Vis menu Søg

179 Dammegård - Dyndeby

Dammegård

- Dyndeby - Dÿngerne

Som navnet antyder ligger Dammegård i umiddelbar nærhed af en eller flere damme.

 
I hvertfald forholdt det sig således i midten af 1700-tallet, idet man på det såkaldte Hammers kort fra 1746-1750 bemærker store våde arealer umiddelbart nord for gården.
Dûngerne i 1750erne på Hammers kort
Disse damme er 100 år senere på 1864-kortet omdannet til mosearealer, og det må antages, at dammenes vand er grøftet ud til Dammebækken, der ganske naturligt snor sig gennem området.
Dyndeby i 1860erne på herredskortet
Og for at få en forklaring på disse vådområder, skal man kigge på datidens senglaciale kyststrækning.
 
Trækker man nutidens 12,5 meter-kote op på et 4-cm-kort får man anskueliggjort et landskab, hvor havet gik meget langt op i det nuværende Sydbornholm, hvor senglaciale lag af strandgrus under et dække af flyvesand kan følges helt Øleåen ved Østre Sømark.
12,5 meter-kurven afgrænser Baltiske Issøs kystlinie på Sydbornholm
Ja, man kan faktisk fornemme, at Rispebjergs sydskråninger er gået direkte ned i den senglaciale issø, og at de i naturmæssige henseender rige engstrækninger i Dyndeby rent faktisk har været tidligere strandlaguner.
 
Det skal bemærkes, at Dyndebys herligheder gled familien Ipsen, ejerne i flere generationer af 34. Selvejergård Dyndebygård af hænde, på grund af tidens ugunst i slutningen af 1990'erne.
 
Det resulterede i, at den nænsomme drift af arealerne med afgræsning ved køer, som det var foregået langt tilbage i tiden, blev afløst af en anderledes industriel drift.
Dyndebykæret med stor biologisk variation
Selvom Dyndebykæret ved en fredningsdeklaration er blevet fredet, og derfor skulle være beskyttet i tiden fremover, ligger det fortsat på privat ejet grund.
 
Efter Grundlovens bestemmelser om ejendommens ukrænkelighed skal man spørge den forhåndenværende ejer om lov til at kunne komme ind og opleve denne flig af fortidens blomstrende Bornholm.
 
Læs om baggrunden for fredningen af kæret ved at trykke her.
 
Hvis Staten en dag fandt på at ville erhverve et intensivt drevet landskab og genskabe natur, ligger Dyndeby med Sommeregårds- og Dyndegårdskæret lige for!
 
Indtil dette om muligt vil ske, kan man fortsat kunne opleve øens vigtigste ekstremrigkær med planter som Melet Kodriver, Kantbælg, Hvas Avneknippe og Fåblomstret Kogleaks.
 
Langbladet Soldug har Bornholms eneste voksested netop her i fredningen, medens Krognæb Star, Blågrøn Siv, Bredbladet Kæruld samt Djævelsbid og Vibefedt har en af øens få tilholdssteder netop her.
 
Endelig er kæret voksested for orkideerne Kødfarvet Gøgeurt, Maj-Gøgeurt og Sump-Hullæbe.
De biologiske værdier i Dyndebykæret har været understøttet af ejerens ungkreaturer
Dammegård - en idyl, der nu er fortid
Stor variation i plantelivet
Langbladet Soldug har øens eneste vokseplads i Dyndebykæret
Langbladet Soldugs blade
Melet Kodriver på en af øens sidste indlandslokaliteter
Avneknippe - en sjælden plante på Bornholm - en karakterplante for ekstremrigkær
Hjertegræs