Vis menu Søg

326 Klint

Klint

- Vestermarker Klint

Klint, eller Vestermarker Klint ligger som en isoleret bakketop i et ellers fladt omgivende landskab med det højeste punkt 95 meter over havets overflade.
 
Toppen har tidligere været udstyret med en Baune og har således været en af øens mange baunehøje. 
Klinten med en baune. Von Salchows søkort fra 1813
Klint er en knude af granit, Rønne granit vel at mærke, og den er brudt i to forskellige stenbrud siden slutningen af 1800-tallet.
 
Det nordligste brud, tilhørende Slaggegård, har været rammen om stenbrydning til hovedsagelig vejmaterialer.
 
Indtil slutningen af 1950'erne havde Bornholms Amt brydningsret her, men efter 1960 har det ligget hen som et vandfyldt brud.
 
I det søndre brud, tilhørende Almegård, startede Møller og Handberg stenbrydningen i 1926. Efter nogle år overtog Brødrene Andersen stenbrydningen for i 1942 at overdrage retten til brydning til A/S De danske Granitbrud.
Klint Stenbrud 1964, 3 år før lukningen af stenbruddet. Foto tilhører Kongelige Bibliotek
Man fremstillede både kantsten og chaussésten samt paksten og skærver til vejanlæg. I perioder var mere end 40 stenværksarbejdere knyttet til stenbruddet.
 
Fremstillingen af bro- og chaussésten hørte mere eller mindre op i løbet af 1960'erne, idet man ikke mere lagde chaussésten i de bornholmske veje, og konkurrencen fra billige sten, hentet i Portugal, blev alt ødelæggende for den bornholmske stenværksindustri.
 
I efteråret 1967 lukkede Klint Stenbrud sin virksomhed. Men produktionsapparatet lå uvirksomt hen i endnu otte år. Historien er beskrevet i en artikel i Bornholms Tidende den 1. februar 1975. Tryk her og læs mere.
 
Medens stenbrydningen stod på, opdagede man, at der i pegmatitten var en del labradoriserende feldspat.
 
Det er benyttet som smykkesten, men med ophør af brydningen er også forekomsten af labradoriserende feldspat ophørt.
 
Bruddet er herefter blevet fyldt med vand, og i dag er det en stenbrudssø med ynglende Stormmåger og ænder som Knarand, Gråand og Toppet Skallesluger.
 
I 2015 dukkede et par Vandrefalke op i bruddet, og de forsøgte at yngle, men fik ikke den fornødne ro af publikum, der besøgte bruddet.
 
I 2016 lykkedes det for parret, og de fik 3 unger på vingerne, men i 2017 var presset fra publikum endnu engang for stort, og de opgav omkring påsketid!
 
Heller ikke i 2018 og 2019 lykkedes det for parret at finde fornøden fred fra de besøgende til at få sat gang i ungeproduktionen!
 
Huldue er ikke så følsom overfor besøgende, og hvert år har bruddet et eller flere ynglepar.
 
 
Hvis man har lyst til at besøge Klint stenbrud, kan man gøre det efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, men det er ikke tilladt at hugge i granitforekomsten eller hjemtage granit som souvenir.
 
Ligeledes er det uhensigtsmæssigt at lejre sig i for lang tid i bruddet, hvis vandrefalke flyver rundt og varsler!
 
For at kunne sikre fuglene fuldstændig fred til at yngle burde stedet være lukket for publikumsbesøg fra sidst i marts til først i juli!
Klint Stenbrud er i dag en stenbrudssø med stejle klippebrante
Fra toppen af Klint, hvor baunen stod, er der en vid udsigt ud over havet
Stenbrydning i Klint midt i 1930erne
Der fremstilles skærver til vejanlæg
Brostenshuggere på Klint
Granitten er kendt for at have pegmatitgange med labradoriserende feldspat
Klippebranten har været ynglested for Vandrefalk i 2015, 2016 og 2017 samt 2018 og 2019
Huldue yngler i Klint Stenbrud
I 2016 ynglede vandrefalke i Klint Stenbrud. Han overbringer hun et byttedyr - en sanglærke
Klint stenbrud er et yndet mål for en vandretur fra Lobbæk. Her er en gruppe på besøg ved vandrefalkereden