Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 189. Pedersker
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Peders Kirke og omgivelser 1750erne
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Peders Kirke
 
Pedersker Kirkemølle
 
Poerrebakken syd for Peders Kirke midt i 1700-tallet
 
Hoejdekurver omkring Toerre Bakken.
 
Langemyre afvanding 1750erne
 
Grusgrav i Kirkemarken november 2013
 
Grus i Degnegaardsgrusgrav
 
Pederskerfredninger
 
Stenebjerg
 
Munkealteret syd for Peders Kirke - en ikke registreret fredet sten
 
Pedersker Mejeri. Billedet kopieret fra Bornholms Museums bog om de bornholmske mejerier.
 
Stationen i Pedersker frem til 1967. Billede kopieret fra DBJ-bogen
 
Amerikansk og engelsk soldat begravet paa Pedersker Kirkegaard

Pedersker - Kirkeby og Stationsby

UTM 0498502 / 6097749
 
Pedersker kirke og sogn er viet til apostlen Peter, og første gang man læser om denne lokalitetet på Bornholm er i nogle kirkelige indberetninger fra 5. juni 1429.
 
Peders Kirke og Kirkemølle i sne
 
Kirken er helt igennem romansk med det oprindelige kor og apsis samt skib, opført af silurkalksten. Vesttårnet er nyere, opført i kløvet kamp i 1500-tallet, og våbenhuset er bygget så sent som 1864 i mursten som erstatning for et ældre.
 
Sognets kraftcenter har ligget omkring kirken. Præstegården og Degnegården lå umiddelbart syd for og i forbindelse med Kirkemøllen var der etableret et bageri og kro!
 
Kirke Bye, middelalderens Pedersker Kirkeby omfattede samlingen af gårde syd for kirken samt Præstegården

Pedersker kirke i 1880erne.

Kirkemarken syd for kirken og langs nutidens Baunevej til Baunehøj er en del af den senglaciale israndslinie, som blev dannet under isens afsmeltning i den sidste fase af seneste istid.
 
Hammers Kort fra 1746-50 benævnes området Pörre Bakken, hvilket må bero på en afskrivningsfejl.
 
Stednavnebogen henviser til Bugges Kort fra 1771, hvor stedet netop havde navnet "Tørre Bakken", hvilket skulle skyldes stedets ekstreme tørhed om sommeren.
 
I nyere tid er det samme område omtalt som Havrebakken, hvilket må være et nyere lokalt navn med henvisning til den afgrøde, der bedst kunne vokse på den tørre bakke: Havre.
 
Grusforekomsten har været genstand for en større graveaktivitet i mere end 100 år og de udgravede hulheder er senere og før BOFAs dannelse flere steder blevet fyldt op med sognets renovation.
 
Længst mod syd var Bavnen stillet op på sin Bavnebakke. Ligeledes havde man en Bakke Mølle, og Geodætisk Institut har i nyere tid oprettet en Trigonometrisk Station.
 
Tryk her og læs mere om øens trigonometriske stationer.
 
Siden isens afsmeltning og langt op i middelalderen har det vandløb, der har afvandet Lange Myr og omgivende engarealer, haft sit løb umiddelbart nedenfor Tørre Bakken.
 
De sidste rester efter en tidligere større beboelse på fortidens Tørrebakke er fem fredede bautasten på Degnegårdens marker samt Munkealteret ved Baunevej tættere på kirken.
 
Et stykke vej længere mod øst er der ved Stenebjerg et fredet dysseanlæg i form af en Langhøj.
 
Den daterer sig til den ældre del af yngre stenalder, altså for ca. 5.500 år siden, men den har aldrig været rigtigt udgravet. Måske dækker den over et eller flere gravkamre.
 
Højen er på de tre sider omgivet af 14 op til 2 meter høje isskurede sten, og på det sydøstlige hjørnesten kan man tælle flere end 34 skålgruber!

Bautasten på Kirkemarken

Da andelsbevægelsen fik greb i gårdejerne i Pedersker, besluttede man sig i 1888 for at bygge et mejeri midt ude på mark ved Ølenevej syd for Slettegård. Det var starten på et nyt samfund, og mejeriet virkede det som sådan frem til 1971.
 
Jernbanen kom til år 1900, og stationen blev bygget et stenkast fra mejeriet, mere end en kilometer fra kirken.
 
Og så gik det slag i slag som i andre spirende stationsbyer rundt om på øen.
 
Brugsen blev bygget i 1902, forsamlingshuset i 1904 og herefter diverse servicefaciliteter som bager, købmand, smed og slagter.
 
Åndslivet har været stærkt i Pedersker og missionshuse for Indre Mission, Luthersk Mission og Metodisterne blev opført hhv 1923, 1935 og 1931.
 
En centralskole blev bygget i 1940 midt mellem kirken og Stationsbyen, og siden 2004 har den virket som Sydbornholms Privatskole.
 
Jernbanedriften blev nedlagt i 1968, men Pedersker har som bysamfund overlevet bedre end andre tilsvarende tidligere stationsbyer på grund af det efterhånden store opland af nybyggede sommerhuse i Pedersker Sømark.
 
Ligeledes er der dannet en Lokalforening, der er meget aktiv og bestyrer en spændende hjemmeside. Tryk her og læs mere.
 
Hvert år besøges Pedersker Kirke af repræsentanter for USA og England for at lægge kranse på en grav, hvor to soldater fra disse to lande er stedt til hvile. I Jul på Bornholm fra 1985 har Major H V Jørgensen skrevet om disse to soldaters skæbner.

Et lille stykke natur i form af en terrassekant i nutidens store produktionsjord. Her var enge i middelalderen!

 

Siderne er bygget i en WEB123