302 Segen Kær
Segen Kær
Segen Kilde
Hvide Enge
Segen Kær ligger i Nyker Udmark, der var den del af Højlyngen, som ved loven af 9. februar 1866 blev udlagt til Nyker sogns beboere.
Området er særdeles kuperet med mange bakketoppe med grus på fremstående granit - og fugtige dalstrøg.
Netop navnet "Segen" er flertalsformen af ordet Sig, der er synonym for "en mindre lavning", som i fugtige perioder plejer at være fyldt med vand og hvor jorden normalt er sur på grund af en stor vækst af tørvemos, Sphagnum.
Dette er meget rammende betegnelse for netop dette landskab nord for Segens skovfogedehus og syd for Nyker Plantage. Tryk her og læs nærmere.
Der er som sådan ingen adgangsvej til Segen kær, men følger man Almindingsgærdet kommer man lige forbi disse skjulte småsøer bag nutidens flyvedetachement.
Siden udskiftningen i forrige århundrede synes der at være sket en markant forringelse af de naturhistoriske fortræffeligheder i Segen kær, som mindre end 150 år tilbage i tiden har været en af øens største lyngmoser.
Endnu for 25 år siden husede kæret så eksotiske planter som Maj-Gøgeurt, Tyndakset Gøgeurt og Skov-Hullæbe samt Pile-Alant og Vandrøllike foruden to forskellige arter kødædende Blærerod: Almindelig Blærerod og Slank Blærerod, hvilken sidstnævnte her på øen kun har en enkelt anden kendt vokseplads.
Stor var derfor forundringen i sensommeren 2009, at man kunne møde en løsgående flok tamænder på omkring 100 individer i dette naturområde, der helt klart er underkastet bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens paragraf 3.
I følge denne lovgivning skal alle ændringer af beskyttede naturområders fysiske forhold, herunder andeopdræt tillades af myndighederne som en dispensation fra lovgivningen.
Dette synes ikke at være sket. Også i de efterfølgende somre er dette anderi nemlig foregået her!
Segen Kilde
Segen Kilde er et konstant løbende kildevæld for foden af et fremstående klippeknold umiddelbart indenfor gærdet i Almindingen øst for Segen Kær.
Umiddelbart virker stedet sumpet med klart vand, men fjerner man bladdækket, oplever man et af de små vidundere, der stadig kan opleves i den bornholmske natur her inde i den mørke skov langt fra alfarvej: En artesisk kilde.
Vandet springer ud af jorden som en lille Geysir, tryk her, blot med en anden temperatur. Omkring juletid 2011 var det 7,6oC, og en fuldt udfarvet Grøn Frø havde valgt stedet til overvintring.
Tryk her og se temperaturen på kildevandet i Almindingens kilder i 2012.
Det er anslået, at der løber ca. 10 liter vand ud af kildevældet i timen, og vegetationen nedstrøms kilden er typisk askevælds-vegetation med Akselblomstret Star, Lav Ranunkel, Eng-Nellikerod, Tykbladet Ærenpris og Mose-Bunke.
Skovvæsenet har i tidens løb udgrøftet området på kryds og tværs, men vandet synes for enden af disse grøfter at løbe ud i Segen kær.
Hvide Enge
Hvide Enge. På Nyker Udmarks matrikel 82c er der i anden halvdel af 1900-tallet i landskabet Hvide Enge etableret stenbrud, hvor det er den røde Almindingsgranit er blevet brudt.
Stenbrydningen er nu ophørt, og bruddet fungerer som kommunalt deponi for jord, høvlet af vejrabatter.
Almindingsgranitten, der er brudt her ligner til forveksling granit fra Borrelyngen, hvor stenbrydningen ligeledes er indstillet.
De "Hvide Enge" er allerede først i 1800 tallet kendt som navn på de lavtliggende engdrag umiddelbart vest for det nuværende flyvedetachement i Segen.
Navnet henviser til det naturfænomen, der hersker om efteråret i klare og helt stille nætter og morgener ved en særdeles stor udstråling til verdensrummet med rimfrost på jordoverfladen som resultat - og derved de "hvide" enge
