Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 174. Tangplads
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skovfyrrod - renvasket af vand
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Tangpladsen ved havet midt i 1860'erne
 
Tangplads ud for Skrokkegaards Campingplads
 
Tangplads ud for Oestre Sirene
 
Tangkasse
 
Tang i gren
 
Tangtraktor
 
Tagplads i funktion paa Saaremaa
 
Smykker fremstillet af frisk tang paa NaturBornholm

Skrokkegårds tangplads - Camping

UTM 0505573 / 6094326
 
Pladsen, hvor Skrokkegårds camping i dag ligger, har tidligere fungeret som en af sognets tangpladser, hvor opskyl af tang blev samlet i løbet af sommeren til brug senere på efteråret i roekuler og som gødning.
 
 
Tangplads i 1860'erne
 
På herredskortet fra 1860'erne er lokaliteten udmatrikuleret. Den tilhørte sognet, og flere steder på kyststrækningen mellem Balke og Boderne var der etableret sådanne kommunale fællespladser, hvor tangen kunne samles sommeren over til hjemkørsel ved høst.
 
Netop denne tangplads var i slutningen af 1970'erne helt forsvundet - opslugt af havet, men sandet er helt af sig selv kommet tilbage og kunne om muligt opfylde et eventuelt behov til tør tang!
 
 
Tangpladsen udmatrikuleret ude i et tidligere havområde - nu forstrand
 
Tang blev i middelalderen og op mod vor tid benyttet af landbruget til både isolering af roe- og kartoffelkuler samt gødning på marker.
 
Hvert sogn havde udlagt indtil flere tangpladser ved strande, hvor tangen havde for vane at samle sig i højvands- og pålandsperioder.
 
Når der så lå et tykkere lag tang oppe på stranden sendte sognets gårdejere tjenestefolk til stranden for at bjerge den kostbare tang op på tangpladsen, hvor den kunne ligge og tørre.
 
Sådan kunne det ske flere gange i løbet af vinter, forår og sommer, og om efteråret blev tangen kørt hjem til brug på kulerne.
 
Her på øen er tang ikke mere noget råstof, tværtimod.
 
De samme mængder tang søger ind de samme steder nu som tidligere, men i dag er det mere til gene end gavn.
 
Nu er det ikke nok, at det offentlige har afsat tangpladser vederlagsfrit til sognets beboere - nu skal det også selv fjerne denne havets gave!
 
Vore naboer omkring Østersøens har fortsat gavn af tangen.
 
Således finder man f.eks. på Saaremaa den dag i dag disse tangpladser i brug. Tryk her og se nærmere.
 

Siderne er bygget i en WEB123