Vis menu Søg

165 Balke Strand

Balke Strand

- Havets tang

Balke Strand er øens mest børnevenlige sandstrand. Sandstensklippen, som vi har lært at kende i Nexø, skråner fortsat let mod syd, og det fine sand fylder Balke-bugten op, både på stranden og i mindre klitter ind i land mod Hundsemyre.
Balke Strand - en dag midt på sommeren med mange badende
I nyere tid og på mange vejskilte har lokaliteten Balke fejlagtigt fået endelse "a". Oprindelsen til navnet skyldes de af havet sammenskyllede revler, såkaldte balke, der opstod, da det efter isens afsmeltning trinvis "trak sig tilbage" til sit nuværende niveau.
 
En "balk" har navnemæssigt sin oprindelse i det oldnordiske "balkr" og er på dansk brugt om en skillevæg mellem tørvegrave samt om en upløjet jordstrimmel, der danner skel mellem to marker.
 
Revlerne af vandslidte sandstensstykker og grus på  datidens "Balke Udmark" er idag sløret af opvækst, stenbrydning og beboelse og er derfor vanskeligt tilgængelige.

På sandstranden skaber menneskeskabte faste anlæg problemer med erosion både i den nordlige og den sydlige del af stranden.

Mod nord har man i nyere tid bygget havnen ud på sandstenskysten ved at sprænge sig i dybden til både og mindre skibe.

Sådan et anlæg skaber hvirveldannelser i den kystnære vandstrøm, og der vil hver sommer ophobes store mængder tang i og omkring havnen - til gene for badegæster og sommerhusbeboere.

Et lignende problem har man skabt sig i den anden ende af stranden. Bygningen af træhuse i yderste klitrække har været efterfulgt af en udsmidning af store marksten ovenpå stranden foran husene.

Hensigten har givet været at sikre husene mod at blive "taget af havet", men stranden har taget ubodelig skade ved at sandet er blevet skyllet bort, og der fanges store mængder tang.
 
Havets tang frembringer under mikrobiel nedbrydning ildelugtende svovlbrinte, der nærmest forpester luften over Snogebæk på stille sommerdage. Se billede i stort format.
 
Læs mere om denne proces ved at trykke her.
 
En løsning på problemet vil være en fjernelse af de i 1960 uheldigt anbragte træhuse og en retablering af arealet ved bortskaffelse af al deponeret ros og udsmidte markstene.
 
Det er en sag for myndighederne, men naturen kan ikke klare det selv så længe de lokale fortsat kæmper imod for at sikre husene med diverse sten.
 
Også naboen mod nord kommer til at lide af disse - vel sagtens ulovlige forhold, idet havet med sin iboende kraft vil tage mere og mere af naboklitten.
 
Se dette forhold ved at trykke her.
 
Disse menneskeskabte problemer tiltrods har området fortsat nogle geologiske kvaliteter af internationalt tilsnit. 
 
Øst for Balke Havn finder man kontaktzonen mellem Nexø- og Balkesandsten, og på en opragende sandstensflade lige vest for havnen ses spor efter "Bornholms første indbyggere" i form af cirkelformede dannelser - såkaldte ichnofossiller.
 
Der har imidlertid også i middelalderen været ophobet tang på øens sandstrande, og flere steder har sognekommunerne afsat arealet til såkaldte "tangpladser", også her på den sydlige del af Balke Strand.
 

Sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker.

Sogneskellet 1864 mellem Bodilsker og Poulsker i Hundse Myre og Strandmarken
På sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker/Povlsker sogne er der bevaret en meget smuk skelsten, hugget i nexøsandsten.
 
Disse skelsten, hvoraf der fortsat er bevaret en lille håndfuld her på øen, var meget vigtige før i tiden for at kunne afgøre i hvilket sogn et skib var strandet.
 
Denne sten har en meget markant sigtelinie, hvilket  vil sige, at man straks kunne se, på hvilken side af sognegrænsen, skibet var strandet.
 
Sogneskellet går i dette tilfælde ud gennem den eksisterende Strandmark, der tilhørte Kongen, men som i starten af 1800 tallet blev overdraget sognene.
 
Bodilsker Strandmark blev herefter tildelt matrikelnumret 236 Bodilsker Sogn og Povlsker Strandmark matrikelnummeret 121 Povlsker Sogn. 
 
Også datidens strandsump, Hundsemyre, indgik i disse sognematrikler.
 
Det var altid sognets sandemand, der var "forbjærger" ved strandinger, og derfor var nogle sandemænds embeder i visse år meget indbringende.
 
Især i Poulsker sogn kunne der forekomme mange strandinger med Bro Rev og Dueodde som naturlige forhindringer for skibsfarten.
 
På stenen er der inskriptioner på alle fire sider:
 
Mod vest: Aar 1822
 
Mod øst: Skiel Steen Mellem
 
Mod nord: Bodils Kjær for Strand
 
Mod syd: Pouls Kjær for Strand
Balke Strand - en sommerdag
Melåens udløb over sandstranden
Balke Havn - fyldt op med tang
Ichnofossiler på sandstensklipperne ved Balke Havn
Balke Havn - en vinterdag
Balke Strand skæmmet af marksten foran nogle uhensigtsmæssigt placerede træbygninger
Ved østenvind brydes bølgerne af markstenene foran træhusene
Træhusene ligger i vejen for naturens virksomhed ved at bølgerne kan miste deres kraft på forstranden
Tang "fanget" på forstranden
Tang fanget af de udsmidte marksten - og bygningsaffald på Balke Strand
Udmatrikuleret tangplads i 1860erne
Sogneskelstenen er sat på stedet i 1822
Skelsten - retningen Poulsker
Tekst vedr. Bodilsker
Tekst vedr. Poulsker