Vis menu Søg

145 Slingesten-Kaasegaard

Slingestenen
Kaasgeaardsløkken

Hylde-gøgeurt
Adam og Eva

Kaasegaard i 1946. Tilhører Kongelige Bibliotek

8. 9. 1899 blev følgende deklaration lyst på Øster Herreds Ting:

"Undertegnede Jens Georg Sommer, ifølge Skøde af 10.de Februar 1898, ejer af udlodden matr. nr. 149 al, henhørende til Kaasegaard i Ibsker Sogn, Østre Herred, Bornholms Amt, fredlyser herved under Mineralogisk Museum i København en paa den nævnte Jordlod liggende stor firsidet Granitblok "Slyngestenen" kaldet.

Denne mærkelige Stenblok hører til den slags store Blokke, som Isen har aflejret, men er ved sin Størrelse og smukke Form med fire lodrette glatte Sider ret mærkelig.

Da min afdøde Fader, H.T.Sommer, har erhvervet den Lod paa hvilken nævnte Sten ligger og stedse har Fredet om den, samt ønskede den lovformelig fredlyst, gøres dette herved, dog paa den Betingelse, at jeg forbeholder mig Ret til at lade min Faders Navn indhugge på Stenen.

I henhold til ovenstaaende skal det være alle ejere eller brugere forbudt at sprænge Stenen. Skulle alligevel nogen gøre dette bødes der herfor en Gang for alle ti Tønder Byg efter Kapiteltaxt, hvilken Mulkt skal tilfalde de Fattiges Kasse i Ibsker Sogn.

Kaasegaard i Ibsker Sogn d. 12. september 1899/
Jens Georg Sommer".
Slingestenen fritlagt på åbent afgræsset areal
Slyngestenen, der findes ved at følge "Blå firkant" mod/fra Gamleborg, kaldes på nye kort Slingesten, og sagnet fortæller, at "en troldkælling fra Christiansø skal have slynget den mod Bodils Kirke ved hjælp af en sølvsnor, der efterlod et mærke i stenen"!
 
Som nævnt i ovennævnte deklaration havde ejeren af Kaasegaard erhvervet denne jordlod, Matrikel 149al, som del af Ibsker Sogns Højlyng i anden halvdel af 1800-tallet, og plantet den til - med nåletræer, især Rødgran.
 

Kaasegaardsløkken

Kaasegaard er/var en proprietærgård i Ibsker Sogn, og mellem gårdens bygninger og højlyngsgærdet har der været en større klippeløkke, hvor gårdens ungkreaturer samt heste og malkekvæg har kunnet græsse.
 
Det har fremmet en vegetation, der har været karakteristisk for de bornholmske klippeløkker, og da den sidste ejer døde midt i 1990'erne, ønskede myndighederne, at denne tilstand skulle kunne fortsætte ved en fredning, der blev tinglyst på ejendommen i 1997.
 
Læs fredningens ordlyd ved at trykke her.
 
Senere er Kaasegaaard blevet solgt til en nabo og dyrkningsjorderne syd for gårdens bygninger er overført til denne Klintebygårds jorder.
 
Hovedmatriklen 1a, Ibsker Sogn tilhører fortsat gårdens bygninger, medens naturarealerne med den tilplantede lynglod, i alt ca. 30 ha. på foranledning af Dansk Botanisk Forening er solgt til Aage V Jensen Naturfonde. Tryk her og læs mere.
 
I 2011 erhvervede fondene naboarealet mod øst, yderligere 30 ha., således, at man med tiden kan forvente, at fortidens naturrigdomme kan bringes tilbage i de tidligere lyngarealer på Paradisbakkernes sydskråninger.
Kaasegaardsløkken 2011
Arealerne har været kendt for at huse landets største bestand af orkideen Hylde-Gøgeurt, som godt nok har været en del trængt i nyere tid, og så har man haft den store glæde at finde/genfinde Kamillebladet Månerude.
 
Tryk her og se denne yderst sjældne plante i stor størrelse.
 
