Vis menu Søg

329 Vingevænge

Vingevænge

- Jordebogen fra 1616

Kort før årtusindskiftet havde Aakirkeby kommune vejskilte, der viste hen til lokaliteten Vingevænge umiddelbart syd for Engegårdene i Nylars og Vestermarie. Men, idag er alle disse skilte fjernet og lokaliteten er ved at gå i glemmebogen!
 
Vingevænge gårdene i 1880erne
Vingevænge eller "Vijnga-väjnga" er et gammelt bornholmsk udtryk for, at noget er i urede, uorden eller forvirring.
 
"Di läjggja alt i vijnga-väjnga": de lægger alt hulter til bulter!
 
Og således også Vingevænge-gårdene. 
 

Jordebogen i 1616.

Kong Christian IV udskrev ofte ekstraskatter på Bornholm, og for at få et fast grundlag for skatteudskrivningen blev der i 1616 udarbejdet en jordebog.
 
I hvert sogn fik selvejergårdene et nummer, idet man med omdrejningspunkt i sognets kirke begyndte i den retning, solen stod op ved sommersolhverv.
 
Herefter fulgte man sognet rundt i solens retning gennem nordøst, syd og vest tilbage mod nord.
 
Vornedegårdene, hvis beboere i 1616 havde gårdene til leje af Kongen, måtte imidlertid vente med deres gårdtal til 1671, og da disse gårde lå spredt rundt i sognene, blev nummereringen uden noget fast system.
 
Men, et eller andet gik galt under nummereringen af gårdene i den sydlige del af Vestermarie sogn mellem Lilleåen og Nylars.
 
Her finder man den dag i dag tre gårde: Aagård, Nygård og Smørmosegård.
 
Aagård har sit naturlige navn efter åen, der løber over den højtragende klippe umiddelbart øst for gården, og hvor der er etableret et spang til lettere at kunne forcere den i regnrige perioder.
 
Nygård har fået sit navn efter en forholdsvis nyere ombygning.
 
Og så er der navnet Smørmosegård, der skulle være givet gården som navn på grund af, at jorden var blevet forbedret ved hjælp af mosemergel, og at køerne efterfølgende syntes at have græsset i "Smørmosen", idet de malkede godt!
 
Alligevel er der noget helt aldeles forkert i området hvad angår nummereringen af gårdene, idet rækkefølgen fra øst mod vest er: 26. Slg., 24. Slg. og 25. Slg.!
 
Den umiddelbare forklaring på uordenen skulle være, at det havde værert tåge, den dag numrene blev fordelt, og at man havde overset Aagård!
 
Et lignende tilfælde med fejl i nummerrækkefølgen har man i Nylars, hvor Fejleregård ligger fejl i rækkefølgen. Tryk her og læs mere.
 
Vingevænge er i øvrigt en geologisk lokalitet, hvor man kan fornemme en forkastning i undergrunden, som her udgøres af den finkornede balkesandsten.
 
Den har tilbage i tiden været brudt til bygningssten, og på ældre kort er angivet et større antal vandfyldte stenbrud i området.
 
Mange af disse vandsamlinger har af gårdene været anvendt som drikkesteder for heste og kreaturer, og det er bl.a. i sådanne vandsamlinger, øens karakteristiske paddeart, Løvfrøen, har kunnet finde optimale ynglebetingelser.
 
I nyere tid har disse damme imidlertid mistet deres betydning i landbrugsdriften, og de er efterhånden groet til eller blevet fyldt op med marksten og jord.
 
Bornholms amt havde sidst i 1980erne og først i 1990'erne under Projekt GrønØ sat et arbejde i gang med at forbedre levebetingelserne for padder generelt og Løvfrøen specielt, og der blev også renset op og gravet nyt i Vingevænge.
 
Læs mere om dette arbejde ved at trykke her
 
Men, i 2020 blev hegnet syd for Nygaardsdammen fjernet, og det viser, hvor ringe forståelse nye ejere til arealerne har for biodiversiteten i området. Tryk her og læs mere.
Dam i en afgræsset løkke i Vingevænge
Villa Vingevænge i Lobbæk
Geologisk kort over Vingevænges undergrund
Vindmøller som naboer til Vingevænge
Vingevængedamme i 1930erne
Sandstenen ligger højt i landskabet og forhindrer effektiv markdrift
Bornholms Amt "graver" en dam i det højtliggende grundfjeld i Vingevænge
Bornholms Amt renser en tilgroet dam op for græs og urter
Lilleå "ligger højt i landskabet" og løber i lange stræk oven på sandstenen - i kraftigt regnvejr stuver vandet på ved underføringen til Hallegårdsvej syd for Vingevænge