308 Nyker
Nyker
Alle Helgens Sogn
Som øens øvrige rundkirker og Sct. Ibs Kirke er Ny Kirke omkring 1150 bygget som et forsvarsværk til værn mod datidens indtrængende fjender, som nok mest var de sagnsomspundne og frygtede vendere.
Ny kirke har været indviet til Allehelgen, og det er uklart, hvorfor sognets kirke har fået betegnelsen "Ny", idet intet kan godtgøre, at kirken skulle være en af de yngre eller endog yngste middelalderkirke på Bornholm.
I kirkegårdsgærdet er der 3 indgange, og hver er forsynet med trælåger af bornholmsk type med planketage og husbrande. På den sydligste, der er øens ældst bevarede, er indskåret: ANNO 1678.
Landskabet omkring Ny Kirke er nærmest fladt som en padekage, men kigger man lidt mod nordøst kan man godt fornemme, at det går lidt opad - ihvertfald kan cyklister klart fornemme det!
Kigger man på et undergrundskort forstå man bedre hvorfor. En af de mange forkastninger, der gennembryder især det sydlige Bornholm, kan også spores her.
Undergrunden øst for kirken er øens ældgamle grundfjeld, Gnejs, der er vurderet til at være omkring 1700 millioner år gammel, medens selve Nyker Stationsby hviler ovenpå Arnager Grønsand, der er mindre end 100 millioner år gammelt.
Godt nok nogle voldsomme tidsmæssige spændinger under dette på overfladen ganske rolige landskab, der er domineret af store sammenhængende markflader uden fortidens større biodiversitet.
Degnegården blev benyttet som skole for sognets børn indtil 1845, da den "nye skole" blev bygget på Degnegårds jord, matr. 5, tættere på vejen mellem Blykobbe og kirken.
Nyker Kommuneskole blev på grund af de strukturelle forhold i området nedlagt i 2003. Men, efter en folkelig rejsning blev skolen erstattet af en ny opført privatskole, Bornholms Frie Idrætsskole, som i dag som erstatning for den kommunale er et kraftcenter midt i bysamfundet, includeret i forsamlingshus, klubhus og sportsplads.
I Alle Helgens sogn var der i middelalderen ialt 46 gårde, og andelsbevægelsen nåede til sognet i 1887, da der blev bygget et mejeri umiddelbart nord for kirken. Det blev nedlagt igen i 1960, da alle aktiviteter mere eller mindre blev flyttet til Klemensker.
Siden har der været et andels maskinindkøb i bygningerne, og da det ophørte er det verdenskendte firma Christianiabikes flyttet ind for at producere de kendte ladcykler.
I slutningen af 1800tallet var Agremøllen blevet bygget på en bakke på Agregårds jord godt 1 km. vest for kirken, og en smed opførte sin smedie som nærmeste nabo til kirken.
Der blev bygget en brugs i 1904, medens bageriet med det i sin tid vidtberømte Nyker Brød allerede var startet i 1901.
Og dertil kom en købmand, en skomager, slagter og cykelmager samt et autoværksted.
Toget kom til Ny Kirke i 1913, og der blev opført en station som en del af Sandvig-banen, men denne æra var også for denne stationsby ganske ganske kort, idet det sidste tog forlod stationen igen i 1953 - efter 40 års virke.
Heldigvis er det gamle jernbanetracé fra den gamle station ved Rønne Nord bevaret i hele sin længde over Blykobbe til Nyker og omdannet til en af øens særdeles attraktive cykelveje.
Tilbage i Nyker er der en privatskole samt en kunsthåndværker i kirkesmedien.
Desuden har en plæneklipperforhandler overtaget autoværkstedet, og i møllen er indrettet en antikvitetsforretning.
Nyker Borgerforening og menighedsrådet har etableret et grønt anlæg ved siden af præstegården.
Det var præstegårdens tidligere "dammaløkja", der her fik en renaissance, og i 1989 foretog Bornholms amt en oprensning af dammen, og siden har den været yngleplads for en ikke ringe mængde løvfrøer hvert forår - som tidligere.
Imidlertid er dammen igen ved at gro til, og den trænger til en fornyet oprensning.
Tidligere var damme vigtige i husholdningen på landet. De var vigtige drikkesteder for dyrene, og før kunstgødningens tid blev de renset op hvert hvert andet år og dyndet kørt på marken som gødning på bygmarker.
Dette gjorde, at der ved næsten hver gård på hele Bornholm var løvfrøer, således også her i Nyker.
På grund af den generelle tilbagegang af levesteder for disse dyr i det åbne landskab de seneste snart mange år ved sammenlægninger af dyrkningsarealer, skal der andre kræfter og initiativer til end industrilandbruget for at kunne bevare biodiversiteten i nutidens moderne landbrugsørkener
Bavner
Rundt i det bornholmske landskab havde man bygget bavner i begyndelsen af 1800-tallet. Det var især på tidligere bronzealderhøje, disse bavner blev bygget, og de skulle bruges i forbindelse med alarmering af forsvaret, hvis noget fjendtligt nærmede sig!
Læs mere om disse bavner ved at trykke her.
