Vis menu Søg

328 Bodelyngen

Bodelyngen

- "Navlestrengen"

Bodelyngen har langt tilbage i middelalderen været et "goldt" lyngdækket areal til fælles afgræsning for gårdejere i den sydvestlige del af Aaker sogn, den østlige del af Nylars sogn samt Vestermarie sogn. Det var en såkaldt Kongens mark.
 
Bodelyngen er navnemæssigt et synonym til Bodebrændes mark, hvilket henviser til en person "Bote", der her har haft at gøre med en lokalitet, der enten har været afsvedet af solen eller ryddet ved ild.
 
Når man i dag kigger på den geologiske undergrund, så har vi her at gøre med en højtliggende ryg af Grøn Skifer og et meget tyndt jordlag.
  
Bodelyngsvej med engvegetation i vejgrøft - Kattehale, Perikon og Mjødurt
Effektiv dyrkning af denne jord har tidligere været besværliggjort på grund af manglende maskinkraft til at foretage udgravninger til drænrør og fjernelse af større sten på markerne.
 
I dag er dette ikke noget problem for landbrugets store traktorer, der på få timer kan ændre et tidligere naturområde radikalt og gjort egnet til landbrugsstøtte. Blot er stedets veje ikke bygget til sådanne store maskiner - med skader til følge.
 
Vestermarie sogn er i dag øens største, og det blev det den dag i begyndelsen at 1800 talet, at Skovrider Rømer gerne ville have samlet hele sin Almindingsskov i det samme sogn.
 
Men, Vestermarie er et landsogn, og der er langt til kysten. Det har været et kæmpeproblem for de tidligere beboere i sognet omkring Vestermarie Kirke, at man ikke havde nogen adgang til havet.
 
På det tidspunkt var det nemlig overmåde vigtigt, om sognets beboere kunne velsignes med et "dejligt skibsvrag" på sognets egen kyst. Det var "Sandemanden", der forestod opgaven med at "lede og fordele" værdierne ved disse vrag. Tryk her og læs mere. 
 
Gennem Kongens Mark og den senere Bodelyngen skaffede Vestermarieboerne nordligt i sognet sig en legitim adgang til den del af sognet, der ligger afsnøret af Nylars i vest og Aaker i øst med en ialt 1860 meter lang kystsrækninge mellem Lilleå og et sted på kysten umiddelbart vest for Sose Odde.
 
Efter udskiftningen af landbrugsjorderne og de nye skeldragninger i første halvdel af 1800-tallet, har Vestermarie fået tilkendt en 100 meter bred "navlestreng" her i Bodelyngens lyngarealer for borgerne i nord kan legitimeres ret til deling af værdierne fra et eventuelt kommende "dejligt vrag" i Sose.
 
Dette taget i betragtning, når man tænker tilbage på den største skibskatastrofe i nyere tid netop her ved Sose tidligt om morgenen den 5. december 1678.
 
Mere end 19 skibe blev slået til vrag og flere end 1000 svenske militærfolk, kvinder og børn druknede.
 
Læs mere om denne skibskatastofe ved at trykke her
Solopgang over Lynggårds kreaturvandingsdam
Bodelyngsvejen med vindkraft og snart solkraft
Navlestrengen - Vestermarie Sogns forbindelse mellem Nylars Sogn og Aaker Sogn
Drænrør i tidligere engarealer ved Bodelyngsvejen
Bodelyngsvejen skal bære tunge maskiner og slår revner
Nyplantet læhegn langs Bodelyngsvejen