312 Vestermarie Plantage
Vestermarie Plantage
Vestermarie Plantage er den yderste vestlige del af den gamle bornholmske højlyng med mange seværdige landskaber og oldtidsminder.
Nu er det meste af denne gamle lyngmark for det meste skov, og det, der for 150 år siden lå hen som en "stor og ufrugtbar strækning af højlyngen", som det skrives i Traps første udgave fra 1857, er i dag yppig produktionsskov med mange spændende besøgssteder.
I middelalderen lå "Højlyngen" eller "Storlyngen" imidlertid hen som fælles græsgang for den bornholmske befolknings husdyr.
Ved en såkaldt kongelig resolution i 1832 blev denne ordning ophævet for at man kunne finde frem til en ordning, der var mere lønnende for de bornholmske erhverv, og ved en ny lov af 25. maj 1842 blev Storlyngen delt mellem staten og de bornholmske sognekommuner.
Denne deling var tielendebragt i 1848, og den blev godkendt af regeringen. Sognene kunne så gå i gang med den lokale udskiftning i hvert enkelt sogn.
Men, det var ikke bestemt, hvorledes denne udskiftning skulle foretages. De såkaldte hartkornsejere mente, at jorden alene tilkom dem, altså de jordejere, der i forvejen havde jord, og de begyndte ved hjælp af en landvæseskommission at dele Udmarken imellem sig.
I Vestermarie sogn var denne udskiftning afsluttet i 1851 uden at der var taget hensyn til husmændene, som dog også havde haft brugsret til udmarken.
De protesterede selvfølgelig og førte retssager, der kronedes med held ved højesteretdommen af 1. december 1863, der erklærede udskiftningen for ugyldig.
Man måtte begynde forfra, og det gjorde man ved loven af 9. februar 1866, der gjorde det klart, at hartkornsejerne ikke havde nogen fortrinsret til udmarkerne frem for husmændene. De måtte derfor aflevere den jord, de havde fået eller betale for den.
I lovens paragraf 3 hed det endvidere, at den del af udmarksjorderne, som ikke overgår til privat ejendom skal bortarvefæstes eller tilplantes med skov - for Vestermarie sogn ialt 200 tønder land.
Allerede den 27. oktober 1867 blev der til amtet sendt en fortegnelse over hvilke lodder, man havde fået samlet til skovplantning. For at få skovarealet nogenlunde samlet blev det dog nødvendigt at gennemføre nogle magelæg af udmarkslodderne.
I bogen "Vestermarie Plantage gennem 100 år" af Frede Kjøller er Vestermarie Plantages historie blevet beskrevet i forbindelse med 100 års jubilæet, og på et tegnet kort på siderne 24 og 25 kan man se, hvilke lodder, der i 1966 var blevet indlemmet i plantagen.
I skoven er der ved cykelvejen langs Ellevej to større gravfelter fra bronzealderen med både runde og skibsformede røser på henholdsvis Galgebakken og skibssætnings-feltet.
Og så er der rester efter et kort, men heftigt industrieventyr, da et firma fra Stettin i det daværende Tyskland brød feldspat og kvarts til brug i porcellæns- og glasindustrien i både Danmark, Tyskland og Rusland.
Spor efter tidligere aktivitet i "Lyngen" er sparsomme, men fortsat kan man parallelt med den gennemgående sognevej følge en ældre hulvej over en strækning gennem skoven.
Sporet i bunden er ikke bredere end hjulene på datidens hestevogne!
En stor del af kilderne til denne og andre artikler på websitet skyldes Frede Kjøller, der i Jul på Bornholm fra 1963 har skrevet en artikel om Vestermarie udmark under overskriften: "Fra lyngmark til plantage".
Idrætsplads og skydebane
Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforenings Kreds 6 i Vestermarie daterer sig til 1869.
Vestermarie Plantage har gennem årene været samlingsstedet for kredsens udendørs aktiviteter. Her samledes man, skytter, gymnaster og idrætsudøvere til fester og stævner.
Ved kredsens 70 års jubilæum i 1939 blev en stendysse indviet. Den bærer indskriften:
For Fædres Virke
for Ungdoms Id
vi satte Bauta
for sene Tid
