Torpe Bakker er et højtliggende, nu delvis skovklædt areal på en tidligere lyngstrækning på grænsen mellem Klemensker og Rutsker.
Torpe Bakker er sammen med Krumme Mark og Skrubbekrak en del af Simblegårdslinien, grusbakkerne på Vestbornholm. I Torpe Bakker holdt underjordsfolket i fordums tid deres øvelser!, sagde man.
Torp betyder generelt på bornholmsk "en (lille) høj og tør eng med ringe græsvækst".
I den sædvanlige danske betydning "landsby" eller "gård" forekommer ordet torp ikke på bornholmsk.
Derimod er endelserne "-rup" og "-strup", som i den øvrige del af landet er udviklet af ældre -(s)torp, på bornholmsk anvendt til at danne en hel del moderne gårdnavne som Jonstrup og Møllerup.
Selvom botanikken i Torpe Bakker stærkt bærer præg af den tidligere tilstand som tør lyngbakke med Hedelyng og Bølget Bunke som de dominerende samt Tørst, Kvalkved, Majblomst og Skovstjerne som de lidt mere usædvanlige arter, så er der i den NV-lige del af området et vaskeægte ekstremrigkær!
Ekstremrigkær hedder på svensk "Kalkkär" og forekommer i stor mængde på øerne Øland og Gotland - samt Saaremaa i Estland.
Det, der gør sådanne ekstremrigkær spændende ud fra et floramæssigt synspunkt, er de mange forskellige plantearter på et relativt lille areal.
Og sådan vil det ske med mange andre bornholmske i botanisk henseende naturperler.
Der er på de få gårde, der endnu har kreaturer, ingen interesse i at have unge dyr gående ude på naturarealer - som "i de gode gamle dage".
Der er slet og ret ikke penge i at bevare fortidens blomsterrige Bornholm - den bornholmske biodiversitet!
I 2011 skrev jeg en artikel om netop biologisk mangfoldighed, "Biodiversitet" i tidsskriftet Natur på Bornholm, som kan læses ved at trykke her.
Torpe Bakker i Kommuneplan 2013
På grund af sin særlige natur er Torpe Bakker udpeget som Særligt naturområde i Kommuneplan 2013, tryk her, hvilket indebærer, at
naturbeskyttelsesinteresserne skal varetages ved en restriktiv administration af lovbestemmelser og ved naturpleje, naturgenopretning, fredning og information.
Omkring denne kerne af natur er desuden udlagt et "bælte" som Interesseområde for naturbeskyttelse.
Dette indebærer, at man fra kommunens side anser landskabet omkring Torpe Bakker som bevaringsværdigt, eller som der står i retningslinierne for planen:
I områderne skal det gennem lovadministration søges sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse, tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller foretages terrænændringer f.eks. ved jorddeponering samt andre indgreb, som kan forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet, de rekreative oplevelsesmuligheder og/eller områdets særlige landskabelige værdi.
Kommuneplanens målsætning for bevarelse af øens natur generelt kan læses ved at trykke her.
Man siger, at biodiversiteten er stor!
Og årsagen til de mange forskellige og i de fleste tilfælde sjældent forekommende arter er jordens og jordvandets store indhold af Calcium- og Magnesium-ioner.
Hvorfor der netop er en stor forekomst af disse ioner i en afgrænset del af gruset her på den vestlige side af Torpe Bakker er endnu ikke undersøgt.
Medens der endnu var kvier og køer til at afgræsse arealet sidst i 1980'erne, kunne man opleve et rødt tæppe af Melet Kodriver isprængt blå Vibefedt og gule Tormentil Potentil samt violette Tyndakset Gøgeurt i de lyse junidage.
Senere på sommeren dukkede grønne tæpper af Krognæb-Star, Skede-Star, Loppestar, Fåblomstret Sumpstrå, Bredbladet Kæruld, Kær-Høgeskæg samt Sump-Gøgelilje og Djævelsbid op.
Selv om regionskommunen sammen med ejeren af arealet har forsøgt at hegne området ind og fjerne uønsket opvækst i form af ask, birk og især rødel, må det nok konstateres, at denne naturperle stille og roligt vokser i skov - et askevæld.
Krummemark - Krummemose
I det bakkede morænelandskab mellem Ruts Kirkebakke og Simblegårdsbakkerne møder man lokaliteterne Krummemark, Krummeled og Krummemose.
Krummemark er en tidligere udmark mellem Klemensker og Rutsker, i dag beliggende i Rutsker sogn. Den har som andre udmarker på øen tilhørt Kongen, men været græsset af af områdets dyr.
Krummeled eller Krummemarksled er leddet ind til Krummemarken og syd herfor har Krummemose bredt sig ud i det flade landskab vest for Torpe Bakker.
Krummemose afvandes til Samsingå, der netop her i mosen antager et "krumt" forløb - deraf navnet til de nærliggende lokaliteter.
På de tidlige matrikelkort over området fremgår det tydeligt, at der er gravet tørv i Krummemose - endnu inden området er udmatrikuleret og tillagt de nærmest liggende gårde.
Skrubbekrak
Den etymologiske forklaring på "Skrubbekrak" er det forhold, at det i middelalderen har været en Kongens ejendom, et fællesareal, der har ligget hen som et vildnis med buskads og småkrat.