Vis menu Søg

163 Nexø Sydstrand

Nexø Sydstrand

- Skarvigen - Tomter

De let skrånende lag af nexøsandsten ud fra kysten skaber umiddelbart syd for Nexø by et større kystnært fladvand.
 
Her har der i middelalderen været en større aktivitet med kystnært fiskeri og beboelser samt aktiviteter til konservering af fiskeriet i form af bodetomter.
 
Også ved Gyldensåens udløb kan man i dag se spor efter disse bodetomter, tryk her og læs nærmere. Endnu mangler de at blive undersøgt her på Sydstranden indenfor Skarvigen.
 
Sogneskellet mellem Nexø Købstad og Bodilsker Sogn er markeret ved et langt og godt en meter højt sandstensgærde i den vestlige del af strandoverdrevet.
 
Godt 30 meter fra kyststien står der i et indhak i gærdet en sogne-skelsten.
 
På den ene side af stenen i retning mod Nexø er en bådshage, byens våben, hugget ind i stenen og på den modsatte side et B for Bodilsker Sogn.
 
Området her er i den sene middelalder blevet benyttet af Nexø Købstads borgervæbning som øvelsesplads.
 
Især op til krigene mod Preussen midt i 1800-tallet har her været stor aktivitet, og de to kuglefang af især svanekegranitkvadre skulle være opført i forbindelse med disse øvelser.
 
På den største af disse "bygningsværker" er ristet årstallet 1863, og det vides, at Nexø 4. Skyttekreds under Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening netop har startet sine aktiviteter dette år!
 
Det kystnære areal, de kulturhistoriske interesser til trods, blev i 1950'erne af Nexø Byråd plantet til med rødgraner!
 
De er dog igen blevet fældet i 1995, og der udføres nu natur-/kulturpleje ved hjælp af græssende dyr som får og heste.
Balke Udmark i 1750erne
Området er på grund af det rige fugleliv beskyttet som vildtreservat, og det er hverken tilladt at bedrive jagt eller på anden måde forstyrre fuglelivet langs kysten.
 
Det kan til gengæld med fordel iagttages fra fugletårnet, der er opført ved 4. Kreds' skydehus.
 
Læs mere om fredningen ved at trykke her. Og reservatbekendtgørelsen kan læses ved at trykke her.

I det kystnære fladvand samles ænder og vadefugle i tusindvis. Om vinteren er det højnordiske andefugle, hvoraf Gråanden har størst repræsentation, men også Pibeand, Krikand, Atlingand og Skeand samt i nyere tid den sjældne Knarand tilbringer den kolde tid i reservatet.

I foråret 2004 var det en Amerikansk Pibeand, der satte sindene i kog blandt bornholmske fuglefolk.
 
Desuden flere arter dykænder, hvoraf Troldand og Hvinand så absolut dominerer.
 
Men, det er de Store Skalleslugere, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, og det er lykkedes ved at hænge redekasser op i træerne ud til stranden at få arten til at yngle med flere kuld ællinger som resultat.
 
Nexø Sydstrand er det sted på øen, hvor man tager hen for at se vadefugle, og lige fra midt i april til sidst i oktober er alle skandinaviens ynglefugle rigt repræsenteret, hver til sin tid.
 
Se DOFbasens seneste iagttagelser ved at trykke her.

Også plantelivet er særdeles varieret, og i månedsskiftet maj-juni lyser området gult af Farvevajd, en plante, der tidligere har været dyrket på grund af dens evne til at farve blåt, men som siden er opgivet som kulturplante. Til gengæld har den spredt sig til øens kyster, og her ved Nexø optræder den særdeles hyppigt.

Det er på de samme strandvolde, man kan finde øens største forekomst af den dødeligt giftige Skarntyde, og der er nok til at forgive hele den bornholmske befolkning! Se den tættere på ved at trykke her.
Strandkvan i Skarvigen
Til gengæld kan den store bestand af Strandkvan netop her i Skarvigen indikere, at datidens mennesker benyttede denne C-vitamrige plante til at overleve skørbugens svøbe.
 
Der er mere end nok til at forsyne alle øens snapseentusiaster!
 
Også Purløg har en fin repræsentation på Nexø Sydstrand
Nexø Sydstrand - fladvandet område med nexøsandsten og rullestensvold
Sogneskel mellem Bodilsker Sogn og Nexø Købstad med skelsten
Kuglefang og skivegrav for enden af skydebanen
Heste græsser af - sump i den tidligere rødgranplantning
Træstød efter fældedede rødgraner tæt på Sydstranden
Får hjælper hestene til at få græsset helt i bund
Sydstranden er et Vildtreservat med adgangsforbud
Skarvigen - en god fuglelokalitet om vinteren med overvintrende højnordiske ænder
Fra fugletårnet lettes mulighederne for at se fuglene på de lavvandede flader
Farvevajd på rullestensvolden
Den dødeligt giftige Skarntyde blomstrer senere end Vild Kørvel, som den ellers ligner til forveksling!
Purløg