Vis menu Søg

166 Hundsemyre

Hundsemyre

- Tørvegravning

Den største af de tidligere Baltisk Issø-moser på i dag godt 50 ha.

Under 1. verdenskrig blev der "skåret" 800 tons tørv i mosen, under 2. verdenskrig 50.000 tons.

I dag er mosen øens mest fuglerige mose. Af den grund er den fredet, og i fuglenes yngletid fra 16. marts til 15. juli er al offentlig adgang forbudt.
 
Læs fredningsdeklarationen ved at trykke her.
Hundsemyre fra luften 1991
Det var i Hundsemyre, at man første gang traf på den spændende fugleart Pungmejsen, og i mange år kunne forbipasserende iagttage fuglens karakteristiske rede i et vindue hos ejeren Georg Kruse ved Snogebæk havn.
 
I nyere tid har Storskarv slået sig ned og etableret øens eneste koloni. Første ynglepar blev konstateret i 2004 med 7 par og i 2011 blev der talt mere end 170 beboede reder.
 
Skarverne har besat alle træer på den midterste balk i mosen
Tryk her og læs om fuglefolkets oplevelser de seneste 10 dage i mosen, som det er indberettet til DOFbasen.
 
Også plantelivet er ganske interessant, bl.a. finder man i de mange små tørvegrave flotte bestande af den dødeligt giftige Gifttyde.
 
Ligeledes er der store bevoksninger af Vand-Skræppe ude i vandet og  Hyldebladet Baldrian på det mere tørre land.
Tilgroning i Hundsemyre
Hundsemyre gennemstrømmes af Melåen, se nærmere ved at trykke her, og da den fungerer som et bundfældningsbassin både for grus, sand og ler samt næringsstoffer fra åens opland er der sket en overraskende hurtig tilgroning af mosen med de mange tørvegravs-balke som voksepladser. Især Rødel har haft optimale vækstvilkår.
Døende træer og slam fra Melåen i de tidligere tørvegrave
Hundsemyre før den voldsomme tilgroning
Hundsemyre 1988 - før skarvernes indtog
Skarverne yngler tæt i Hundsemyre i 2008
Skarvenes reder - set fra fugletårnet 2018
Skarvernes antal tager til i Hundsemyre og skaber et spændende naturområde
Vandet i Hundsemyre er nærmest en algesuppe
Gifttyde i Hundsemyre
Vandskræppe
Hyldebladet Baldrian