Vis menu Søg

168 Broens Odde

Broens Odde

- Sommerhusudstykning - lyttestation

Broens Rev og Broens Odde er øens sydøstligste punkt. Landet går i en meget langstrakt odde ud i havet mod øst, og især i stormvejr kan man følge brændingen over revet så langt øjet rækker.
 
Broens Riff i 1750erne

Og at det er forbundet med fare at sejle over revet har mange lystsejlere måttet sande. Broens Rev har nemlig i tidens løb haft øens fleste skibsvrag på sin samvittighed, og redningsbåden fra Snogebæk har tit måttet en tur ud til revet for at bringe skibbrudne i land!

Bro betyder en "brygge", men ældre betegnelser som f.eks. "Bruuers reff" fra 1568 tyder på, at forleddet i ældre tider var en flertalsform af navneordet Bro.

Forklaringen må være, at også den ca. 300 meter nord for Broens Odde beliggende klippeodde, der lokalt kaldes Pladen, er blevet sammenlignet med en bådebro og at begge odder i sin tid således er blevet kaldt broerne.
 
Bro er herefter det landområde, der ligger mellem de to broer! Her ses Pladen fra luften.

Årsagen til de fremstående broer skyldes Grøn Skifer, der her på stedet kommer frem i overfladen på land og har en svag sydøstlig hældning ud i havet.

Det er en meget finkornet og skifret silt- eller sandsten, der blev aflejret i et hav relativt tæt på en kyst under rolige strøm- og bølgeforhold for ca. 520 millioner år siden.

Den grønne farve skyldes det jernholdige mineral glaukonit, som netop i disse lag findes i særlig stor mængde sammen med sorte "klumper" af fosforit, der er en fosfatholdig forbindelse og dannet ved en en ophobning af rester efter dyr!

Størstedelen af de grønne skifre er dannet ved en langsom sedimentation, og de oprindelige lagdelte strukturer i skifrene er blevet ødelagt af gravende dyr, der har gennemrodet sedimenterne for at finde organiske partikler,

Kigger man grundigt efter på de blottede lag umiddelbart øst for Turistvejs udmunding kan man være heldig at finde kegleformede sorte såkaldte "Hyoliter", der er en uddød form for vingesnegle, imprægneret af fosforit.
 
Umiddelbart vest for Turistvej-P-pladsen "forsvinder" den grønne skifer ned under det finkornede sand, og ved Dueoddefyr ligger skiferen under et 14 meter tykt lag af dueoddesand.
 
Da dueoddesandet hovedsagelig er et erosionsprodukt af netop den grønne skifer, er det et særdeles finkornet og kridhvidt kvartssand, idet det grønne farvestof for længst er udvasket.
 
Selvom sandmængderne her på øens sydøstligste spids ikke er overvældende store til at fremkalde sandstorme og klitdannelser, er stedet sammen med den øvrige Kongens Mark, her kaldet Strandmarken, blevet plantet til med skovfyr.
 
Netop Turistvej-parkeringspladsen er en tidligere Tangplads, hvor de lokale poulskerbo kunne have deres bjergede tang liggende.
 
Tryk her og læs mere om Poulsker Strandmarks tangpladser.
 

Udstykning til sommerhuse

Således var det frem til starten af 1930'erne, da lokale "entreprenører" så en mulighed i at "skaffe sig penge" på sandet ved at købe større arealer op af de lokale husmænd og stykke det ud til sommerhusgrunde.

Udmatrikulering af Broens Odde
Da dette skete inden naturfredningsloven af 1937 har der være problemer med at almene mennesker havde lov til at opholde sig på de yderst liggende sommerhuses strandgrunde.
 
Således ligger der på matr. 181 sådanne bindinger fra en tinglysning i 1933. Tryk her og læs mere.
 
Naturfredningsloven blev revideret i 1937, i alt væsentligt på initiativ af Statsminister Thorvald Stauning. De nye elementer i naturbeskyttelsen var byggelinjer langs kysten og nær skove. Endvidere fastsattes offentlighedens adgang til skov og strand.
 
