Slamrebjerg

Skrivergaden

Dysjen

Hvad navnet "Slamre" i sig selv betyder, fortoner sig i det dunkle som så mange andre bornholmske stednavne, men et slægtsnavn fra begyndelsen af 1600-tallet er med stor sandsynlighed oprindelsen til navnet!

Betegnelsen "bjerg" skal tages med et gran salt, men med sine 91 meter over havets overflade og sin isolerede beliggenhed syd for Højlyngen gør, at "Bjæred" ses over hele Sydbornholm.

At stedet virkelig har haft nogen betydning i svunden tid er der mange vidnesbyrd om i form af jordfund, brandpletter og bautastene.

Hen over Bjerget gik i gamle dage en udmarksgade, kaldet "Skrivergaden", der stort set fulgte den nuværende Bjergevejs forløb. Ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet fik gadens lodder matrikelnumrene 240.

Midt på bjerget stod i forrige århundrede baunen. Den blev passet af en baunemester og hans medhjælper. Tryk her og læs mere om de bornholmske bavner.

Stenbrud

I øvrigt var det netop i den sydøstlige skråning i Dysjebakken, at man på Elisegårds areal, i anden halvdel af 1800-tallet brød sig ind i bakken for at kunne forsyne omegnen med granit, bl.a. i forbindelse med opførelsen af Dueodde nordre Fyr.

Tryk her og læs mere.

H C Ørsted og L Eschmarch besøgte Dysjebakken i 1818 i deres søgen efter mineraler. Således kunne de konstatere, at der i vandet fra et kildevæld var en ikke helt ringe mængde radium.

Radiumkilde

I august 1923 var der en repræsentant for Steins Laboratorium på Bornholm for at indsamle vand fra forskellige kilder, der havde vist sig at have et større eller mindre indhold af radium.

Det var på et tidspunkt, hvor interessen for at etablere kurbadeanstalter var på det højeste.

Tryk her og læs mere om disse tanker.

Også her på Slamrebjerg havde der været tanker om at etablere en kurbadeanstalt først i 1890'erne, men planerne faldt til jorden, da en af de tyske interessenter faldt pladask omkuld på en gade i Berlin med et hjertestop! Tryk her og læs mere.

Siden er der ikke tænkt tanker i den retning!

Alligevel kom der en fornyet interesse til kilden i bunden af Dysjen, da vandet i 1923 blev analyseret for sit indhold af radium.

Tryk her og læs mere. 

En strøtanke

Dysjebakken har de seneste 200 år efter Ørsteds og Eschmarchs besøg og konstateringen af det radiumholdige vand samt stenbrydningen i anden halvdel af 1800-tallet været en lokalitet med et potentiale for oplevelser.

I dag sløres aktiviteterne mere og mere, og udsigten for dette nærrekreative sted for Nexø vil gradvis ændres ved en fortsat deponering af tilførte marksten og jord.

Med små midler ville man kunne få kulturhistorien til at gro frem i stenbruddet.