320 Vestermarie
Vestermarie
Vor Frues Sogn vestre
Maresø
Vestermarie sogn har navn efter kirken, der var indviet til Jomfru Maria, Vor Frue. Første gang kirken er nævnt daterer sig til 29. marts 1335, da der i det svenske rigsarkiv henvises til "Ecclesie occidentalis beate marie", på godt dansk "Vor Frues Sogn vestre" for ikke at forveksle det med det "Vor Frues sogn østre", som lå på den anden side af Højlyngen - som Østermarie.
Vestermarie er øens største sogn - arealmæssigt med ialt 6.977 ha., og det skyldes i første række, at Skovrider Hans Rømer sørgede for, at hele Almindingen blev indlemmet i dette sogn. Det skete i 1823.
Det hidtil største sogn, Østermarie, har et areal på "kun" 5378 ha.
Formen er derfor blevet særdeles uregelmæssig, og forbindelsen til havet går gennem en mindre "navlestreng" på blot 200 meters bredde i Bodelyngen.
Det giver mulighed for, at sognet har kunnet have en mindre kyststrækning på begge sider af Sose Odde - ialt omkring 1,9 km.
Vestermarie nye Kirke er opført 1883-85 efter tegninger af arkitekten Mathias Bidstrup, der også har været primus motor i nye kirker i Klemensker, Rø og Østermarie.
Den middelalderlige kirke bestod af romansk kor og skib, et allerede i ældre romansk tid tilføjet vesttårn samt et våbenhus af ubestemmelig alder.
På kirkegården er opstillet seks runestene, og på en af disse kan man læse:
"Thorsten og Sven reiste efter deres fader Alvin og efter deres broder Thorlak. Gud og Guds moder hjælpe deres ånd".
Vestermarie er som samfund bygget op omkring kirken, idet der hverken er adgang til havnefaciliteter og jernbanen nåede heller ikke til denne del af øen.
Præstegården, matrikel nr. 1 i Vestermarie Sogn, blev opført 1 km SV for kirken, medens Degnegården på sin matrikel 3 lå tættere på kirken.
Og i 1833 har Vestermarie Kirkemølle allerede markeret sig på et mindre højdepunkt i landskabet. Det var ihvertfald det år, mordet på Kirkemølleren Albert Dich fandt sted og som er så levende beskrevet i Palle Rosenkrantz's "Mordet i Vestermarie". Læs mere ved at trykke her.
Tryk her og se Kirkemøllens placering på matrikel1kortet fra 1817.
Andelsbevægelsen nåede også til Vestermarie. I sognet fandtes 68 selvejergårde og 18 vornedegårde samt en del nybyggede landbrugsejendomme på den tidligere Kongens Mark, og i 1894 blev Andelsmejeriet Central opført 1 km NV for kirken ved Kursebro på vej mod Ringeby Bro.
1897 byggede man et forsamlingshus umiddelbart vest for kirken, og Vestermarie Brugsforening kom til i 1902.
Kirkeskolen opførtes ligeledes i 1902, og med en ombygning og udvidelse af forsamlingshuset i 1937 med sognerådssal, sognebibliotek og gymnastiksal var grunden lagt til en større udvidelse af bysamfundet til det Vestermarie, vi kender i dag.
Den nye skole kom til i 1964, men allerede nu små 50 år senere snakker politikerne om at få den afviklet!
Sognegrænsen mod syd - Nylars sogn
Sognegrænsen mellem Nylars og Vestermarie sogne er i middelalderen delvis trukket gennem vådområder, hvor det ikke var muligt at bo - ej heller etablere veje. Tryk her og læs om forholdene i Nylars.
Således udgjorde den store sø, Maresø, en del af denne grænsedragning.
Navnet er vanskeligt at forklare andet end, at søen har navn efter sognet: Mar(i)e-sø! Præstegården har således haft den "liggende i sin baghave". Tryk her og se stedet i starten af 1800-tallet.
Midt i søen har ligget en større vandreblok, 4 x 2 meter, 1,2 meter over terræn, der rummer et større antal skålgruber, 38 ialt, som en hilsen fra bronzealderfolket.
I dag ligger den der fortsat, men tørt på land ved den grøft, der er gravet for at fjerne vandet fra området på dets vej mod Byåen længere mod vest og som har sit udløb i den nordlige del af Rønne.
