Slusegård ligger ved Øleåens udløb i havet, og navnet angiver, at her har der været en sluse langt tilbage i tiden i forbindelse med et vandmølleanlæg.
Øleåen er øens længste vandløb, og selv om der er foretaget mange udretninger af tidligere naturlige mæandrer, har det fortsat en samlet længde på ialt 22 km og 160 meter fra udløbet fra Ølene til havet ved Slusegård.
Langs Øleå har der i "nyere tid" været en større samling vandmøller, som beskrevet i "Bornholmernes Historie". Tryk her og læs mere.
På Hammers kort fra 1750'erne var gårdens navn imidlertid Tÿrkelegård, og datidens Amtmand Urne har i nogle efterladte skrifter angivet den som Törkelegård.
Videre kan man ved at læse i kilder få at vide, at gården også har heddet Tyrkesegård, Tyrkelsegård og Terkelegård, hvilket skulle henvise til mandsnavnet Thorkil eller Thyrkil, idet gården ved nogle kirkelige indberetninger fra 1662 skulle være ejet af Anders Torckelsen, et navn der i en jordebog fra 1696 blev skrevet Anders Terkildssen!
Det, nutidens bornholmere især forbinder ved denne 15. selvejergård i Pedersker sogn med de forskelligartede navne, er imidlertid vandmøllen med den ret store vandmølledam og tilhørende stemmeværker eller sluser, om man vil, ørredhuset, et klækkehus samt et mindre kildehus.
Vandmøllen eksisterede allerede midt i 1700-tallet, hvorimod ørredhuset er fra 1860'erne.
Hele anlægget blev fredet i 1956, og i dag er stedet et af øens trestjernede besøgssteder for fastboende og tilrejsende. For, det er ikke kun kulturhistorien omkring dette anlæg, der får folk til at søge til stedet. Geologien og landskabet er enestående.
Restaurering af Øleåens frie løb uden om vandmølle og ørredhus
Staten har i de seneste år udpeget spærringen ved Slusegård som en vandplanindsats efter vandrammedirektivet.
Formålet med statens vandplanindsatser er at genskabe bedre økologiske forhold i vandløbene, herunder bedre passagemuligheder for vandløbsfaunaen. Tryk her og læs mere om disse initiativer.
Ved Slusegårds vandmølleanlæg forhindres den frie passagemulighed af de forskellige dæmnings- og sluseanlæg. Derfor er kommunen, af staten, blevet pålagt at finde en løsning, således at den frie passagemulighed for vandløbsfaunaen kan genoprettes.
Projektet går i sin enkelthed ud på at lede Øleåens hovedstrøm uden om vandmølleanlægget således, at der igen kan skabes fri passagemulighed for vandløbsfaunaen.
Dette skal gøres på en måde så vandmølleanlægget ikke mister sit oprindelige udseende og funktion, der er indlagt i fredningen af området. Tryk her og læs mere.
Hidtil er vandet løbet direkte fra Øle Å ind i vandmølledammen. Overløbsdæmningens overkant har været lidt lavere end sluseportene til vandmøllen og ørredhuset. Derfor er vandet løbet over dæmningen når dammen var fuld.
Ved meget store vandmængder, som forekommer nogle gange om året, ophobede vandet sig i dammen og løb over ved møllen og ørredhuset.
Derfor har anlægget været indrettet således, at man kunne åbne den store sluse og slusen til ørredhuset og på den måde komme af med vandet.
Men, disse sluser bliver ikke længere åbnet ved de store vandmængder, da der ikke længere er fast tilsyn med anlægget.
Det har de senere år resulteret i flere store oversvømmelser af området, med stor fare for at møllehuset og ørredhuset ville kunne lide skade.
Restaureringen i efteråret 2022 har haft som mål, at der sker en sikring af anlægget mod ødelæggelser ved fremtidige store vandmængder og ligeledes forhindre den meget store ophobning af materiale i mølledammen, som følger med strømmen fra Øleåens opland.
Geologi og botanik
I sit sidste løb, inden den munder ud i Østersøen, gennemløber Øleåen Cyrtograptusskifre.
Ligeledes har de gamle havbakker været beboet, og i en længere årrække fra 1958 til 1964 blev der foretaget grundige udgravninger af 1400 grave fra jernalderen. Den daværende Tronfølger Margrethe deltog i udgravningerne i 1962 og 1964.
Botanikken er noget særpræget i dette tørre klitlandskab, bl.a. kan man i det tidlige forår være heldig at se en lille uanseelig urt, Vår-Spergel, der har en af landets få voksepladser her.
Geografisk knudepunkt
Endelig er stedet i nyere tid blevet kendt ved, at en ingeniør efter at have kigget på sit gamle skoleatlas kunne notere sig, at markeringerne for den 15. østlige længdegrad og den 55. nordlige breddegrad krydsede over her ved Slusegård.
Ved nærmere udmålinger er man kommet til et sted i klitterne, hvor Bornholms amt efterfølgende har bekostet et lille anlæg med en kompasrose indgraveret i en granitplade og en informationstavle under betegnelsen "det geografiske midtpunkt". Tryk her og læs mere om tidens gang og den såkaldte "Gudhjem-tid".
Ligeledes er der fremstillet en globus med de to længde- og breddegrader markeret, og den er fra tid til anden stillet op i Bornholmsliniens terminal i Rønne, og her kan de tilrejsende gæster blive mindet om, at de er kommet til øen, hvor klokken går "rigtigt"!
Lyse nætter
Medens man står her på dette kryds og filosoferer over tid og rum, ja så er vi i tid nøjagtigt 1 time foran folk i Greenwich, og om sommeren kan man herfra opleve de lyse nætter.
Sommerens lyse nætter opleves i København fra den 5/5 til den 8/8. Netop fordi denne 55. breddegrad ligger sydligere end breddegraden gennem København, oplever man de lyse nætter her ved Slusegård fra den 8. maj til den 5. august, og længere sydpå i landet, ved Gedser, forekommer de fra 10. maj til 3. august!
Læs mere om lyse nætter og astronomisk tusmørke ved at trykke her.