Vis menu Søg

257 Ravnebro

Ravnebro

Bompebakke

Den tidligste omtale af lokaliteten stammer fra 1700-tallet og der henvises til Ravne Broerne.
 
Kigger man på vedstående kort fra 1880'erne kan man se, at Ravnebrohus ligger midt mellem to vandløbssystemer, altså på et vandskel.
 
Nordvest for Ravnebrohus løber vandet ud af området mod nord for til sidst at ende i Kobbeåen, medens vand Sydøst herfor løber mod syd for til sidst at ende i Læsåen.
 
Vandskel med vandløb mod nord og syd
Over disse to vandløbssystemer har der altså været et par Ravnebroer, og fuglenavnet må skyldes datidens tilstedeværelse af Ravne.
 
Selvom landskabet er præget af mange grusbakker med -toppe er ingen af dem benævnt Ravnebakke!
 
Frilagt grundfjeld med Hedelyng med Almindelig Ulvefod på Bompebakken

Bompebakke

Bompebakken er derimod betegnelse for det bakkedrag, man indtil midt i 1960'erne skulle forcere indtil omlægningen af landevejen mellem Aaremyre og Aarsballe.
 
Bomp er en omskrivning af de "bump", man oplevede, da man på Rømers tid passerede stedet i hestevogn, og lokaliteten er omtalt som sådan på hans eget kort fra 1820'erne.
 
Efter vejomlægningen er et stykke af den gamle vej over Bompebakken bevaret som P-plads og rasteplads.
 
En del af jorden er fortsat rømmet af, og der er frilagt en meget smuk overflade af grundfjeldet, der har været udsat for en eroderende og polerende istidsgletscher.
 
Almindelig Ulvefod på Bompebakken sidst i 1980erne
I sprækker og den smule jord, der har samlet sig i nogle hulheder i klippen kan man opleve Hedelyng og den gamle Højlyngens almindelige plante Almindelig Ulvefod.
 
Det var denne plante de fattige koner gik i lyngen for at samle og derefter gå til Rønne eller Nexø og sælge på Apoteket. Sporerne, der kaldtes heksemel, har bl.a. været brugt i børnepudder.
 
Da sporerne ligeledes brænder med en kraftigt knitrende flamme uden røg, men med en kortvarig stærk lysudvikling, har heksemel også været anvendt til kunstig lynild på teatre og i fyrværkeri. Tryk her og læs mere om indsamlingen af dette heksemel på Bornholm.
 
Indtil midt i 1960'erne samledes en stor del af den bornholmske bestand af Råger sammen med Alliker og Krager til fælles overnatning i rødgranerne omkring Ravnebro.
 
Det var et enestående skue at følge rågerne komme ad de samme "rågegader" ind til området fra alle verdenshjørner og så foretage luftakrobatiske øvelser inden de med stor larm søgte nattesæde i de tætte graner.
 
Øens rågebestand er idag voldsomt reduceret, og det er ikke mere muligt at få disse oplevelser.
 
Apropos navnet, så oplevede skovens folk under oprydningen efter 17. oktober orkanen i 1967, at øens dengang eneste Ravn havde fået et træ i hovedet og var død af det. Den blev sendt til konservator og står i dag til skue i Jagtstuen på Koldekilde. Tryk her og læs mere om efterveerne af 1967-stormen.
 
Michael Stoltze har i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 15. november 2018 givet denne ravn en minderune. Tryk her og læs mere.

Mærke Steen

Kongens Vildtbane, tryk her og læs mere, havde sin grænse mod nordvest gennem dette bakkede landskab.

 

En af de to såkaldte "bautasten", der står ved Jagtvejen 200 meter sydvest for Bompebakken er nok snarere en af disse "Mærke Sten" og rejst til markering af Vildtbanens afgrænsning i området.

Mærke Steen i afgrænsningen af Kongens Vildtbane ved Bompebakken på Hammers kort 1746-50
Ravnebrohus
Ravnebro i 1950erne. Fotograferet af Frede Kjøller og billedet tilhører Bornholms Museum
Bompe Bakken 1825-26 - og Almindingsleddet mod NV
Rømers Stengærde ved Ravnebro
Vester Ravnebrohus
Blomkålsvamp på træstød
Hedelyng
Almindelig Ulvefod
To "bautasten" SV for Bompebakken
"Bauta" - Måske? "Mærke Steen" 150 meter V for Bompebakken
"Bauta" - Måske? - Mærke Steen nærmest Jagtvejen 200 meter SV for Bompebakken