315 Feldspatbrud
Feldspatbrud
- i Vestermarie Plantage
Bornholmer-geologen og Lektor Magnus Jespersen blev i 1931 portrætteret i en bog af sin tidligere elev, Axel Garboe, og heri er der en nøje beskrivelse af udvindingen af feldspat i Vestermarie Plantage i slutningen af 1800-tallet. Læs mere om Jespersen ved at trykke her.
Gennem forskellige meddelelser i dagspressen fra den tid kan man, som forfatteren skriver og så fint dokumenterer, følge feldspat-brydningens udvikling og forholdsvis korte saga.
Magnus Jespersen og Købmand Bidstrup fra Rønne havde i 1870 opdaget forekomsten af den megen feldspat i grundfjeldet, og efter at have afskibet en ladning til Stettin i 1872 var man her blevet opmærksom på tilstedeværelsen af dette mineral på Bornholm.
Jespersen gik i forhandlinger med et firma ved navn Foch fra Stettin, der herefter fik overdraget brydningsretten i 10 år, og man brød feldspatten to steder i Højlyngens sydvestlige hjørne.
Grundfjeldet sprængtes, og de løse stykker blev sorteret og renset for de vedhængende lagvis liggende jernholdige mineraler, hvorefter den blanke kødfarvede sten var klar til anvendelse i glas- og porcelænsfabrikkerne i Tyskland.
I 1874 kunne man læse, at der også skete en udførsel af ren bornholmsk feldspat til Riga i Rusland samt at der både i 1873 og 1874 var eksporteret 800 tons kvarts og feldspat, den såkaldte feldspatsten, til glasværkerne i Helsingør og Kastrup.
I september 1874 syntes brydningen at være i vanskeligheder. I Bornholms Avis den 8. september kunne følgende læses:
"Ved offentlig auktion, der afholdes fredagen den 18de september 1874, eftermiddag kl. 1, lader vedkommende besidder bortsælge den ham tilkommende ret til at bryde feldspat på 3 lodder i Vestermarie sogn. Ligeledes bortsælges det til driften hørende inventarium såsom pumper, 1 vinde, 1 kran, bor, hammere samt to heste, 1 arbejdsvogn m.v. Mødestedet er ved bruddet vesten for Almindingen".
Feldspatbrydningen fortsatte et par år. I 1877 blev der udført 700 tons renset feldspat, men i løbet af 1878 var det slut, idet man ikke kunne konkurrere med en tilsvarende produktion af feldspat i Norge.
I dag kan man i skoven finde de fire lokaliteter, hvor der i nogle få år i anden halvdel af 1800-tallet var stor brydningsaktivitet og forhåbninger om et bornholmsk bjergværkseventyr.
