Vis menu Søg

310 Kongstubbe - Bjergebakke

Kongstubbe - Bjergebakke

- Hakkeled

Kongstubbe er en lokalitet ved Tingsted å nord for Hakkeled Gård i Vestermarie Sogn.
 
På et matrikelkort fra 1860'erne kan man læse, at der på stedet er en matrikel 4a, hvilket tyder på, at der her har været et gejsteligt ejerskabsforhold.
 
Kirken, præsten og degnen havde de første 3 numre i matrikelrækkefølgen, og det fjerde kan fint have hidrørt fra en tidligere Kongens Mark.
 
Ifølge bogen Bornholms Stednavne optræder navnet første gang i Kirkeregnskabet fra 1684, medens der i en Udmarks Jordebog fra 1825 henvises til Kongens eng eller mosekrat.
  
Kongstubbe på Herredskortet fra 1862
 
Hakkeled Gård er en af fem gårde på Hakkebjerget, men vel at mærke den, der lå nærmest leddet ind til Kongens Lyng - "Gården ved Hakkebjergets led".
 
I en præsteindberetning helt tilbage til 1624 omtales fem gårde nord for kirken, hvoraf Store Bjergegård, Lille Bjergegård og Hakkeled Gård er tre af disse. De To andre må have været Pindeløkkegård og Skovgård.
Bautasten på Lille Bjergegårdsbakken. Fotograferet i 1869 og tilhører Bornholms Museum. Øst for Lille Bjergegårdsbakken skimtes Hakkeledsgård til venstre for runestenen og Kannikegård til højre.
På Hakkeledgårds naboarealer i kanten af Kongens Lyng har der været fælles lergrave i Hakkeled Gårds myr, der efterfølgende er kommet til at hedde Hakkemyr. Det er ved denne myr, det senere Søholm er bygget på en 65. Slg. Skovgårds parcel.
Hakkeledsmyr opnår sin tidligere vandflade ved større vandmængder efter kraftige regnbyger - her februar 2020

Det er i dette myrområde, Klokkefrø senest er registreret på Bornholm. Arne Larsen har noteret, at denne art forsvandt fra øens sidste to forekomster sidst i 1930´erne, i Rø Plantage og her, men en observation af syngende klokkefrøer, foretaget af Asta Holm, fra sommeren 1942 er de senest registrerede. 

Bjergegårdene på Herredskortet fra 1862 med fælles lergrave i Kakkeledgaards myr

Bjergebakke

Begravelsespladsen på Store Bjergegårdsbakken blev udgravet i 1890'erne og fredet i 1894.
 
Foruden brændte knogler fandt man spænder, sværd, perler, jernnøgler, og små lerkar i gravene. Det viser, at gravene er anlagt i den ældre del af jernalderen, ca. 500 år før vor tidsregning til 400 år efter.
Store Bjergegårds bakken med to bautasten. Fotograferet i 1869 og tilhører Bornholms Museum.
De ældste grave findes nordligst og højest på gravfeltet, og rundt om i landskabet finder man 14 stående og 3 væltede bautasten, bl.a. 2 placeret på hver sin røse fra slutningen af bronzealderen.
  

Bjergebakke-stenbrud

Lille Bjergegårdsbakken, hvis granitheller fristede lokale entreprenører til at bryde sten i slutningen af 1800-tallet. Der var ikke nogen lovgivning, der kunne styre denne foretagsomhed
 
Bjergebakke stenbrud. Stenbrydningen på Lille Bjergegårds-bakken, hvis top danner et lokalt højdepunkt, 102 meter over havniveau, blev påbegyndt af lokale stenhuggere i slutningen af 1800-tallet.
Bl.a. har firmaet "Brødrene Andersen" fra Lobbæk været aktivt her, og i 1931 blev det ved en tinglysning overdraget til A/S De forenede Stenbrud for en 15 årig periode.
Spor efter tidlig stenbrydning med hammer og mejsel på Lille Bjergegårdsbakken

Også her på bakketoppen var der flere begravelsespladser, men de blev uden at være undersøgt gravet væk under afrømningen af jord før stenbrydningen.

 

Lille Bjergegård og i baggrunden Lille Bjergegårdsbakken set fra Store Bjergegårdsbakken med væltede bautasten. Fotograferet i 1869 og tilhører Bornholms Museum
I websitet Bornholmernes Historie, tryk her, har Ann Vibeke Knudsen beskrevet, hvorledes to bornholmske fotografer i 1869 på bestilling af øens daværende Amtmand, Emil Vedel, fotograferede øens bautasten, også dem på Store og Lille Bjergegårdsbakkerne.
 
