Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 181. Kjøllergårds-kæret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sommer i Kjoellergaardskaeret
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Sort Skaene fra Skaane - tidligere i Kjoelleregaardskaeret
 
Vinter i Kjoelleregaardskaeret
 
Vandvaerk i Kjoellergaardskaeret
 
Tagroer vokser i Kjoelleregaardskaeret
 
Fugtighed i Kjoelleregaardskaeret med Ranunkel
 
Bodils Kirkeenge - opdyrket idag
 
Bakke Goegeurt
 
Traadspore i Kjoelleregaardskaeret
 
Poselaebe i Kjoelleregaardskaeret
 
Pukkellaebe - tidligere i Kjoelleregaardskaeret
 
Mygblomst - tidligere i Kjoelleregaardskaeret
 
Melet Kodriver voksede tidligere i Kjoelleregaardsmosen
 
Melet Kodriver

Kæret syd for Kjøllergård og Gadegård

UTM 0504617 / 6100063
 
Hammers kort fra 1750, som man kan opleve på den store bagvæg på Bornholms Museum, er der minutiøst indtegnede eng- og mosearealer samt hede, overdrev og søer. Tryk her og se stedet.
 
Det er netop disse naturtyper, der blev fredet med Naturbeskyttelsesloven fra 1992, fordi de indeholder stor biodiversitet, men da var det næsten for sent, ja i hvertfald i sidste minut før klokken faldt i slag!
 
For der er ikke meget tilbage på Bornholm af denne fortidens naturpragt.
 
Lektor Arne Larsen udgav i 1956 en Bornholms Flora, og for arten Sort Skæne kunne han blot konstatere, at arten senest var registreret i Kjøllergårdskæret i 1933, og at den allerede dengang var var stærkt truet af opdyrkning og tagrør!
 
 
Kjoelleregaards engarealer i 1860erne
 
Videre hed det, at eng- og mosearealerne ved Kjøllergård og Gadegård næsten var forsvundet og så påvirket af kultur, at det måtte formodes, at arten rent faktisk var forsvundet.
 
 
Kjoelleregaardskaeret i 1880erne
 
Foruden dræning og opdyrkning har Kjøllergårdskæret lidt af at være blevet gjort til genstand for vandindvinding.
 
For at skaffe Nexø rent drikkevand blev der i begyndelsen af 1930'erne gravet og sprængt to drikkevandsbrønde i Nexø-sandstenen, ca. 10 meter dybe og 7 meter i diameter.
 
Der var vand i store mængder, og der blev straks etableret en vandledning de 4 km. ud til Nexø, og arbejdet var færdigt i 1934.
 
Vandforbruget steg i sådan en grad, at man allerede i 1938 yderligere måtte foretage tre dybdeboringer til 68, 70 og 80 meter under terræn. Der blev monteret borerørspumper de tre steder, og i årene herefter blev boringerne taget i brug.
 
Men, ak.
Midt i 1980'erne viste det sig, at drikkevandet indeholdt for meget nitrat, og man måtte for ikke at bringe nexøboernes helbred i fare lukke for boringerne igen.
 
Ca. 5 hektar blev sidst i 1990'erne taget ud af landbrugsdrift og lagt ud i 20 års brak, og efter nogle få år indvandrede de mere almindelige moseplanter som Lysesiv, Tagrør og Eng-kabbeleje igen.
 
Men, om der vil komme en mosevegetation på arealet igen, er nok ikke sandsynligt.
 
For nutidens naturhistorisk interesserede bornholmere vil der derfor kun være drømmene om et "Tidligere blomstrende Bornholm" tilbage, men heldigvis har der foruden Arne Larsen været to andre plantekyndige mennesker, der har studeret plantelivet i disse i sin tid frodige engarealer.

Ipsens Flora med oplysninger om Sort Skaene i Koelleregaardsmosen

Lars Ipsen, der af sin eftertid fik tilnavnet "Blomstersmeden" eller "Den latiske Smed", levede i første halvdel af 1800-tallet i Fåreby i Bodilsker og gjorde mange gode iagttagelser af plantelivet i engene syd for Bodils Kirke.
 
Og det til trods for, at han kun havde Apostlenes heste at bevæge sig rundt på, og at han havde et fysisk hårdt arbejde som smed og på ingen måde havde haft adgang til akademiske studier.

Lars Ipsen levede i 1860erne

 
N H Bergstedt kom som udlært skolelærer til øen i 1857 og var fra 1862 Førstelærer ved Bodilsker søndre Skole, ja faktisk lige midt i de omtalte mose- og engdrag.
 
I 1883 udgav han den første Bornholms Flora og medtog heri alle Ipsens observationer fra Kjøllergårdskæret.
 
Arne Larsen var en skolet akademiker med arbejde som først Adjunkt og senere Lektor i naturhistorie på Rønne Statsskole og havde arbejdet det meste af sit liv med den bornholmske plantevækst.
 
I hans fornyede Bornholms Flora fra 1956 skrev han i forordet:
"... siden Bergstedt skrev sin Bornholms Flora i 1883 har kulturens fremtrængende påvirkning af naturforholdene medført, at mange tidligere almindelige plantearter er blevet sjældne eller måske helt forsvundne...".
Dette blev skrevet for snart 60 år siden, men hvordan er situationen så i dag?
 
Ja, for planterne har det været rent ud sagt en katastrofe!, og det kan illustreres ved at gøre en status over de bornholmske orkideers forekomst i tid og rum og med reference til Bergstedt og Ibsens tidlige registreringer.
 
Mange mennesker er tiltrukket af orkideer på grund af deres skønhed og indikatorer for stor mangfoldighed.
 
Ialt er der i tidens løb blevet registreret 24 forskellige arter orkideer på Bornholm, men af disse er de 10 ikke konstateret på øen de seneste 50 år. De er stort set bukket under for vore forfædres manglende indsigt i forvaltningen af det åbne lands naturværdier.
 
Af disse ti havde Lars Ipsen registreret de fem i engarealerne ved Kjøllergaard og Gadegaard syd for Bodils Kirke.
 
Endelig er der bevoksningerne af Melet Kodriver, på bornholmsk "Rø Kjælinjatænner", som også var karakteristisk i fortidens bornholmske enge.
 
Bakke-Gøgeurt:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "temmelig almindelig på enge, især på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Langakset Trådspore:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "almindelig på hele øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Poselæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten var "ikke sjælden på sydøstkanten af øen".
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Pukkellæbe:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Mygblomst:
Bergstedt konstaterede i 1883, at arten forekom på flere navngivne bornholmske enge.
Ingen kendte voksesteder i dag.
 
Melet kodriver:
Og så var engene i maj helt røde af Melet kodriver, endnu en af de planter, der i dag helt er presset ud af de bornholmske landbrugsarealer.
 
 

Siderne er bygget i en WEB123