Vis menu Søg

181 Kjøllergårdskæret

Kæret

- syd for Kjøllergård og Gadegård

Hammers kort fra 1750, som man kan opleve på den store bagvæg på Bornholms Museum, er der minutiøst indtegnede eng- og mosearealer samt hede, overdrev og søer. Tryk her og se kortet.
 
Det er netop disse naturtyper, der blev fredet med Naturbeskyttelsesloven fra 1992, fordi de indeholder stor biodiversitet, men da var det næsten for sent, ja i hvertfald i sidste minut før klokken faldt i slag!
 
For der er ikke meget tilbage på Bornholm af denne fortidens naturpragt.
 
Lektor Arne Larsen udgav i 1956 en Bornholms Flora, og for arten Sort Skæne kunne han blot konstatere, at arten senest var registreret i Kjøllergårdskæret i 1933, og at den allerede dengang var var stærkt truet af opdyrkning og tagrør!
Engarealer syd for Kjøllergård og Gadegård i 1860erne
Videre hed det, at eng- og mosearealerne ved Kjøllergård og Gadegård næsten var forsvundet og så påvirket af kultur, at det måtte formodes, at arten rent faktisk var forsvundet.
Kjøllergårdskæret i 1880erne
Foruden dræning og opdyrkning har Kjøllergårdskæret lidt af at være blevet gjort til genstand for vandindvinding.
 
For at skaffe Nexø rent drikkevand blev der i begyndelsen af 1930'erne gravet og sprængt to drikkevandsbrønde i Nexø-sandstenen, ca. 10 meter dybe og 7 meter i diameter.
 
Der var vand i store mængder, og der blev straks etableret en vandledning de 4 km. ud til Nexø, og arbejdet var færdigt i 1934.
 
Vandforbruget steg i sådan en grad, at man allerede i 1938 yderligere måtte foretage tre dybdeboringer til 68, 70 og 80 meter under terræn. Der blev monteret borerørspumper de tre steder, og i årene herefter blev boringerne taget i brug.
 
Men, ak.
Midt i 1980'erne viste det sig, at drikkevandet indeholdt for meget nitrat, og man måtte for ikke at bringe nexøboernes helbred i fare lukke for boringerne igen.
 
Ca. 5 hektar blev sidst i 1990'erne taget ud af landbrugsdrift og lagt ud i 20 års brak, og efter nogle få år indvandrede de mere almindelige moseplanter som Lysesiv, Tagrør og Eng-kabbeleje igen.
 
Men, om der vil komme en mosevegetation på arealet igen, er nok ikke sandsynligt.
 
For nutidens naturhistorisk interesserede bornholmere vil der derfor kun være drømmene om et "Tidligere blomstrende Bornholm" tilbage, men heldigvis har der foruden Arne Larsen været to andre plantekyndige mennesker, der har studeret plantelivet i disse i sin tid frodige engarealer.
Sortagtig Skæne - noteret af Ipsen "Ø i Kjöllermose i Bodilsker"
Lars Ipsen, der af sin eftertid fik tilnavnet "Blomstersmeden" eller "Den latiske Smed", levede i første halvdel af 1800-tallet i Fåreby i Bodilsker og gjorde mange gode iagttagelser af plantelivet i engene syd for Bodils Kirke.
 
Og det til trods for, at han kun havde Apostlenes heste at bevæge sig rundt på, og at han havde et fysisk hårdt arbejde som smed og på ingen måde havde haft adgang til akademiske studier.
Lars Ipsen i sin flora d. 2/3 62 - 1862 vel at mærke!
N H Bergstedt kom som udlært skolelærer til øen i 1857 og var fra 1862 Førstelærer ved Bodilsker søndre Skole, ja faktisk lige midt i de omtalte mose- og engdrag.
 
I 1883 udgav han den første Bornholms Flora og medtog heri alle Ipsens observationer fra Kjøllergårdskæret.
 
Arne Larsen var en skolet akademiker med arbejde som først Adjunkt og senere Lektor i naturhistorie på Rønne Statsskole og havde arbejdet det meste af sit liv med den bornholmske plantevækst.
 
I hans fornyede Bornholms Flora fra 1956 skrev han i forordet:
"... siden Bergstedt skrev sin Bornholms Flora i 1883 har kulturens fremtrængende påvirkning af naturforholdene medført, at mange tidligere almindelige plantearter er blevet sjældne eller måske helt forsvundne...".
Dette blev skrevet for snart 60 år siden, men hvordan er situationen så i dag?
 
Ja, for planterne har det været rent ud sagt en katastrofe!, og det kan illustreres ved at gøre en status over de bornholmske orkideers forekomst i tid og rum og med reference til Bergstedt og Ibsens tidlige registreringer.
 
Mange mennesker er tiltrukket af orkideer på grund af deres skønhed og indikatorer for stor mangfoldighed.
 
Ialt er der i tidens løb blevet registreret 24 forskellige arter orkideer på Bornholm, men af disse er de 10 ikke konstateret på øen de seneste 50 år. De er stort set bukket under for vore forfædres manglende indsigt i forvaltningen af det åbne lands naturværdier.
 
Af disse ti havde Lars Ipsen registreret de fem i engarealerne ved Kjøllergaard og Gadegaard syd for Bodils Kirke.
 
Endelig er der bevoksningerne af Melet Kodriver, på bornholmsk "Rø Kjælinjatænner", som også var karakteristisk i fortidens bornholmske enge.
 
Bakke-Gøgeurt:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "temmelig almindelig på enge, især på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Langakset Trådspore:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "almindelig på hele øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Poselæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "ikke sjælden på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Pukkellæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Mygblomst:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Melet kodriver:
Og så var engene i maj helt røde af Melet kodriver, endnu en af de planter, der i dag helt er presset ud af de bornholmske landbrugsarealer.
Sort Skæne - tidligere i Kjøllergårdskæret
Kjøllergårdskæret om vinteren
Vandværket - i funktion indtil vandet blev for nitratholdigt
Tagrør vokser i kærets grøfter
Fugtig mark i det tidligere kær
Engene udgrøftet og gødet
Bakke-Gøgeurt voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Langakset Trådspore voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Poselæbe voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Pukkellæbe voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Mygblomst voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Melet Kodriver voksede tidligere i Kjøllergårdskæret
Melet Kodriver - dyrket bort!