800-tallet har der været kraftig sandflugt med klitdannelse på Raghammer, alligevel har en familie forsøgt sig at bryde lyngen ved Hullebæk og skaffe sig et udkomme af jorden.
 
Ligeledes finder man i begyndelsen af dette århundrede en nybygger på det yderste af Raghammer Odde, en ejendom som i årtier tilhørte den kendte spanske maler Bruno Brandt Pardo, der døde den 1. juli 1962 i en alder af 70 år.
 
Både ved Hullebæk og yderst på Odden finder man i dag en anderledes vegetation, der tyder på disse beboelser.
 
Iøvrigt blev der også på Raghammer plantet skov i slutningen af 1800-tallet for at få dæmpet sandflugten.
 
På den måde fik man introduceret en ny skovtype, Skovfyr på sand, hvilket igen gav eksistensbetingelser for orkideerne Knærod og Hjertebladet Fliglæbe samt flere af de ikke særligt almindelige arter Vintergrøn.
 
Hovedparten af Raghammer er de seneste godt 50 år overtaget af militæret til øvelsesbrug og store dele af den centrale odde holdes som lynghede med fugtige lavninger.
 
Det giver levebetingelser for både Strandtudser i de vandfyldte lavninger samt nogle varmeelskende dyre- og plantearter oppe på lyngtuerne. Bl.a. den Blåvingede Ørkengræshoppe, som her har landets eneste registrerede forekomst.
 
Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer arealet hvad angår de naturhistoriske kvaliteter, har udarbejdet en plejeplan for arealet i perioden 2005-2020. Tryk her og få planen serveret som en PDF.
 
En plan efter hvilken både områdets padder, fugle, insekter og planter vil kunne leve side om side med militærets aktiviteter.
 
Fuglefolkets observationer kan følges ved at trykke her
Raghammer - udløb af Henrikkebæk
Raghammer Riff
Bavnehøj
Sogne- og Herredsskel i 1860erne
Baune i 1750erne
Raghammer - paddedamme syd for Tyskegård - bl.a. med Løvfrø og Strandtudse
Vandsamlinger i hulheder yderst på Raghammer Odde
Raghammerpynten med udsigt mod Boderne og Sose
Matrikel 143g, en beboelse ude på Odden
Beboelse på Odden i 1930erne - her boede maleren Bruno Brandt Pardo
Ørkengræshoppe