Amtmanden interesserede sig for øens oldtidshistorie, og til hjælp med at finde frem til de mange oldtidslevn havde han en god hjælp i skolelæreren fra Ibsker, J.A.Jørgensen, den senere stifter af Bornholms Museum.
 
Fortællingen om bautasten i Bornholmernes Historie er på flere måder ganske enestående, idet, den samler mere end 60 fotografier af øens landskaber med bautasten i 1860'erne. Et Bornholm, der så helt anderledes ud end i dag.
Af seks bautasten på Lille Bjergegårdsbakken var der kun en, der med sikkerhed har stået oprejst frem til nyere tid.
 
Rester efter stenbrydning
Stenbrydningen i Lille Bjergegårdsbakken fortsatte frem til 1. juni 1975. I en artikel i Bornholms Tidende fra 16. maj 1975 fortæller Stenværksejer Ernst Petersen, Hasle, om årsagerne til, at man så sig nødsaget til at stoppe brydningen.
 
Det var netop beskyttelsen af stedets bautasten, der umuliggjorde den videre stenbrydning. Tryk her og læs mere. 
 
Bautasten øverst på Lille Bjergegårdsbakken
Det var hovedsagelig brosten og kantsten, man huggede i Lille Bjergegårdsbruddet.
 
Herefter er der ryddet op i stenbruddet, og i dag fremstår det som et attraktivt besøgssted, plejet af heste og får.
Almindinggranit i Lille Bjergegårdsbakken
 
I geologisk henseende er stenbruddet beliggende i den del af det bornholmske grundfjeld, der kan henregnes til Alminding-granit.
 
Alligevel adskiller udseendet sig fra den røde granit i Hvideenge-bruddet, som kan ses ved at trykke her, ved både at være at være stribet på grund af pladeformede hobe af mørk glimmer, biotit, og plettet ved stedvis linseformede indeslutninger af glimmerrige bjergarter.
 
Og midt gennem bruddet finder man noget helt specielt som en såkaldt Kullait-gang. Kullait-gangen blev fundet af en dansk geolog, Aa. Jensen i 1989, og den er bl.a. beskrevet på en tysk hjemmeside vedr. det skandinaviske grundfjeld og kan læses ved at trykke her.
 
Normalt finder man i det bornholmske grundfjeldsområde de mørke diabasgange, der er opstået i sprækker i grundfjeldet inden nexøsandstenens aflejring for omkring 570 millioner år siden.
 
Kullaitgangen derimod er betydeligt yngre, måske mere end 200 millioner år yngre fra perioden Karbon/Perm, og gangen i Bjergebakke-bruddet er indtil videre det eneste kendte tilfælde på Bornholm.
 
Tryk her og læs Dr. Tommy Jørgarts beskrivelse af stedet.
Der blev ikke ryddet op i stenbruddet, da man forlod det i 1975. Flere store blokke venter fortsat på at blive forarbejdet
 
Lille Bjergegårdsbruddet er i dag et spændende sted at gøre studier, og der er foruden de geologiske forhold både våde og tørre miljøer med hver deres karakteristiske planteliv samt en del spor efter stenbrydningen. Således bundkarret i den motorblok, der drev luftpumpen til boremaskinerne.
 
I Bornholms Flora fra 1956 er den forholdsvis sjældne plante Tårnurt angivet som voksende "ved Skovgaard i Vestermarie".
 
Vejen er efterfølgende blevet forlagt, men planten kan fortsat i vækstsæsonen opleves i grøften ved den gamle landevej Bjergebakkevej "tæt på Skovgaard"!
Stenbruddet har udviklet sig til et nærrekreativ naturområde for de lokale beboere - og heste

Skovgaards-Klippeløkken

Klippeløkken er et bornholmsk fænomén, en naturtype, der ikke findes andre steder i landet, og den er siden 1992 beskyttet efter bestemmelserne i Naturbesyttelsesloven, et såkaldt §3-areal.

En klippeløkke er et landskabselement, der har eksisteret ved næsten alle de gårde, der ligger i den del af øen, hvor grundfjeldet ligger højt i landskabet og hvor det ikke har været muligt at dyrke jorden på vanlig vis med at pløje, harve så og høste.

Klippeløkkerne har for de flestes vedkommende været hegnet ind af stengærder, og de har været græsset af, som regel af gårdenes ungkreaturer. Løkke betyder indelukke.

En sådan klippeløkke har været en del af Skovgårds arealer med en vandingsdam til kreaturerne.

