319 Vestermarie Præsteskov
Vestermarie Præsteskov
Længe før der var tænkt på plantning af Vestermarie Plantage havde Vestermarie sogn en del skov langs med det vandløb, der drænede de flade engarealer nord for kirken.
Og skoven tilhørte Vestermarie Præstegård - og hermed præsten - matrikel nr. 1.
Spro
På Hammers Kort fra midten af 1700-tallet finder man 18. Vornedegård Engegård midt mellem Højlyngsgærdet i øst og Vestermarie Præstegårdsskov i vest.
Og engene syd for gården afvandes i følge kortet i et system af mindre vandløb, der løber mod vest ind i Præsteskoven - Kattebæk.
Denne Engegård, som også kaldtes Havrebrødgård, fik i 1779 af daværende Amtmand Urne det skudsmål, at det var "Een ringe Gaard, skal derfore kaldes iblant "Havre Brød Gaarden".
Gården har imidlertid en "tvillinggård" med samme gårdnummer, 18. Vdg., på kanten af Bodelyngen "sønder i sognet".
Måske har der været foretaget en skrivefejl på kortet. Ihvertfald figurerede den ikke på Original 1-kortet. som blev opmålt i 1817.
Således skete der det, at gården omkring år 1800 var forsvundet fra jordens overflade, som beboelse for mennesker, og jorden omkring dens tidligere placering blev under udmatrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet delt mellem 67. Slg. Pindeløkkegård i matrikel 73 og 8. Vdg. Vestergaards matrikel 82.
På ruinerne af Engegårds-arealerne blev der i det flade landskab videreudviklet et mindre samfund, kaldet Spro med Sprotorp og Sproehuus, hvor forstavelsen "Spro" skulle skyldes en mandsperson med det navn.
Engarealerne synes i tiden efter isens afsmeltning under seneste istid at have været en såkaldt isdæmmet sø og særdeles fladvandet sø. Dog er der ikke udvundet issøler her i området, og i dag som dengang er engarealerne vandskellet for Læsåen, der flyder mod sydøst og Blykobbeåens vand, der flyder mod vest.
De flade engarealer kommer i særdeleshed frem ved kurveforløbet på Generalstabens kort fra 1883, hvor man bl.a. også fornemmer, hvorledes Vestermarie Kirke er bygget på et højdepunkt, højt over de flade enge.
Umiddelbart nord for nutidens Vestermarie Ridecenter og vest for Skovgårdsvej kommer de i 1800-tallet rørlagte vandløb frem i Præstegårdsskoven, hvor de fortsat antager det forløb, de havde midt i 1700-tallet.
De dræner Spro, og de samles længere nedstrøms i den endnu større bæk, Kattebæk, der er de sidste rester efter tidligere tiders voldsomme flodløb under isens afsmeltning. Dybe raviner i skoven afslører den voldsomhed, floden i sin tid havde.
Kattebæk slynger sig naturligt i bunden af dette flodleje videre gennem skoven for til sidst at støde til Tingsted Å nedstrøms den såkaldte Kursebro.
Denne lokalitet har også haft betegnelsen Korsbro og Kørsebro.
Navnets oprindelse må skyldes "Kirse", den bornholmske betegnelse for kirsebær, hvorfor lokaliteten må have været domineret af dette karakteristiske bornholmske landskabstræk med et væld af Fuglekirsebær.
Vejomlægning
Omlægningen af vejen udenom den "besværlige Bjergegårdsbakke" mellem Ringeby og Søholm ved Hakkeled Myr blev afsluttet i efteråret 1944 og gjorde et større indhug i præsteskoven, der blev delt i to.
Det var under dette arbejde, at stenbruddet på Lille Bjergegård, Bjergebakkeværket, havde sin storhedstid. Tryk her og læs mere.
Vestermarie Præsteskov i middelalderen
Laurids de Thurah nævnte i sin "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af den i Østersøen liggende under Det Kongelige Danske Herredømme Blomstrende navnkundige Øe, Bornholm" fra 1756, at der var en del skove, men af mindre betydning end før i tiden.
Vestermarie Præsteskov eksisterede også i 1756, og bevoksningen var domineret af Avnbøg, Hassel, Skovelm og Kirsebær.
Denne lysåbne skov gav muligheder for en rig bundflora, og mange rønneboere har i nyere tid haft tradition for en søndag i maj at tage til denne skov for at plukke en buket Hvide Anemoner.
"Præstens skov" blev i midten af 1800-tallet udmatrikuleret, og kun en mindre del tilfaldt Præsten og fik Præstegårdens matrikel 1, medens en større del af datidens Gamledam blev tillagt Ringebygårds matrikel 41. Tryk her og se nærmere.
Umiddelbart vest for nutidens Vestermarie ridecenter fornemmer man fortsat inde i skoven "Svineryggen", en mindre forhøjning - en horst en miniature, som deler vandløbene i to, et nordligt og et sydligt, der forener sig til nutidens Kattebæk i Gamledam vest for Svineryggen.
Først omkring århundredeskiftet 1800/1900 blev der plantet Rødgran ind i skoven til erstatning for fældet løvtræ, nok mest Avnbøg, og i dag skæmmer sådan en plantning Svineryggen.
Vestermarie Folkeskov.
Vestermarie Borgerforening har i nyere tid taget initiativ til at rejse skov på et areal syd for Præsteskoven. Det har fået benævnelsen Vestermarie Folkeskov, som skal være samlingspunkt for borgerne i Vestermarie. Tryk her og læs mere.
