314 Galgebakken
Galgebakken
i Vestermarie Plantage
Midt inde i skoven, godt gemt væk i en tæt rødgran-bevoksning med spredte velvoksne godt 100 år gamle skovfyr og på toppen af en ret stejl bakke lidt nord for cykelvejen på Ellevej finder man en gammel begravelsesplads i form af nogle forhøjninger i skovbunden - de såkaldte røser.
Læs mere om røser ved at trykke her.
Røser er gravhøje, der helt eller delvist er opført af sten. De blev fortrinsvis anlagt i den yngre bronzealder og ældre jernalder fra 1100 f. Kr. - Kristi fødsel.
I den periode brugte man ifølge bogen "Fortidsminder på Bornholm", udgivet af Bornholms amt og Skov- og Naturstyrelsen i 1991, at brænde sine døde.
Røserne er herefter bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.
I slutningen af 1800-tallet udgravede man nogle af røserne og fandt rester fra ligbrændingsbål, der indeholdt brændte knogler og nogle få potteskår og enkelte små bronzegenstande.
Den største af røserne har i nyere tid været brugt som galgebakke for Vestre herreds ting, og det har givet navn til stedet. I toppen af højene kan man endnu se en stensætning til den tømrede galge.
Også på toppen af det 114 meter høje Sortebjerg umiddelbart nord for Galgebakken og det 92 meter høje Hjorthøj længere mod S er der røsegravpladser.
På omstående matrikel 1-kort, der er opmålt i 1805, ses lyngmarkerne omkring nutidens Glasvej.
Galgebakken er angivet og et større moseområde nord for højdedraget Hjorthøj er senere i 1800-tallet blevet gravet ud og omdannet til skov.
Ligeledes er der i højdedraget nord for mosearealet efterfølgende gravet grus på "Sognets" ejendom.
Den med rødt indkredsede ejendom er en udmatrikulering af Kongens Højlyng, nutidens Glasvej 13.
Umiddelbart syd for denne er nutidens Birket, Glasvejen nr. 9, matrikuleret ud af "Lyngen".
