250 Rokkestenene i Almindingen
Rokkestenene
Højlyngsstien
I "Djævledalene" var der på Rømers tid i Almindingen, altså i starten af 1800-tallet, kendskab til eksistensen af mindst fire rokkestene. Den oldtidslærde Biskop Münter (1761 - 1830) havde undersøgt dem og ladet dem opmåle og tegne.
Det skriver Johan Bulmer i sin monografi over Skovrider Rømer i Bornholmske Samlingers bind 10 fra 1916.
I en artikel i Antiquariske Annaler fra 1820 hævdede Biskoppen endog, at vore hedenske forfædre havde lagt stenene i det rokkende leje med deres gudedyrkelse for øje.
På en visitatsrejse besøgte Biskop Münter 11. august 1821 Almindingen, og med Rømer som kusk kørte de fra Ekkodalen op til Djævledalene for at besigtige rokkestenene.
På turen mødte de en af Rømers argeste kritikere, Kancelliråd Jespersen, der kort tid forinden imod Rømers anbefaling var udnævnt til Sandflugtskommissær, og som her havde dristet sig dybt ind i Almindingen med arbejdsvogn og redskaber.
Forespurgt om hvad han foretog sig inde i denne kongeligt indfredede skov, studsede Sandflugtskommissære noget, men kunne bekræfte, at han skulle op og omvælte rokkestenene.
Uden tvivl stod han i ledtog med Biskoppen, men denne måtte som Skovriderens gæst og fra sin plads ved siden af Rømer på bukken vise gode miner til slet spil og undsagde Jespersen i sit forehavende til støtte for Rømer.
Det må virkelig have været en pinlig situation at være i for Biskoppen! Og gennem Oldforskeren C J Thomsen udvirkede Rømer herefter, at Danske Kancelli den 24. november 1821 fredlyste de tre rokkesten mod ødelæggelse.
Samtidigt blev både Gamleborg og Lilleborg fredlyst.
Den kongelige oldsagskommission havde erfaret, at man med Biskoppen i spidsen og ledet af en ugrundet og falsk tanke om, at de skulle bevæge sig på ædelsten, havde villet vælte rokkestenene for at undersøge dette.
Trods dette, gik rygterne herefter på Bornholm om, at det virkelig lykkedes Kancelliråd Jespersen at vælte en af stenene, nemlig den rokkesten, der efterfølgende er benævnt Munken, eller Biskoppen, og som i dag kan beskues fra Rokkestensvejen.
De sydligste to rokkestene eksisterer ikke mere, og allerede i 1824 kunne Prins Christian Frederik under sit besøg på øen konstatere, at de lå urokkelige fast på underlaget.
Hvad der reelt er sket med disse to store sten er der ingen informationer om.
Men da skovvæsenet siden Rømer i den grad har sprængt sig gennem undergrunden for bl.a. at tørlægge Rundemose og Munkemose, kan det nemt have været sådan, at stenene også har fået sig nogle håndfulde krudt!
Brudstykkerne er herefter lagt i funderingen af det flotte vejforløb, der i dag passerer den urokkelige Munken på vej mod den fjerde og endnu rokkende Rokkesten.
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Rokkestenen. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse.
Den er vurderet til at veje 16 tons og bestå af Almindingsgranit, altså en lokal ledeblok.
De bornholmske kæmpesten iøvrigt, kan man læse om ved at trykke her.
Det har ikke været muligt at finde nyere kilder med beskrivelser af "Djævledalene". Det seneste er en angivelse på Skovrider Rømers eget udarbejdede kort fra 1825-1826. Det findes i dag på det kongelige bibliotek i København.
Eftersom nutidens Avildhulsdalen rent faktisk ikke forekommer på dette kort, er det nærliggende at antage, at datidens Djævledalene rent faktisk er datidens betegnelse for nutidens dalsystemer.
På Rømers kort fra 1825-1826 er medtaget lokaliteten Abilde Hullet, medens en endnu ældre Skovtaxation fra 1775 omtaler lokaliteten Abille-Hullet og Abille Huls-Dahlen.
Således må stedbetegnelsen "Djævledalene" i dag antages at være nutidens Avildshulsdalen, Tværdalen damt Munkedahlen og Flagemusdalen, hvilken sidste også var angivet på Jansens kort fra 1819 som vist ovenfor.
På samme gamle kort er også angivet "Rømerbakke", som senere er navngivet "Hammershøj", som skulle relatere sig til en yngre slægtsnavn "Hammer".
Blot er det ukendt hvilke mennesker, der skulle være hædret med et så flot udsigtspunkt over Aaremyre, 128 meter over havets overflade. Tryk her og læs mere
Højlyngsstien
Sommeren 2020 etablerede Bornholms Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.
Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren, tryk her, gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.
Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .
Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".
Tryk her og se stiens forløb forbi Rokkestenen.
Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.
Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".
