Vis menu Søg

89 Søndre Borgedal

Søndre Borgedal

Borgedalsø

Borgen - Borgehoved

Hulveje

Stormen den 17. oktober 1967 var en katastrofe for Rø Plantage. Store områder med hugstmoden skov, og det især flotte store ædelgraner blev i løbet af få minutter rykket op med rode eller kastet hulter til bulter imellem hinanden. Mange knækkede som tændstikker af midt på stammen.

Store dele af de hugstmodne nåletræer i Rø Plantage væltede natten mellem 17. og 18. oktober 1967
Det var umuligt for de bornholmske skove og savværker at få ryddet op efter stormen, inden insekter begyndte at tage sig til takke med det meget ved på skovbunden - derfor fandt man på, at opstemme Sdr. Borgedal med en tværgående dæmning og samle vandet til et reservoir for tømmeropbevaring.
 
Læs her i en artikel fra Bornholms Tidende fra 13. juli 1968, hvorledes søen allerede da havde udviklet sig.
Søndre Borgedalsø

Søen var midlertidig, og det var et større indgreb i Sdr. Borgedals flora og fauna, men med tiden vænner mennesket sig også til sådanne større indgreb i de bestående forhold.

Der er bare et men, og det er, at der med det vand, der løber til søen fra vest kommer både en del ler, sand og grus samt næringsstoffer, og det er med til både at slamme søen til og gøde vegetationen i form af dunhammer og rørgræs.

Søen har alt andet lige beriget fuglefaunaen i området, og hvert forår er det et sikkert sted at tage hen for at opleve spillende Lille Lappedykker.

Og så må man lade sig imponere over i hvor høj grad en lille skovningsmaskine i dag kan "nedlægge" en hel afdeling hugstmodne rødgraner på få dage.
Tryk her og se, hvorledes det er foregået i Nordre Borgedal for et par år siden.
Sigtedalshus - første skovfogedebolig i Rø Plantage - nu delvis nedrevet og indrettet til informationscenter for flagermus
Sortspætten havde netop indfundet sig i skoven som ynglefugl, og dens redetræer, som de benyttede som overnatningshuller i efterårs- og vintermånederne, var naturligvis ødelagt, og fuglene måtte i gang med at mejsle nye huller.
 
Et enkelt individ forsøgte sig på skovvæsenete bræddegavl, og det blev i den grad taget fortrydeligt op! Man søgte fra Statens side om at få tilladelse til at ombringe de skadevoldende individer - og man fik tilladelsen! - I 1967!
 
Læs mere om Sortspætten på Bornholm ved at trykke her.

Borgen - Borgehoved

Borgen over Søndre Borgedal tilplantet med Rødgran midt i 1980erne og de stejle klippebranter sløret af opvækst

Fældningen af rødgraner i 2017 på vestsiden af Søndre Borgedal for at fritlægge Borgen har også medvirket til, at de to hulveje op mellem de to brante klippefremspring er blevet synliggjort.

Hulveje mellem de to brante klippefremspring på vestsiden af Søndre Borgedal

Mogens F Jensen: Bornholms Oldtid

I Mogens F Jensens omfattende website BORNHOLMS OLDTID – – Mogens Jensen, Bornholm fortælles, at "nyere undersøgelser af anlæggene på Borgehoved viser, at de er opført efter nogle forsvarsprincipper, der ikke er kendt fra andre steder i Norden".

Læs mere om denne banebrydende tolkning her: Borgehoved i Rø-Østerlars sogn – BORNHOLMS OLDTID

Citat:

Nyere undersøgelser af anlæggene på Borgehoved viser, at de er opført efter nogle forsvarsprincipper, der ikke er kendt fra andre steder i Norden, muligvis er der dog et enkelt i Sverige. I Spanien, Frankrig, Irland, Skotland og England findes der adskillige anlæg af denne type og som internationalt kaldes Chevaux de Frice og Château de Frice, som er franske ord, som på dansk kan oversættes til hestebarriere og borgbarriere/stenbarriere. Disse anlæg er kendt fra tiden mellem 300 f.Kr. til 100 e.Kr., men nyere forskning i Spanien og Irland har vist, at Chevaux de Frise/hestebarieren blev anlagt før 1200 f.Kr. i bronzealderen og, at anlæggene ikke var forsvarsværker, men et indhegnet sakralt/helligt område, hvor rituelle handlinger blev udført. Derfor antager jeg, at Borgehoveds ældste del, Chevaux de Frice, er fra ældre bronzealder 1800-1100 f.Kr., og dermed Bornholms ældste stenanlæg, som er illustreret herunder. I Irland kaldes det Bac Capall, og på skotsk gælisk Bacadh aeich, som ligeledes betyder hestebarriere.

