22 Israndslinier
- 300 Nyker Plantage
- 301 Bolsterbjerg
- 302 Segen Kær
- 303 Stavsdal - Herredsmødet
- 304 Aarsballe
- 305 Klemensker Plantage
- 306 Skindermyre
- 307 Skarpeskade
- 308 Nyker
- 309 Hallemarken
- 310 Kongstubbe - Bjergebakke
- 311 Tingsted
- 312 Vestermarie Plantage
- 313 Ørninge Bakke
- 314 Galgebakken
- 315 Feldspatbrud
- 316 Sortebjerg
- 317 Skibssætninger
- 318 Bobbestenen
- 319 Vestermarie Præsteskov
- 320 Vestermarie
- 321 Kirkevej-gårde
Israndslinier
Plantager
Bysamfund
Af de godt 8.000 ha. store Udmark, der efter 1842-loven tilfaldt de bornholmske landkommuner blev godt 2.200 ha efter en ny lov i 1866 udlagt til skovrejsning.
Denne tilplantning af landkommunernes skove startede i 1868 og har varet århundredet ud.
Nyker Plantage blev udlagt som en enklave langt fra sognet umiddelbart nord for Almindingen, og i forlængelse af denne længere mod nord blev en del af Østerlars Plantage lagt i Stavsdal samt Klemensker Plantage.
I Nyker Plantage er landskabet særdeles kuperet med høje grusbakker og dybe dale med kær og moser.
Grusbakkerne er en del af det strøg, der går under benævnelsen "Splitsgårdslinien" og som markerer det område, hvor isranden holdt sig i ro i en relativ lang periode under afsmeltningen for 16.000 år siden.
Inden da havde isen allerede foretaget et mindre ophold på nogle tusinde år med "Simblegårdslinien" som resultat.
Syd og vest for Rytterknægten er det ike mere gruset, der former bakkerne, men grundfjeldet med den altdominerende Almindingen-granit, der flere steder træder frem som glat afslebne rundklipper.
I dette landskab vest for Almindingens Vestre Indlæg blev Vestermarie sogns del af Højlyngen udlagt til skovtilplantning, nutidens Vestermarie Plantage.
I dag er store dele af disse gamle højlyngsarealer god produktionsskov med både rødgran, fyr, birk og bøg.
Men efter stormfald og træfældning - samt sprøjtning med f.eks. round up - kan Hedelyngen igen indfinde sig og for nogle år dække større arealer skovbund.
Men, kampen er ulige, og meget hurtigt vokser der græsser ind i lyngen, og de lyslilla lyngflader afløses hurtigt af grønne tæpper med "frokostgræsset", Bølget Bunke.
De gamle gårde har siden tidlig middelalder ligget i regelmæssige mønstre i gårdrækker eller som små "gårdbyer" udenfor Højlyngen.
I slutningen af 1800-tallet skete der med andelsbevægelsens indtog det, at mindre samfund blev bygget op omkring de nybyggede andelsmejerier.
Nye skoler samt brugser og forsamlingshuse blev grundlaget for andre bysamfund omkring eller i nærheden af de gamle sognekirker.
Nogle af disse samfund blev understøttet af en jernbane, som Klemensker og Nyker andre uden som Rutsker, Aarsballe og Vestermarie.
