Vis menu Søg

167 Salthammer

Salthammer Odde

- Snogebæk

Salthammer Odde rager ud fra kysten øst om Snogebæk og danner et undersøisk rev, der i stormvejr især manifesterer sig med en brænding af maleriske dimensioner. Se her.
 
Stedet er markeret på Hammers Kort fra 1750. Tryk for et større kort.
Snogebæk brygge - første havn i området
Navnet kendte man allerede til i middelalderen og kommer af det oldnordiske "hamarr", som betyder sten, og i denne forbindelse og andre steder på kysten som en "udposning" eller odde på kysten.
 
Forleddet "salt" synes nærliggende knyttet til dette stof, der i den katolske tid var så vigtig for konservering af fisk.
 
Således er der ligeledes på Hammers kort angivet en "brygge", landingsplads for både, som fortsat markerer sig ud fra fladklippen sydvest for den nuværende havn.
  
Årsagen til revdannelsen er en aflejring af sand i et kystnært område, måske en sandstrand som vi kender til på Dueodde i dag, for mere end 535 millioner år siden. Og sandstranden er blevet hård på grund af nogle fysisk-kemiske forhold, som vi ikke kender til i dag.
 
Salthammer Rev har i al tid skaffet læ for lokale fiskere og stranden var en såkaldt "Tangplads", der af det offentlige var stillet til rådighed for områdets beboere.
 
Tryk her og læs om Poulsker Strandmarks tangpladser.
 
Da man gik over til større både i fiskeriet var det nødvendigt at bygge en større havn, og det blev i 1888 til den ø-havn, vi kender i dag.

Snogebæk med Salthammer er i geologisk henseende et nationalt klenodie, idet man i sandstenen finder spor efter datidens dyreliv, ja populært sagt øens første bornholmere, og i sagens natur også Danmarks første!

Flere steder i området og især på de flade klipper indenfor "bryggen" finder man nogle "linjeformede beboelsesgange", der skyldes et dyr, der kaldes Skolithos, samt andre "U-formede gravegange" efter dyret Diplocraterion.

Dyr, der levede i et kystmiljø, der dengang for de mange hundrede millioner år siden herskede et sted på den sydlige halvkugle, måske der, hvor vi i dag finder den brasilianske Copacabanastrand.
 
- Virker dette udsagn lidt uforståeligt, så besøg NaturBornholm i Aakirkeby. Her er historien fortalt i sin fulde sammenhæng.
Diplocraterion - sammenhængende fordybninger, to og to
Den geologiske værdi ved stedet er i de seneste år forringet en del ved at først Poulsker Sogneråd og efter 1970 Nexø Kommune har tilladt deponering af bygningsaffald, jord og marksten for at skaffe parkeringspladser til den voksende mængde biler, der besøger stedet om sommeren.
 
Vidnesbyrd efter fortidens dyreliv og i denne situation noget af det første liv i Danmark kan man kun finde dette ene sted - biler kan man finde parkeringsplads til mange andre steder i nærområdet.
 
Is og vinterfugle på Salthammer
Salthammer Odde er ligesom Nexø Sydstrand en vigtig raste-lokalitet for højnordiske vade- og andefugle på deres træk fra ynglepladserne ved Ishavet til vinteropholdssteder syd for Bornholm.
 
Så også for fugleinteresserede er stedet særdeles søgt, og der er i tidens løb gjort mange spændende iagttagelser.
 
På et link til DOF-basen kan man følge med i de seneste 10 dages observationer
Lagdelte sandstenslag på Salthammer
Salt Hammer Riff 1750erne
Snogebæk fra luften
"Pladen" syd for Snogebæk
Snogebæk Havn - bygget i en vis afstand fra kysten
De geologisk interessante lag er dækket af marksten
Sandstrand helt hen til havnen - en gang i mellem
Bryggen ved lavvande
Diplocraterion - spor efter dyr i Bryggen
Diplocraterion nord for Salthammer Odde
Geologien dækket af "skidt og lort", kørt på stranden for at beskytte nogle træhuse
Højvandet forsøger at rydde op i det påførte deponi