 
Således stranden ud for det sommerhus, der i dag ligger særdeles åbent yderst på Odden, matr. nr. 180a, på hvilket der i 1973 alligevel måtte lyses en deklaration, der skaffede almenvellet "ret til ophold og badning fra stranden"!
 
Problemet var nemlig det, at skødet på matriklen var blevet tinglyst den 5.11.1934 - altså før lovens ikrafttræden.
 
Og det til trods for, at der allerede i 1933 var lagt private bindinger på naboarealet, matr. nr. 181!
 

Lyttestationen ved Bro

Under 2. Verdenskrig havde besættelsesmagten et anlæg til måling af støj fra ubåde i området mellem Betesda og Bro Odde.

 

Det blev lagt på en grund, hvor der i 1928 bl.a. havde været en udstykning fra matr. 121ak, tilhørende Nordbaggegård, og opført et sommerhus af Købmand Zacho fra Randers. 

 

Herredskortet fra 1864 med matrikel 121ak, tilhørende Nordbaggegård. En mindre del var udstykket som tangplads og tilhørte Poulsker sogn. Her kunne sognets bønder deponere i land drevet tang til senere brug

 

Byggeriet lignede et tilsvarende, der blev bygget ved Levke, tryk her og læs mere.

 

I bogen "Tyske og russiske aktiviteter på Bornholm under 2. Verdenskrig" af Egon Sørensen, Ole Andersen og Niels Chr. Pihl, er historien levende beskrevet på basis af flere øjenvidneberetninger og adskillige illustrationer.

 

Staten overtog i 1946 anlægget efter at russerne havde forladt det, og hovedparten af bygningerne blev genbrugt ved bygningen af Almegårdslejren nord for Rønne.

 

Enkelte bygningsdele blev købt af private i området og har fundet anvendelse i opførelsen af de første fritidshuse i området efter verdenskrigen. Tryk her og se sådan et hus, bygget af materialer fra lyttestationen.

 

Selv om, der i årene efter krigen blev ryddet op på arealet, er der fortsat "rester" og spor efter aktiviteterne på især "tangpladsen"

 

F.eks. kan man i skovbunden blive overrasket af at finde nogle bygningsfundamenter og et flisegulv, tryk her og se.

 

På stranden ud for lyttestationen er det ligeledes  muligt at finde betonfundamenter med træstolper fra det dengang omgivende trådhegn. Tryk her og se en sådan mere end 75 år gammel træstolpe i brændingen.

 

Og der ligger også forskellige rester efter betonfundamenter oven på "baldreklippen". Tryk her og se sådan et "minde" fra krigens tid.

 

Zachos sommerhus og skoven, hvor lyttestationen i sin tid lå, blev fredet i 1970. Tryk her og læs fredningsdeklarationen. Tangpladsen blev imidlertid holdt udenfor fredningen.

 

Også en stor del af arealet vest for denne fredning, tilhørende Nordbaggegård, blev fredet i 1968. Tryk her og læs mere om denne fredning.

Stranden ved højvande ud for grunden med lyttestationen i 1940'erne samt tangpladsen
Broens Odde fra luften
Flade Grøn Skifer-aflejringer
Den grønne skifer ses på "pladen" længere i nord mod Snogebæk
Fosforitknolde i Grøn Skifer
Fosforitknold tæt på
Hyoliter i Grøn Skifer
Svovl farver sandet rødt
Bro udmatrikuleret i 1860erne
Broens Odde som nåleskov omkring 1900
1933-fredning af stranden på matr. nr. 181
Uhensigtsmæssig matrikulering og placering af byggeri i forhold til almenvellet
Lavvande ud for Bro
Fredningen fra 1970 af Overkirurg Zachos sommerhusgrund
Billede hentet fra Sørensen m.fl.'s bog
Lyttestationen set fra stranden og øst. Billedet tilhører Nexø Museum
Udstrækning af anlægget vest for Bro - efter Sørensen m.fl.'s bog
Bygningsfundamenter 2017 fra lyttestationen på den offentligt ejede Tangplads
Betonfundamenter i havet med hegnsstolper fra vestlige hegn omkring lyttestationen
Fredningen fra 1968 af Nordbaggegårds arealer