Vis menu Søg

311 Tingsted

Tingsted
På Tingsted

I sin "Borringholmerens Historiebog" fra 1934.", skrev M K Zahrtmann:
"Tingstad" er Navnet på en lang Række Gaarde i Vestremarker og minder om, at her samledes Landets Bønder paa Tinge vist allerede i Oldtiden.
Da Eskil havde bygget Aakirke, fik den sit hvælvede Vaabenhus, nu det ældste ved nogen dansk Kirke, bygget i Valdemar Sejrs Dage, den Konge, som vandt sin varigste Sejr ved at lade udarbejde og vedtage Landslove; og da senere Landstinget findes knyttet til dette Vaabenhus, er det vel tænkeligt, at Kong Valdemar kan have ønsket det bygget til Brug for Retsplejen".
 
Tingstedgårde på Sognekortet 1864
Det skal bemærkes, at Valdemar Sejr var konge i årene 1202 til 1241
 
Videre skrev Zahrtmann:
"Alt peger paa, at Borringholm, saa længe Lands Lov og Ret er plejet der, har haft sit eget Fællesting eller Landsting... Dets Formand nævntes Landstings-Saghører frem til 1443; dog findes allerede 1429 det sidenhen gængse Navn Landsdommer brugt. Den sidste Landsdommer, Numer 25 i den kendte Række, døde 1813".
Og det var den i anden henseende så kendte Rogert, som daværende Skovrider Hans Rømer hædrede med en mindesten i Almindingen.
 
De skriftlige vidnesbyrd om noget "tingsted" har man i nogle aktstykker til Bornholms historie af J. R.Hübertz i 1555, og dengang havde det navnet Tingstadt.
 
I Landebogen fra 1569 har man betegnelsen "paa Tingsta", medens man i Lensregnskabet fra 1609 har skrevet "thing stedt".
 
I en skifteprototokol fra 1687 vedrørende 67. Sg. læses "paa Tingstaa". Videre skrev Amtmand Urne i sin jordebog fra 1779 "paa Tingstæd", medens Salchow i 1813 brugte nutidens betegnelse for området: "paa Tingsted".
 
Man kan efter disse skriftlige beretninger ikke være i tvivl om, at der har været et eller andet tingsted i området, men hvor?
 
Tingstedgård ligger i dag i nogen afstand fra den nyere bebyggelse i den gamle Højlyngen som Tingvang og huse i den lokalt benævnte Tingstedbyen.
 
Lokale beboere har oplyst, at de efter overleveringer fra ældre, nu afdøde personer mener, at tingstedet har ligget et sted i skoven syd for Tingvang, lige syd for det sted, hvor Ahlegårdsvejen i dag slår et knæk.
 
Tryk her og se stedet, hvor man mener, tingstedet befandt sig.
 
Noget andet, der har gjort lokaliteten kendt, i hvert fald i botanikerkredse er fundet af en plante, der hidtil ikke har været registreret som voksende i Danmark.
Lønbladet Ranunkel på sin eneste vokseplads i Danmark - Tingsted
Det var en af de lokale tingstedboere, Bodil Sahl, der i 2015 fandt en bevoksning af Lønbladet Ranunkel.
 
Planten og historien om den er beskrevet i en artikel i tidskriftet Natur på Bornholm 2018. Tryk her og læs mere.

Brudesengen

Da man i 1842 fik udstykket Højlyngen blev et smalt stykke på kanten af Almindingen lagt til Nyker Sogn.

 

Med loven af 9. februar 1866 skulle en større del af dette areal til plantes med skov. Tryk her og læs mere.

Del af Nyker Højlyng på kanten af Segens Vestre Indlæg. Brudesengen markeret med stejle sider. Original 1 - Matrikelkort, tegnet i 1806 og stykket sammen af Bornholms Museum

Vejstykket mellem Almindingen, Segen Skovfogedested, og højdedraget med Tingstedbyen forløb gennem dale og toppe. Først dalen med "Hvide Enge" og derefter "Brudesengen".

Brudesengen blev omtalt af Panum allerede i 1830, tryk her og læs mere; og i Dansk Folkemindesamling har man i 1906 og 1923 beskæftiget sig med en omtale af stedet.

Levende hegn i Tingsted
Ahlegård i Tingsted
Palmegård i Tingsted
Tingsted Skole
En kilde vælder ud på Tingsted
Kofodgaard
Sneen lukkede vejen i flere dage ved årsskiftet 2010/2011
Lønbladet Ranunkel - eneste vokseplads på Bornholm
Lønbladet Ranunkel i blomst i vejkanten ved Tingsted
Landevejen ud af Almindingen over Hvide Enge og Brudesengen
Hvide Enge og Brudesengen som fugtige engarealer på kort fra 1883
Brudesengen - set fra nord i marts 2024
Brudesengen nord for landevejen i april 2020
Brudesengen syd for landevejen - fyldt op og nedpløjet fra siderne
Brudesengen - middelalderens langstrakte dal delt op i to på grund af vejgennemføring og opfyldning