Balke Lyng ligger som en fortsættelse af Nexø Sydstrand "ned mod" Balke Strand, og grunden til, at der vokser Hedelyng netop her, er det meget tynde eller manglende jordlag, der har forhindret almindelig landbrugsdrift.
Balkesandstenen eroderet af Istidens gletschere
På grund af de naturhistoriske - og historiske interesser i området blev Balkelyngen fredet i 1945. Tryk her og læs mere om fredningskendelsen.
Området er Nordeuropas østligst beliggende Hedelyng-hede, hvor blandt andre planter den efterhånden sjældne Salep-Gøgeurt har haft en af sine sidste voksepladser på Bornholm.
Også Revling har en stor forekomst på Balke Lyng.
I milde vintre som her, februar2020, kommer tudserne tidligt til ynglevandsamlingerne på Balke Lyng
Også øens eneste koloni af Fjordterne holdt til i Lyngens fugtige lavninger indtil det hele voksede til i birkeskov for omkring 50 år siden.
En opvækst fredningsmyndighederne nu har fået bugt med ved hjælp af bl.a. geder, og den nuværende indhegning sikrer, at der i perioder kan holdes får på arealet.
Tidligt på året tiltrækker det flade vand på lyngen og de lavvandede stenbrud "vandfugle", og tit har man i træktiden i februar, marts og april chancer for at støde en eller flere bekkasiner op, også den relativt sjældent sete Enkeltbekkasin.
Stenbrud med vand - og i det tidlige forår Strandtudser
Tryk her og læs mere om fuglefolkets iagttagelser på Balke Lyng.
I lune aftener i det tidlige forår lyder strandtudsernes sang fra vandsamlingerne på denne gamle Balke Udmark.
Arten har en af øens største bestande her mellem Nexø og Balke.
Strandtudser yngler i stenbruddenes vandsamlinger
Lange Skanse
Lange Skanse er øens længste skanseanlæg, 600 meter lang og bygget op af brudstykker af nexøsandsten, der er dækket af et tykt lag græstørv.
Bag skansen på denne Balke Udmark findes øens største strandgravfelt fra Yngre Jernalder, årene efter Kristi fødsel. Kun 15 af op imod 100 såkaldte kraterrøser er udgravede.
Kraterrøser er små stenhøje, der har en tragtformet forsænkning i midten.
Dette træk forekommer så regelmæssigt, at det må hænge sammen med konstruktionen af gravene, og krateret kan være opstået ved sammenstyrtning af et gravkammer, der var af træ.
Kraterrøser-feltet
På Hammers kort fra 1746-50 forekommer lokaliteten "Hunde Rynken", som ifølge Stednavnebogen fra 1951 skulle være et stenbrud i forstrandens Nexøsandsten.
Dyrenavnet "Hund" skulle referere til en Sælhund.
Den bornholmske redningssti slutter på Balke Udmark, og herfra har vagtmandsskabet skulle vandre ad stier på eller ved stranden langs syd og vestkysten frem til Ginesminde nord for Hasle, hvor stien starter.
Skanse ud for Balke Lyng - nr. 94 i Jens Chr. Skaarups bog "De bornholmske Kystskanser".
Tue-Kogleaks.
Tidligere har Tue-Kogleaks været mere almindelig på Bornholm. I Arne Larsens flora fra 1956 hed det, at den forekom "Hist og Her i Højlyngen".
Det har ændret sig, og forespurgt skrev Per Hartvig i en kommentar til forekomsten i storværket Atlas Flora Danica fra 2015:
"Vi har i AFD kun et fund af Tue-Kogleaks fra Bornholm.
Det er gjort af den nu afdøde svenske botaniker Sven Snogerup i rude 8220 Snogebæk.
Funddata er: Balka NØ, 500 m S-SSØ Skovholt, UTM (zone 33, datum ED50) 0999--/5075--.
Ved bred af hedesø, 2002.05.09. Popstør: 1-10 (tuer, går jeg ud fra)".
Foruden forekomsten på Balke Lyng kendes den aktuelt fra Borrelyngen på Nordbornholm, tryk her og læs mere.
Tue-Kogleaks, Vestlig Tue-Kogleaks, fundet af Sven Snogerup
Slangetunge
En lidt usædvanlig bregne er Slangetunge. Tidligere er dens udbredelse blevet angivet som "hist og her - især på den sydlige del af Øen", i dag er den noget mere sjælden.
Et af øens voksesteder er strandengen ud for Lange Skanse på Balke Lyng.
Vokseplads for Slangetunge ud for Lange Skanse
Sort Rævehale
I forbindelse med indsamlinger af planter til Atlas Flora Danica gjorde den svenske Professor Sven Snogerup den 13. juli 2002 et usædvanligt fund i strandengen ud for Balke Lyng - Sort Rævehale.
Det var dengang og er fortsat en særdeles sjælden plante i Danmark. Den var blevet fundet af Peder Lütken i Salene i 1986, tryk her og læs mere, som første fund på Bornholm.
Derudover har Sort Rævehale her i landet sin eneste udbredelse på Nordfalster og Bogø.
Sort Rævehale i strandsumpen ud for Balke Lyng
Balke Lyng med blomstrende HedelyngBalke Lyng, Nexøsandsten, Hedelyng og StrandtudserRevling på Balke LyngBlåbær og Engelsød på Balke LyngUdmatrikulering til beboelse tæt på UdmarkenLange Skanse - bygget op af flade nexøsandsten-strandsten - en "balk"Kyststien føres langs med, og på skansenKraterrøser i rullestenstrandenEn større begravelsesplads med kraterrøser indenfor skansenStribet nexøsandsten - GinghamsandstenEt rigt blomsterliv udenfor skansen på de flade sandstensklipperSkanse på Matrikel1-kortet fra 1818 - med bagvedliggende Krudthuus!Balke UdmarkHunde Rynken ved højsommerVokseplads for Tue-Kogleaks på Balke LyngTue-Kogleaks i tuer på åbne flader mellem HedelyngOpmåling af 10 tuer af Tue-KogleaksUdbredelseskort for Tue-Kogleaks i Atlas Flora Danica 2015Voksepladsen for Tue-Kogleaks i vintertiden med høj vandstand i lavningerneSlangetunge i strandengen ved midsommer ud for Lange SkanseSort Rævehale - fotograferet på Balke Lyng i juli 2023Forekomsten af Sort Rævehale i Danmark - i følge Atlas Flora Danica fra 2015 en særdeles sjælden plante!