Senest har Aage V Jensen Naturfonde etableret en P-plads ved Klintebyvejen, tæt på Vestre Klintebygård, hvorfra en vandring op i landskabet vil kunne give store naturhistoriske oplevelser.
 
En informationsplanche med angivelse af de nyanlagte stier er udarbejdet for arealerne, tryk her .
Hylde-Gøgeurt i Kaasegaardsløkken maj 1988

Fondens Plan er

"i den kommende årrække at rydde hele området for ikke-oprindelige nåletræer og sætte ind med græsning. Derved er det håbet at kunne genudvikle det tidligere overdrevslandskab med udelukkende naturligt hjemmehørende danske træer og buske.

Herved tilgodeses både eg, ask, røn, skovfyr og enebær. For at udpine jorden og derigennem understøtte de værdifulde plantesamfund, afgræsses store dele af området med husdyr. På den måde fremmes den lysåbne overdrevskarakter mange steder, og den sjældne og truede flora får de bedste muligheder for fremtidig overlevelse".

 

Hylde-gøgeurt

I de seneste år - ja faktisk efter fredningen, er antallet af blomstrende Hylde-gøgeurt gået mærkbart tilbage.

Hylde-gøgeurt hedder på svensk Adam og Eva, og det skulle skyldes det forhold, at den forekommer i to farvevarianter. En Rød: Adam og en Hvidgul: Eva.

Årsagen til denne tilbagegang er man noget uforstående overfor, men det har vist sig, at der i samme periode er sket en voldsom vækst af mos på de arealer Hylde-gøgeurt tidligere har blomstret så talrigt.

Ligeledes er det ved analyser af jordprøver fra flere steder i løkken bemærket, at jorden er blevet "sur" med en pH på omkring 4, hvilket er til ugunst for orkideer i almindelighed og Hylde-gøgeurt i særdeleshed. 

To "små" Hylde-gøgeurter, en hvid Eva og en rød Adam i et dybt tæppe af mos maj 2020

Man ved, at en stor mængde ammoniak i luften kan medvirke til en forsuring af jorden. Ammoniak, der kan tænkes at være undsluppet fra driften af de stadigt ekspanderende landbrugsbedrifter på Sydbornholm. 

Ammoniak udsættes for en "oxidering", og der vil blive frigjort frie H+-ioner, der "sætter" graden af jordens surhed. 

Tryk her og læs mere om luftbåren kvælstofforurening.

 

Naturplejere afventer indsatsen på Kåsegårdsløkkerne i maj 2021

Tankevækkende!

Så, alt andet lige må man antage, at Hylde-gøgeurt, et af Bornholms "femstjernede" naturelementer, der ellers skulle være godt beskyttet i denne fjerntliggende klippeløkke, også er blevet et offer for den omsiggribende strukturudvikling i det åbne land, der er sket på øen i de seneste 50 år.

Initialer for H T Sommer "H T S" på overfladen af Slingestenen - august 2023
Slingestenen
Revnen efter sølvsnoren på Slingestenens overflade
Kaasegaard 1816 - grænsende op til Højlyngsgærdet
Kaasegaard på Sognekortet 1879
Optælling af Hylde-Gøgeurt i maj 1995
Hvid-gule Eva'er
Hylde-Gøgeurt vestligst på klippeknolden vest for Kaasegard maj 1988
Hverken rød eller hvid, men "laksefarvet" Hylde-Gøgeurt- fra 1987
Fredningsforhandlinger
Rødgraner fældet og græsning af køer sat i gang på lynglod matr 149al
Pyramide-Læbeløs i Kaasegaardsløkkerne
Infoskilt om Kaasegaardsløkkerne
Stribet Kløver i Kaasegaardsløkken 2021
Kaasegaard med tilgrænsende lynglodder
Skelsten i hjørnet af lynglod 149av, 149m, 149x og 149t
Mos og rensdyrlav på Skotteklint
Udsigt over Skottedam ved solhverv
Skorzoner på vejkant "for foden" af Kaasegaard - en hilsen fra Højlyngs-tiden
Kaasegård sommeren 2024