Hulvej på østsiden af Søndre Borgedal

Efteråret 2017 blev en Rødgran-bevoksning i den SØlige hjørne af Rø Plantage fældet. Den var plantet i 1962 på et areal, der var stormfældet i 1956.  

I den forbindelse kom en gammel hulvej for dagen. 

 

Hulvej op gennem Højlyngen fra Søndre Borgedal - gennemkørt af skovningsmaskiner

På Original1-kortet fra 1824 over Østerlars Sogn er den angivet som vejen fra Brommehuset og videre sydpå gennem Højlyngen. 

Og på det samhørende kort fra Rø Sogn er det angivet, at hulvejen er "Landevej fra Allinge til Nexø". Tryk her og se kortet.

Hulvej fra syd mod nord og ned i Søndre Borgedal
Original1-kort fra 1818 over nordlige del af Østerlars Sogn med "Landevej fra Nexøe til Allinge i form af hulveje over Højlyngen
Hulvejen som "Landevej fra Nexøe til Allinge" markeret med rødt X i afdeling 91 med Rødgran fra 1960

Svalerod i Søndre Borgedal

Sommeren 2021 kunne det konstateres, at planten Svalerod også var at finde i Søndre Borgedal.

Svalerod er af øens botanikere karakteriseret for at være en art, der er "almindelig i granitområdet, navnlig ved kysterne"!

I nyere tid er den inde på øen registreret på åbne klippe flader i sprækkedalene Døvredal, Kleven, og Ekkodalen samt på borgene Gamleborg og Lilleborg.

Spændende er det derfor, at den nu også er registreret her i Søndre Borgedal efter rydningen af Borgen!

Svalerod indeholder et giftigt stof, vincetoxin, der har været optaget i middelalderens såkaldte "farmakopéer" og brugt som modgift og mod smitsomme sygdomme, især pest!

Det er på denne plante soldatertægen forekommer, og i en artikel i "Natur på Bornholm 2020" har jeg skrevet om dette insekts forekomst på Bornholm udenfor kysterne. Tryk her og læs mere.

 

 

Søndre Borgedalsø
Dæmningen på tværs af Søndre Borgedal etableret vinteren 1967/68
Søndre Borgedalsø efterår 1968. Billedet tilhører Bornholms Museum
Søndre Borgedalsø efterår 1968. Magasin for tømmerstokke efter etablering af dæmning på tværs af dalen
Vandskræppe i Søndre Borgedalsø
Skovfyr med redehul af Sortspætte fra 1973
En Sortspætte-han fodrer en han-unge i redehullet
Tuesiv i Søndre Borgedal
Intensiv dyrkning af engen i Søndre Borgedal og rødgraner over den fritstående og sydeksponerede klippebrant
Rødgranerne på Borgen fældet i 2017 og den brante klippe er frilagt for slørende opvækst
Søndre Borgedals centralt stillede brante klippe frilagt for rødgraner
Søndre Borgedals brante klipper frilagt for slørende rødgraner
Nordisk Radeløv på den brante sydvendte klippe under Borgen
Hulvejen er gået op mellem de to brante klippepartier på nordsiden af Søndre Borgedal - kort fra 1818
Borgen fritlagt efteråret 2017
Rævelorte på Borgen vinteren 2017
En større samling større sten dukkede frem på Borgens nordvestside - en "Chevaux de Frise" efter Mogens Jensens fortolkning
En "Chevaux de Frise" på Borgens nordvestskråning i følge Mogens Jensen
Geder fra Jan Seerups Hammershuslam er mestre i at holde opvækst af Almindelig Røn og Tørst på det ryddede areal omkring Borgen
Også køer er mestre i at holde skovens opvækst "i skak" således, at de geologiske formationer samt områdets hulveje fremstår tydeligt
Svalerod for foden af den sydlige brante klippe i Søndre Borgedal
Svalerod i Søndre Borgedal, afbidt af græssende køer og geder
Engen i Søndre Borgedal indhegnet og græsses af sommeren 2021