 

Landbrugsbedrifter på Bornholm med malkekvæg - samt ungkreaturer

På Bornholm er antallet af landbrusbedrifter med kvæg faldet voldsomt fra 1112 i 1958 til 149 i 1996 og 58 i 2006 samt 46 i 2010, 34 i 2015 og 28 i 2018 (Kilde: Bornholmske Samlinger 1988 og 2007 samt Bornholms Landbrug 2019).

Også køerne på Skovgaard blev "sat ud", og klippeløkken og vandingsdammen mistede den funktion, de havde haft langt tilbage i tiden.

Løkken er herefter groet til og fremstår i dag som opdrætsplads for det jagtbare vildt.

Skovgaard 1817 på Matrikel 1-kortet med klippeløkke og vandingsdam op til datidens "landevej"

Klippeløkker har normalt ikke været gødet af fremmed gødning andet end det, dyrene har besørget, og vegetationen har været tilpasset disse forhold.

 

Nye landevej lagt mellem gården og dammen. Foto fra 1946 og tilhører Kongelige Bibliotek

Ved omlægningen af landevejen mellem Ringeby og Tingsted først i 1940'erne blev vejen lagt midt gennem klippeløkken, og den blev sammen med dammen afsnøret fra gården.

Klippeløkkens vegetation er lavt voksende og græsdomineret, som man andre steder i landet finder på tør bund, ofte på bakker og skrænter, en naturtype som benævnes Overdrev.

Denne form for natur er gået drastisk tilbage i det seneste århundrede, en negativ udvikling, der medførte, at overdrev sammen med andre sårbare naturtyper blev beskyttet med vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i 1992.

 

Bautasten på Store Bjergegårdsbakken
Kongstubbe
Tingsted Å gennem Kongstubbe
Kongstubbevej med Søholm i baggrunden
Kongstubbe op mod Tingsted Å
Hakkebjergets gårde nord for kirken: Store og Lille Bierregaard, Hakkeledgaard, Skoegaard og Pindelykkegaard 1805
Søholm på kanten af den tidligere Hakkeledsmyr
Klokkefrø - lever ikke mere på Bornholm, men hørt fra Hakkeledsmyr sommeren 1942
Får på Bjergegårdsbakkerne
En væltet bautasten på Lille Bjergegårdsbakken. Fotograferet i 1869 og tilhører Bornholms Museum
Bautasten øverst på Lille Bjergegårdsbakken - tæt på stenbrudskanten
De to Bjergebakker med Store og Lille Bjergebakkegård
GI mærke på toppen af Lille Bjergegårdsbakken
Kilemærker i Lille Bjergegårdsbakken efter de tidlige stenhuggeres hammer og mejsel
Bjergebakke Stenbrud 1971. Billedet tilhører Bornholms Museum
Bjergebakkegranit - stribet
Bjergebakkegranit - mørke mineraler i klumper
Bjergebakke-Stenbrud, der hugges brosten. Billedet tilhører Bornholms Museum
Stenværkskranen i stenbruddet efter lukningen i 1965. Billedet tilhører Bornholms Museum
Kullait-gangen
Kullait
Porfyrisk Kullait
Kullait-gangen fra Lille Bjergegårdsbakke. Kilde: Geologisk Set Bornholm 1996
Kullaitgangen nedbrudt
Natur vokser ind
Stenbrud som nærrekreativt område for Vestermarie
Engelskgræs - en sjælden plante i indlandet
Tandbælg - et mindre almindeligt græs på toppen af Lille Bjergegårdsbakken
Tårnurt i grøft ved Bjergebakkevej
Blomsten af Tårnurt
Landevejen nord for vandingsdammen på Herredskortet fra 1862
Landevejen nord for Skovgaards-vandingsdam i 1937 - og et større antal damme - levesteder for bl.a. Løvfrø
Vandingsdam i Store Bjergegårdsløkke. Levested for løvfrøer
Løvfrø - unge i stenbruddet
Kreaturer i Skovgaards klippeløkke ved vandingsdammen. Foto af Frede Kjøller i Bornholmske Billeder.
Arne Larsen fisker dafnier til sine akvariefisk i 1967 og har benævnt dammen "Regnløje-dammen" for sin bestand af denne sjældne ferskvandsfisk Regnløje
Ved manglende afgræsning af klippeløkken gror den til i krat og skov - og vandet i dammen overgødes
Skovgårdsdammen er gået over sine bredder efter snesmeltning
Kanadagæs yngler fast i Skovgårdsdammen siden 2017
Skovgårdsløkken groet til - et overgivet natur- og kulturlandskab